Den 15. december kan du igen købe fyrværkeri. Men det betyder ikke, at du må bruge det endnu. Reglerne er ændret, så du må først tænde lunten d. 27 december, og den sidste raket skal senest affyres om natten mellem d. 1. og 2. januar.
Lokalpolitiet i Aarhus Vest
Brede fortove i Gellerup bliver brugt til ulovlig parkering
Pas på med at parkere på fortovet ud for det nye Gellerup Bibliotek – det har allerede kostet en del bilister parkeringsbøder. Nogle beboere ønsker bedre skiltning, mens Gellerup Fællesråd hellere vil have bænke eller blomsterkummer, så man ikke kan parkere på de brede fortove.
Politiet forsøger at stoppe vild scooterkørsel i Gellerup
Midt i november blev en 16-årig dreng alvorligt kvæstet, da han på scooter i fuld fart ned ad Karen Blixens Boulevard ramlede ind i en bil midt i krydset ved Inger Christensens Gade. Lokalpolitiet i Aarhus Vest beder nu om lokalområdets hjælp til at begrænse vild scooterkørsel i Gellerup.
Tre mænd fængslet for trusler i lokal voldssag
Tre mænd fra Gellerup-området er blevet varetægtsfængslet, efter at de har truet vidner i en lokal voldssag. Politikommissær Klaus Hvegholm Møller, Lokalpolitiet i Aarhus Vest, beskriver det som meget positivt, at vidnerne stod fast, selvom de blev udsat for trusler.
Corona-trætte børn og unge skaber utryghed i Gellerup
Den langvarige corona-nedlukning fører i stigende grad til dårlig trivsel blandt unge i Gellerup og Toveshøj. Lokalområdet er i øjeblikket plaget af grupper af 12-18-årige, som skaber utryghed. Onsdag mødtes aktører i Beredskabet for Gellerup og Toveshøj for at diskutere problemerne.
Lokalpolitiet i Aarhus Vest advarer: Kast med fyrværkeri kan koste dyrt
Den 15. december begynder fyrværkeri-sæsonen igen. Sidste år gik det blandt andet i Gellerup helt over gevind, og der blev skudt med fyrværkeri mod forbipasserende, mod bussen og sågar mod politiet. Nu advarer leder af Lokalpolitiet i Aarhus Vest mod nye skærpede straffe.
Unge ballademagere i Gellerup er nu identificeret af politiet
Først handlede det om chikane af passagerer i bybusserne og larm og ballade i blandt andet Bazar Vest, men siden nytår har en gruppe unge fra Gellerup tilsyneladende bevæget sig i retning af mere alvorlig kriminalitet. Lokalpolitiet i Aarhus Vest oplyser, at man nu har identificeret en hård kerne på cirka 10 personer i alderen 11-17 år.
Nyt makkerpar i spidsen for Lokalpolitiet i Aarhus Vest
50-årige Jens-Henrik Jensen er udnævnt til ny chef for Lokalpolitiet i Aarhus Vest. Sammen med Klaus Hvegholm Møller udgør han fremover ledelsen for lokalpolitiet, der til marts flytter ind i Aarhus Kommunes nybyggede kontorhus, Blixens.
Gellerup forsøger at undgå konflikt med Paludan
Den landskendte provokatør Rasmus Paludan har anmeldt to demonstrationer i Aarhus-området i den kommende weekend. Ved tidligere demonstrationer har han været i konflikt med unge fra Aarhus vest, men denne gang vil ungdomsklubber, foreningsliv og frivillige i Gellerup gøre alt for at undgå, at det sker.
Unge taget med alt for høj fart på Silkeborgvej
Østjyllands Politis færdselsafdeling og lokalpolitiet i Aarhus Vest gennemførte fredag mellem kl. 16.00 til 24.00 endnu en færdselsindsats i det vestlige Aarhus. Blandt andet måtte politiet over en længere strækning jagte en 27-årig mandlig bilist, der nåede op på 144 km/t, hvor man må køre 70 km/t.