Alle sejl sættes nu til for, at Sødalskolen skal blive en endnu mere attraktiv lokal folkeskole, der i højere grad tilvælges af lokalområdet. Ud over det kommende samarbejde med ESAA Kids er en række større fysiske forandringer på vej. Blandt andet omdannes skolens aula til et endnu mere attraktivt midtpunkt i skoledagen.
Uddannelse
Sødalskolen skal have ny skoleleder: Anne Katrine Kusk er fratrådt
Sødalskolen skal have ny skoleleder. Efter ca. halvandet år på skolen er Anne Katrine Kusk fratrådt, skriver Børn og Unge-chef Stefan Møller Christiansen til forældrene. Viceskoleleder Anne Brøns Kruse fortsætter som konstitueret skoleleder.
Rengørings-forsøg skal give renere toiletter på Engdalskolen
Når eleverne på Engdalskolen svarer på den årlige trivsels-undersøgelse, får toiletterne næsten altid dumpe-karakter. Det vil skolen nu forsøge at gøre noget ved. Skolen er en del af et forsøg med lokalt samarbejde og prioritering af rengørings-indsatsen på skolen.
Er du strandet i eksamenslæsningen – så er der hjælp at hente hos Abukar og de frivillige
Hvis du er mellem 18 og 25 år, er der en stor sandsynlighed for, at du er gået i gang med eksamenslæsning – enten på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Måske har du så brug for en livline som studiecafeen Next Level, der er startet på Gellerup Højskole. Her står bl.a. Abukar Hersi klar til at hjælpe dig.
ESAA Kids på Sødalskolen: Ny hverdag med masser af idræt og bevægelse
I en årrække har Sødalskolen kæmpet med elevafgang og dårlige fortællinger. I løbet af de seneste 10 år er elevtallet næsten halveret. Den udvikling skal samarbejdet med ESAA Kids nu være med til at vende. Idræt og bevægelse bliver efter sommerferien 2026 en lang større del af hverdagen på skolen.
Ung studerende vinder praktikpris hos JYSK i Brabrand
En praktikplads kan være vejen til et job og i nogle tilfælde også en pris. Det har Lasse Spangsberg, nyuddannet professionsbachelor i digital konceptudvikling fra Erhvervsakademi Aarhus, netop bevist. Sammen med JYSK i Brabrand har han vundet den regionale udgave af DM i praktik i Aarhus.
Lene Schmidt-Sørensen bliver ny skoleleder på Kløverskolen
Aarhus Kommune har ansat Lene Schmidt-Sørensen som ny skoleleder på Kløverskolen. Hun erstatter Helle Mønster, som stopper på skolen 1. marts. Hun er kendt af alle på Kløverskolen, da hun indtil nu har været viceskoleleder på skolen. Inden da var hun også viceskoleleder på Ellehøjskolen.
Kommunen tester klimavenlige byggematerialer i tilbygning til Engdalskolen
Gamle trægulvbrædder, hamp, hør og ler kan snart blive en del Engdalskolens nye tilbygning. Byggeriet bliver et pilotprojekt, som gennemføres med fokus på genbrug, biobaserede materialer og såkaldt regenerativt byggeri. Målet er ikke alene at reducere CO2-aftrykket, men potentielt også at bidrage til at genoprette omkringliggende økosystemer.
Politikere sagde ja til ombygning af Engdalskolen – men vil følge økonomien tæt
Onsdag aften besluttede Aarhus Byråd at bakke op om den kommende om- og udbygning af Engdalskolen, der vurderes at ville koste ca. 85 mio. kr. Ud fra nye prognoser for elevtallet på skolen er udbygnings-planerne nedjusteret, og skolen udbygges derfor kun med to nye klasselokaler.
Pris for ombygning af Engdalskolen næsten fordoblet til ca. 85 mio. kr.
Om- og udbygningen af Engdalskolen rykker nu nærmere en realisering. En fuld udbygning og indeklima-renovering af Engdalskolen er nu anslået til at komme til at koste ca. 85 mio. kr. Heraf ønsker Teknik og Miljø nu frigjort 8,6 mio. kr. til rådgivning og projektledelse, så projektet kan komme i gang.













