Tirsdag aftens årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj blev et kolossalt tilløbsstykke med langt over 100 deltagere. I en stopfyldt sal i beboerhuset Laden blev de seks nominerede til årets ildsjælepris hyldet. Prisen gik til Maryan Hayir, som blandt andet har taget initiativ til en række madklubber for lokalområdets kvinder.
Samvirket
De har gjort en forskel i Gellerup: Seks nominerede til årets ildsjæle-pris
Traditionen tro fejrer Samvirket i Gellerup og Toveshøj ved årsmødet i januar en række nominerende til Ildsjæleprisen 2024. De seks nominerede har alle gjort en betydelig forskel i lokalområdet og vil blive hyldet ved Samvirkets årsmøde tirsdag d. 28. januar.
Iværksætterhuset Square One og Samvirket fremmer trivsel og tryghed i Gellerup
Der findes i Gellerup og Toveshøj flere initiativer, der peger fremad, når det handler om at fremme trivsel og tryghed. Det mener Det Kriminalpræventive Råd, der i rapporten “Forebyggelse i Fællesskab” fremhæver iværksætterhuset Square One og netværket Samvirket.
Besparelser koster over 200 pædagogtimer om ugen i Gellerup
Da der sidste år blev gennemført million-besparelser på fritidstilbuddene i Ung i Aarhus, blev de mødt af stor kritik i Gellerup og Toveshøj. På tirsdagens kvartalsmøde i Samvirket kom det frem, at besparelserne har kostet over 200 pædagogtimer om ugen ud over sparede ledelses-ressourcer.
Klaus Hvegholm Møller takker af som leder af lokalpolitiet: ”Der er historisk roligt i Gellerup”
Efter lidt mere end fem år som leder af Lokalpolitiet i Aarhus Vest går Klaus Hvegholm Møller om kort tid på pension. Han har gennem årene fulgt udviklingen i Gellerup tæt og beskriver den nuværende stemning i boligområdet som ”historisk rolig”.
Jihan Baynah blev kåret som årets ildsjæl i Gellerup og Toveshøj
Der var stort fremmøde til tirsdagens årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj. Flere end 100 deltagere fyldte beboerhuset Laden til sidste plads. De deltog alle i hyldest af årets lokale ildsjæl, Jihan Baynah, som er en vigtig og meget aktiv del af Bydelsmødrene i 8220.
Fem kandidater til prisen som årets ildsjæl i Gellerup
Samvirket i Gellerup og Toveshøj kårer hvert år en ildsjæl, som året igennem har gjort en forskel i lokalområdet. Tirsdag d. 30. Januar afsløres det, hvem der i år får prisen. Alle har på forhånd kunnet indstille kandidater til prisen. Følgende fem kandidater er nomineret.
Lokalpolitiet roser arrangører af lokale Gaza-demonstrationer
Lokalpolitiet i Aarhus Vest uddeler stor ros til arrangører og deltagere i de mange demonstrationer til støtte for ofrene i Gaza, som beboere med palæstinensiske rødder i og omkring Gellerup har arrangeret de seneste uger.
Randa Radwan fik ildsjælepris blandt seks nominerede
En af Gellerups aktive bydelsmødre, Randa Radwan, modtog tirsdag aften årets ildsjælepris, da Samvirket for Gellerup og Toveshøj holdt årsmøde. Der var i år hele seks nominerede til prisen, men Randa Radwan fik titlen på grund af hendes utrættelige arbejde for isolerede kvinder i lokalområdet.
UngiAarhus skal spare 18 mio kr.: ”Man sparer dér hvor det gør rigtig ondt”
Når politikerne i Aarhus Byråd i slutningen af ugen går i gang med at diskutere det omfattende sparekatalog, skal de også tage stilling til million-besparelser på fritids- og ungdomsskoleindsatsen i kommunen. Besparelserne møder massiv modstand fra organisationer og fagfolk, der arbejder i Gellerup og Toveshøj.










