Arkitekt Knud Blach Petersen har stået bag masser af byggerier i Brabrand op gennem 1950´erne, 60´erne og 70´erne – men hans navn er hovedsagelig knyttet til alle dårligdommene i Gellerupparken. Men spørgsmålet er, om det er et korrekt billede? Historiker Lars Nikolajsen skriver her om Knud Blach Petersen og hans visioner som arkitekt.
Af Lars Nikolajsen
I 2016 åbnedes en ny vej, Karen Blixens Boulevard, tværs gennem Gellerupparken. I forbindelse med indvielsen kom borgmester Jacob Bundsgaard med en bemærkelsesværdig udtalelse om Gellerupparken. Ordret citeret sagde han:
”Dette byggeri var forfejlet lige fra starten”.
Dermed sagde han indirekte også, hvad han mente om Gellerupplanens arkitekt, Knud Blach Petersen (1919 – 2008). Spørgsmålet er imidlertid, om byggeriet reelt var så forfejlet og arkitekten så kritisabel, som borgmesteren gav udtryk for?
1. Knud Blach Petersen
Knud Blach Petersen blev uddannet tømrersvend og siden bygningskonstruktør i 1939. Han læste herefter på Kunstakademiets Arkitektskole i København og dimitterede herfra i 1944 som nyuddannet arkitekt. Derefter flyttede han til Aarhus, hvor han i en periode var ansat på C.F. Møllers Tegnestue, hvor han mødte nogle af de arkitekter, han senere kom til at arbejde tæt sammen med, f.eks. Knud Friis (1926-2010), Elmar Moltke (1924-1997) og David Birnbaum (1920-2011).
I 1948 cyklede han en tur til Brabrand, hvor han mødtes med nogle folk, der ville skabe en boligforening, fordi der var mangel på både gode og billige lejligheder. Han var således med til at skabe Brabrand Boligforening, som han i mange år blev fast arkitekt for. Han etablerede derfor også egen tegnestue i 1951 på Kystvejen 45.
Derved startede han en karriere, som på mange måder viste, at han var en af Danmarks mest produktive arkitekter i perioden fra ca. 1950 til ca. 1990. I denne periode kom også andre arkitekter til som samarbejdspartnere. Især to fik her stor betydning, nemlig Herbert Jensen (1919-1967) og Mogens Harbo (1935 – 2000).
2. Inspirationen
Knud Blach Petersen hentede inspiration til sine byggerier mange steder. Først og fremmest var han inspireret af den store schweiziske arkitekt Charles-Édouard Jeanneret-Gris, bedre kendt som Le Corbusier (1887-1965).
For Le Corbusier var det vigtigt, at der blev etableret en ligevægt mellem mennesket og naturen. Der var ifølge ham en spontan længsel efter naturlige livsbetingelser: lykke, åndelig og legemlig sundhed. Le Corbusier kaldte disse for ”elementære glæder”. Alt hidtidigt byggeri var for Le Corbusier en lang række af elendigheder. Boligkarreer var en ren stenørken, der ikke gav mennesker mulighed for at komme i kontakt med naturen. Parcelhusene var rene havebyer, som bevirkede, at beboerne var forvist fra naturen.
Le Corbusier argumenterede med, at man kunne bygge en høj bygning på en grund på 25.000 m2, hvor der kunne være 500 lejligheder. Herved kunne der skabes en beboelse, der havde en idrætsplads lige uden for døren, og fri udsigt fra alle lejligheder til natur. Omkring den høje bygning kunne der skabes små nyttehaver, som både kunne skaffe folk friske råvarer og frisk luft.
Alternativet til dette var 500 enfamiliehuse i en haveby. Selv om man lavede små parceller på ca. 450 m2, skulle der nu bruges 205.500 m2 til bebyggelsen. Der ville ikke være kollektive goder og ingen udsigt, og alle boliger ville have en vej lige uden for døren.
Når al hidtidig bebyggelse var præget af denne elendighed, skyldtes det, at byggerierne blev lavet af byggespekulanter, der kun havde én interesse: at tjene flest mulig penge. De havde derfor ingen interesse i at udnytte udstykningen rigtigt. Herved blev der øvet vold mod naturen, og livets elementære glæder blev drevet på flugt. De ødelagde simpelthen det landskab, de byggede i.
Le Corbusier formulerede derfor sin vision, at: ”- arkitekt og byplanlægger i forening bringer guldalderen tilbage. Mennesket i naturen, mennesket blandt mennesker i harmonisk afstemthed som i en symfoni. Arbejdet delt til fælles gavn, menneskets skønneste evner bragt til udfoldelse og de elementære glæder lysende over tilværelsen”.
Der kunne således opnås meget. Ved f.eks. at bygge højt kunne fodgængere få overladt hele grunden, og al bilkørsel kunne hæves fem meter over jorden, så der kunne ske en total adskillelse mellem fodgængere og biler.
Knud Blach Petersen fulgte disse principper i de største byggerier, han stod for: Søvangen, Skovgårdsparken, Gellerupparken, Toveshøj og Holmstrup bebyggelsen – alle i Brabrand. Anden inspiration indgik også heri, men det er bemærkelsesværdigt, hvor tydeligt disse byggerier er stærkt inspireret af Le Corbusier.
En anden vigtig inspirationskilde for Knud Blach Petersen var amerikaneren Frank Lloyd Wright (1867-1959), som var en af de mest prominente og indflydelsesrige arkitekter i første halvdel af det 20. århundrede.
Det ses helt tydeligt i forbindelse med direktørboligen til konservesfabrikken JAKA i Brabrand, hvor en vigtig inspiration uden tvivl har været Frank Lloyd Wrights hus, Fallingwater, i Pennsylvania, USA. Også Knud Blach Petersens eget hus på Hans Broges Vej i Brabrand har tydelig inspiration fra bygninger tegnet af Frank Lloyd Wright.
Generelt var Knud Blach Petersen i usædvanlig grad orienteret om udviklingen inden for arkitektur og byplanlægning, idet han i perioden fra ca. 1955 til ca. 1990 foretog mange studierejser, der bragte ham til stort set alle verdensdele. Især var han optaget af udviklingen i Finland, Holland, Tyskland, Frankrig, Italien, England, USA, Canada og Japan. I alt besøgte han 19 lande, flere af dem adskillige gange.
Knud Blach Petersen var således en både veluddannet og bredt orienteret arkitekt, som bedre end de fleste forstod at skabe gode bebyggelser, der som mål havde at skabe de ”elementære glæder” for mennesker. Han gennemtænkte i helt speciel grad de byggerier, han tegnede.
3. De store boligbyggerier i Brabrand
3.1. Hans Broges Parken
Det første store boligbyggeri, som Knud Blach Petersen sammen med Jens Hogaard Andersen tegnede for Brabrand Boligforening, var Hans Broges Parken, der blev opført 1951-1952. Boligbebyggelsen omfattede 58 lejligheder i tre fire-etagers blokke. Byggeriet blev opført i gule mursten.
Lejlighederne var på to til fem rum. Byggeriet var forholdsvist traditionelt. Hans Broges Parken blev senere, nemlig i 1962-1964, med Knud Blach Petersen som enearkitekt udvidet med 60 gårdhuse i én etage. Gårdhavehusene blev også opført i gule mursten. Boligerne var inddelt i enten fire eller fem rum. Det specielle kendetegn ved byggeriet var, at adgangsvejene til boligerne var friholdt for kørende trafik.
3.2 Søvangen
Efter Hans Broges Parken tegnede Knud Blach Petersen Søvangen, der blev opført 1952 – 1959, og omfattede 70 kæde- og klyngehuse i én etage og 371 lejligheder i tre-fire etager. Det var et stort byggeri, hvor 50 lejligheder blev reserveret til arbejdere på den nyopførte konservesfabrik JAKA. Lejlighedsstørrelserne varierede fra et til fem rum. For at lette beboernes dagligdag blev der også opført seks butikker sammen med boligerne.
Bebyggelsen blev opført på en sådan måde, at der i en vis udstrækning skete en adskillelse mellem biler og gående, idet der helt centralt i området placeredes et stort garageanlæg. Ligeledes blev store områder på grunden udlagt til græs, så der var lys og luft, og fra alle lejligheder en fin udsigt til Brabrand Sø.
Søvangen anses af mange som en af de mest vellykkede lejlighedsbebyggelser i hele landet.
3.3 Skovgårdsparken
Men Brabrand-Aarslev Kommune og Brabrand Boligforening havde planer om at bygge flere boliger i Brabrand. Kommuneingeniør Berggren Jensen og Knud Blach Petersen havde et nært samarbejde. Allerede i 1956 havde de lavet et udkast til en dispositionsplan for Brabrands udvikling. I 1958 gjorde de den færdig. Det var en plan, der mildest talt satte store mål, idet tanken var, at Brabrand i løbet af nogle år skulle nå en størrelse, der svarede til byen Vejle.
Som led heri tegnede Knud Blach Petersen Skovgårdsparken, der blev opført i årene 1959 – 1965. Bygherrerne var Brabrand Boligforening og Arbejdernes Andelsboligforening.
Byggeriet kom til at omfatte 408 lejligheder i 15 fire-etagers blokke samt 120 lejligheder i en otte-etagers blok. Dertil kom et butikstorv, vaskeri, selskabslokaler og diverse hobbyrum. Selve byggeriet blev opført i beton støbt på stedet og præfabrikerede facadeelementer. Lejlighederne havde størrelse fra et til fire rum.
Byggeriet er et godt eksempel på, hvordan Knud Blach Petersen fulgte Le Corbusiers tanker. Den store blok i Skovgårdsparken var stærkt inspireret af et af Le Corbusiers byggerier i Marseille fra 1952, Unité d´habitation, der var et af de første værker i den arkitektur, der er blevet kaldt brutalisme. Skovgårdsparken var bygget omkring en central åben plads, og der var gjort et forsøg på at adskille kørende og gående trafik mest muligt.
3.4 Gellerupparken
Allerede inden Skovgårdsparken var færdigbygget, var noget endnu større i støbeskeen. Brabrand Boligforening havde i 1961 købt Brabrands største gård, Tousgaard. Her ønskede man at bygge boliger til de mange beboere, man forventede ville blive flyttet ud fra Aarhus i forbindelse med store gårdrydninger, og man forventede også, at der i løbet af få år ville blive tiltrukket store industriforetagender til Brabrand, hvorfor der skulle bygges mange boliger.
På Tousgaards jorde opførtes 1967 – 1974 Gellerupparken, der kom til at bestå af 1776 lejligheder i fire- og otte-etagers blokke. Det var et montagebyggeri med betonelementer. Her var der helt klart tale om, at byggestilen var brutalisme.
Lejlighederne var i varierende størrelse fra et til fem rum. Der var en skarp trafikdifferentiering, således at kørende og gående trafik ikke behøvede at komme i konflikt med hinanden. Der var i centrum af bebyggelsen et ca. 10 hektar stort grønt område med lege- og opholdsarealer. Fra de fleste lejligheder var der udsigt enten ind over Aarhus, eller ud over Brabrand Sø og helt ud til Himmelbjerget.
Gellerupparken blev konstrueret så folk kunne leve der ”fra vugge til grav”. Der blev opført et stort butikscenter, Gellerupcenteret, børnehaver, skole, svømmehal, idrætshal, kulturhus, teatersal, bibliotek, kollegium, hotel, omsorgscenter og en kirke. Alt sammen blev tegnet af Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, som indgik i et kompagniskab med Knud Blach Petersen.
Der var virkelig tænkt stort. Som der blev konkluderet i et særtryk fra Arkitektur i 1974:
”Nøgternt vurderet er Gellerup et eksempel på det ypperste, man kunne opnå under datidens forudsætninger”.
Fra stort set alle steder i landet kom folk for at studere byggeriet, der var lavet i en standard, der var ud over det sædvanlige. Nogle steder valgte man endda at få Knud Blach Petersen – i samarbejde med lokale arkitekter – til at opføre bebyggelser, der nærmest var kloner af boligblokkene i Gellerup. Det gælder således Hastrupparken i Køge (353 boliger) og Espebo i Værløse (273 boliger).
3.5 Toveshøj
Brabrand Boligforening var dog ikke færdig med at bygge i Gellerup. Knud Blach Petersen og Mogens Harbo tegnede derfor Toveshøj bebyggelsen, der blev opført 1970 – 1974. Toveshøj kom til at bestå af 624 lejligheder i fire-etagers blokke samt to børnehaver og en vuggestue. Det var som Gellerupparken montagebyggeri i den brutalistiske stil, men lejlighedsplanerne var lidt anderledes end i Gellerupparken.
3.6 Holmstrup
Knud Blach Petersen og Mogens Harbo arbejdede også med endnu et stort byggeri for Brabrand Boligforening, Holmstrup. Holmstrup bebyggelsen var planlagt til at omfatte ca. 3000 boliger. Så stor blev bebyggelsen dog aldrig, idet Brabrand Boligforening løb ind i økonomiske vanskeligheder som følge af blandt andet oliekrisen i 1973. I alt blev der opført 402 lejemål i årene 1975 – 1976, hvorefter byggeriet blev stoppet og Knud Blach Petersen opsagt som arkitekt.
Holmstrup ligner ikke de tidligere byggerier, selv om inspirationen fra Le Corbusier stadig er til stede, men det ser ud til, at Knud Blach Petersen også har hentet inspiration i England til Holmstrup, som er opført som terrasserede boligblokke i beton omkring gadelignende fodgængerstrøg.
Den kørende trafik er totalt adskilt fra den gående trafik i bebyggelsen. Inspirationen er formentlig hentet i den engelske arkitekt Denys Landuns brutalistiske University of East Anglia. Holmstrup er da også så markant anderledes fra Knud Blach Petersens tidligere byggerier, at bebyggelsen i folkemunde omtales som Månebase Alpha.
4. Boligbyggeri andre steder
Knud Blach Petersen byggede ikke kun i Brabrand. Sammen med A. Gravers Nielsen tegnede han Klostervangen i Aarhus. Bebyggelsen fik 380 boliger. Endvidere tegnede han de allerede nævnte bebyggelser i Køge og Værløse.
I Aarhus arbejdede han ofte sammen med arkitekt Herbert Jensen. Da Herbert Jensen døde i 1967, arbejdede Knud Blach Petersen videre med nogle af dennes projekter, f.eks. Grøfthøjparken i Viby og Ravnsbjergkollegiet sammesteds.
Men der var også meget andet, han tegnede.
5. Erhvervsbyggerier
Det første erhvervsbyggeri fra Knud Blach Petersens hånd var Landmandsbanken på Store Torv 3 i Aarhus, der stod færdig i 1959. Huset blev bygget i samarbejde med Herbert Jensen. Det var på det tidspunkt et meget modernistisk byggeri, men dog tilpasset de omgivende bygninger.
I 1960 åbnede den første føtex-forretning i Danmark. Det skete på adressen Guldsmedgade 3 – 9 i Aarhus. Huset, der fik navnet Søjlehuset, var tegnet af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen. Året efter stod BP-huset på Aarhus Havn færdig – et markant hus af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen i det aarhusianske bybillede med sine 12 etager.
I årene 1962 til 1967 kom flere erhvervsbygninger til. Det gjaldt således Jysk Varmekedelfabrik i Brabrand, Jyllands-Postens Bladhus i Viby, Grindstedværkets laboratoriebygninger i Brabrand, Aarhus Stiftsbogtrykkeri i Holme, Skandinavisk Tobakskompagni i Holme og J.A. Alstrups administrationsbygning i Hasselager – Glasalstrup.
Især det sidstnævnte er i en kategori helt for sig selv. Måske det mest markante erhvervsbyggeri i Danmark i det 20. århundrede. Bygningens vægge er glas, mens taget består af en stor og tung gitterkonstruktion af beton. Denne gitterkonstruktion bæres oppe af en række søjler, der er placeret uden for glasvæggene. Bygningens indre består næsten udelukkende af et enkelt stort rum – storrumskontor – hvor der gennem glasåbninger i gitterkonstruktionen sørges for dagslys i hele rummet.
Glasalstrup var en bygning, der viste et nybrud i anvendelsen af beton i periodens danske arkitektur. Byggeriet opfattes som så ikonisk, at det i 2024 er blevet fredet, efter at det har været igennem en større istandsættelse betalt af Realdania.
Senere tegnede Knud Blach Petersen endnu en række erhvervsbyggerier. Det gjaldt således et Coca-Cola tapperi i Holme, Hellesens Fabrikker i Køge, laboratorium og havneforsøgshal ved Forskningscenter Hørsholm og Elektronikcentralen sammesteds.
6. Undervisnings- og forskningsbygninger
Herbert Jensen var i det hele taget i 1960erne en vigtig samarbejdspartner for Knud Blach Petersen. Det gjaldt således et meget spændende skolebyggeri, Rundhøjskolen på Holmevej i Højbjerg.
Men også en anden af tidens store arkitekter deltog sammen med Knud Blach Petersen i skolebyggerier. Det drejede sig om Knud Friis, der sammen med Knud Blach Petersen tegnede Gellerupskolen (senere Sødalskolen) i Brabrand. Dette samarbejde videreførtes i endnu et skolebyggeri, nemlig Nordgårdsskolen i Gellerup.
Andre skolebyggerier stod han selv for. Det gælder Bakkegårdsskolen i Trige samt Høskovkollegiet, et arbejdsplejehjem for yngre handikappede i Viby.
Det sidste af disse byggerier var Forsøgsanlægget i Foulum, hvor Knud Blach Petersen arbejdede sammen med adskillige arkitekter.
7. Sportsfaciliteter
Allerede i 1951 havde Knud Blach Petersen påtaget sig at tegne et nyt klub- og bådehus ved Brabrand Rostadion. Byggeriet blev indviet i 1952.
Det havde været naturligt at give ham denne opgave, idet han i årene 1944 til 1951 havde været medhjælper i et projekt, der skulle fastlægge en linjeføring for en gang- og cykelsti omkring Brabrand Sø. En sti der nu er kendt som Brabrandstien.
I forbindelse med Gellerupparken tegnede han også Nordgårdhallen og Gellerupbadet. Sidstnævnte blev et af hans mest ikoniske byggerier. Energikriser har senere helt ændret den meget flotte konstruktion, som muligvis var inspireret af byggeri, han havde set i Japan.
8. Offentlige bygninger
Kommunale institutioner blev også en del af Knud Blach Petersens arbejdsområde. Det første var et nyt rådhus i Brabrand, som han tegnede sammen med Knud Friis.
Da begge arkitekter var optaget af brutalismen, blev dette byggeri et godt eksempel på denne stilart. Bygningen stod færdig i 1969, og sognerådet i Brabrand-Aarslev Kommune regnede formentlig med, at huset skulle være rådhus i en ny og større kommune, der skulle omfatte områderne Brabrand-Aarslev, Tilst, Hasle og Aabyhøj. Sådan gik det ikke. Kommunalreformen i 1970 bevirkede, at de fire områder blev opslugt i Aarhus Kommune.
I 1980 var han også med til at tegne Horsens Rådhus. Her var samarbejds-partnerne Niels Primdahl og Erik Weitling
9. Andet byggeri
Knud Blach Petersen var en uhyre flittig mand, som tegnede meget mere end det allerede nævnte. Blot for at nævne nogle af disse, hvor han enten var enearkitekt eller i samarbejde med andre: Rutebilstationen i Aarhus (1953), Vestteatret i Brabrand (1957), Skjoldhøjkollegiet i Brabrand (1973), Gellerup Kirke (1976), Røde Kors Plejehjemmet i Kolding (1980), Omsorgscentret i Grindsted (1980), Hinnerup Kollegium (1982) og Rønbjerg Feriecenter (1990) ved Løgstør.
Både i forbindelse med Vestteatret og Skjoldhøjkollegiet skete det sammen med Knud Friis. Skjoldhøjkollegiet er også et af deres mest kendte byggerier i brutalistisk stil.
10. Bedømmelsen
Flere af de byggerier, som Knud Blach Petersen tegnede, har i dag nærmest ikonisk status. Det gælder vel især Glasalstrup, direktørboligen til JAKA og Søvangen. I denne kategori ville Gellerupbadet også have befundet sig, hvis energikrisen ikke havde spillet ind.
Langt de fleste af hans byggerier er gennemtænkte i konstruktionen og harmoniske i deres udformning.
Men et byggeri skiller sig ud: Gellerupparken. Dette byggeri blev næsten fra starten voldsomt udskældt. Det blev af flere opfattet som grimt og bastant.
Dette er nærmest paradoksalt, idet forarbejdet med at skabe Gellerupparken var usædvanlig grundigt. Her havde Knud Blach Petersen virkelig tænkt stort – nogle mener for stort.
11. Problematikken
Gellerupparken løb ind i en række problemer, som bevirkede, at forholdene blev helt anderledes end planlagt.
Ideen var, at Gellerupparken skulle tiltrække beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Da bebyggelsen blev planlagt, var Danmark inde i en helt usædvanlig kraftig økonomisk vækst, hvor der år for år lå en vækst i bruttonationalproduktet på 4 – 5%. I Brabrand forventede man da også en voldsom vækst i antallet af virksomheder, og derfor var der behov for mange boliger.
Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. I 1973 kom oliekrisen, som bevirkede, at der kom en langvarig økonomisk krise gennem 1970erne. Det var dog ikke det eneste problem, der udfordrede bebyggelsen.
Rentefradragsordninger og ejerlejlighedslovgivning gjorde det mere attraktivt at eje end leje sin bolig. Samtidig var der i forlængelse af den velstandsstigning, der havde fundet sted, et stort ønske om at bo i eget hus. Derfor kom netop de middelklassefamilier og arbejderfamilier, man havde forventet, ikke til at strømme til bebyggelsen. Det gav udlejningsproblemer, som ret hurtigt skabte en økonomisk krise for bygherren, Brabrand Boligforening.
Gellerupparken blev i stedet for et sted med gode, stabile beboere, et sted, hvor antallet af ind- og udflytninger blev usædvanligt stort, og hvor det i høj grad blev et problem at leje de helt store lejligheder ud.
Lejlighederne blev i løbet af 1970erne i stigende grad overtaget af tyrkiske gæstearbejdere. Typisk samlede flere mænd sig i de store lejligheder, så de sparede penge til huslejen, så der kunne sendes penge hjem. Senere kom andre store indvandrer- eller flygtningegrupper til Danmark, og det var relativt let at finde en bolig i Gellerup, fordi udlejningsproblemerne var så store, som tilfældet var.
Dertil kom, at Aarhus Kommune fra 1984 fik lov at disponere over hver fjerde ledige bolig, hvorved socialt udsatte kunne sættes ind i bebyggelsen. Derfor ændrede Gellerupparken karakter fra at være tiltænkt at skulle huse en homogen befolkning til at være et område med en heterogen befolkningssammensætning.
I dag findes der omkring 80 forskellige nationaliteter i området, de fleste med palæstinensisk eller somalisk baggrund. Denne heterogene befolkningsgruppe bevirker, at Gellerup er det område i Aarhus, hvor gennemsnitsindkomsten er lavest.
Alt dette gør det svært at argumentere for, at Gellerupparken var et forfejlet byggeri lige fra starten, således som borgmester Jacob Bundsgaard har beskrevet det.
Men noget var galt.
Krisen i 1970erne lagde grunden til mange sociale problemer i området. Der blev drukket, lavet hærværk og skabt uro. Nogle kaldte Gellerupparken et utrygt sted at være. Antallet af arbejdsløse og folk med begrænset eller slet ingen uddannelse var høj. Indbrud hørte efterhånden til dagens orden. Og kriminaliteten blev hårdere og hårdere.
12. Ghettoiseringen
Det var dog ikke kun i Gellerupparken, at det sociale liv var udfordret. Det samme så man i flere bebyggelser rundt om i landet. Det betød, at myndighederne fra 2010 begyndte at arbejde med et ghettobegreb. Gellerupparken var fra starten på denne liste, fordi alt for mange var uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, alt for mange var indvandrere eller efterkommere, alt for mange var dømt for overtrædelse af straffeloven, alt for mange havde en beskeden uddannelse, og alt for mange havde en lav indkomst.
For at komme denne ghettoisering til livs valgte myndighederne – i dette tilfælde Aarhus Kommune – at der skulle ske en væsentlig fysisk ændring af Gellerupparken. Reelt gav man således selve byggeriet skylden for dårligdommene i Gellerupparken, mens man stille forbigik problematikken om den mangelfulde integration af de nye beboere.
13. Eftermælet
Knud Blach Petersens navn var således knyttet til alle dårligdommene i Gellerupparken. Han blev derfor næsten fra bebyggelsens start nedvurderet som arkitekt. Men spørgsmålet er, om det er et korrekt billede?
Bemærkelsesværdigt er det, at der siden 2005 har været gjort flere forsøg på at rehabilitere Knud Blach Petersen.
I 2018 forsøgte flere at argumentere for, at opfattelsen af Knud Blach Petersen som årsag til alle dårligdommene, var forkert. I forbindelse med at Gellerupparken nærmede sig 50 års jubilæet i 2019, gav arkitekt Jens Bager et andet billede af Knud Blach Petersen. Han sagde her:
”Jeg tror ikke, det sker igen, at en mand så konsekvent får lov til at præge en samlet løsning for en ny bydel. Det var så konsekvent tænkt og udført.”
Den store vision var at bygge en helt ny by, hvor man kunne leve ”fra vugge til grav”. Alt var tænkt ind. Skoler, institutioner, indkøbscenter, kirke, svømmehal og hotel. Det var en meget visionær plan. Lejlighederne var fede og lavet i gode materialer. Kvalitetsniveauet var tårnhøjt og stod i skarp kontrast til det forslumrede Aarhus, mange kom fra”.
I de senere år er billedet da også vendt. I 2021 udgav syv arkitekter med tilknytning til Arkitektskolen i Aarhus et digert værk med titlen Gellerup. Her blev der givet den indtil nu mest dybtgående analyse af Gellerup og Knud Blach Petersens rolle i den udvikling, der er sket i Gellerup. På god akademisk vis vurderes Knud Blach Petersens indsats omkring tilblivelsen af Gellerupparken. Vurderingen falder positivt ud.
En anden, der har blandet sig i debatten om Knud Blach Petersens betydning, er arkitekt Anne Mette Exner, der især har fokuseret på den arkitektoniske kulturarv. Hun siger om Gellerupparkens arkitektur:
”Knud Blach Petersen har brugt krudt på bo-kvalitet til mennesker, ikke flødeskum på facaden. Udadtil har arkitekturen et karsk udtryk, indadtil er den menneskelig, varm og utrolig funktionel”.
Andre har også gjort en indsats for at rehabilitere Knud Blach Petersen. I 2005 lavede Sleth arkitekterne en større udstilling om Knud Blach Petersens byggerier. I den forbindelse kom Morten Scholz med følgende bedømmelse af Knud Blach Petersens totale betydning for Aarhus. Den lød:
”Livet er mange ting. Med til det at leve livet hører også det at ville leve livet lidt bedre. Med til det at leve livet hører også håbet – uden det stagnerer det nuværende samfund i selvtilstrækkelighed og troen på at repræsentere den bedste af alle mulige verdener. Hvilket alt andet lige er højst usandsynligt. Knud Blach Petersen troede på en bedre verden. Den dag i dag lever og dør aarhusianere omgivet af denne vision. Den var stor og også alt for stor; den var stramt planlagt og også for stramt planlagt.
Men om ikke andet turde Knud Blach Petersen tænke.
Hvilket også kan være fuldstændig lige meget, hvis ikke hans bygninger var så visuelt dragende og skideflotte og lige præcist kort og godt smukke”.
Knud Blach Petersen er da også mere og mere blevet anerkendt som en af de store arkitekter i det 20. århundredes sidste halvdel. Han har lavet tegninger til mange store byggerier af forskellig karakter, og flere af hans byggerier, blandt andet Gellerupparken, anses da også af mange som ”dragende og skideflotte” for nu at bruge Morten Scholz’ ord. Og helt enestående er det vel, at et industribyggeri fra 1960erne, Glasalstrup, nu er blevet fredet, fordi det er så unikt, som det er.
Det bortdømte byggeri
Uanset bedømmelsen af Knud Blach Petersens bedst kendte værk, Gellerupparken, sker der nu en voldsom transformation af dette byggeri. Stort set alle fire-etagers blokke bliver revet ned og kun de otte-etagers blokke får lov at blive stående, dog med et lettere ændret udseende.
Alle principper om adskillelse af gående og kørende trafik bliver fjernet. Der bygges meget tæt – enkelte steder endda så tæt at man uvilkårligt kommer til at tænke på fortidens usunde baggårde. Byggeriet er ikke helstøbt, men er uddelt i andele, hvor forskellige bygherrer kommer med deres bud på nutidens byggeri.
Gellerupparkens store områder med lys og luft og udsigt til det omgivende land fjernes. Og antallet af beboere i området skal øges.
Det skal dog ikke kun være socialt boligbyggeri, idet andre boformer indtænkes, først og fremmest ejerlejligheder og private udlejningslejligheder. Derved er det håbet, at det sociale billede i området ændres.
Kun fremtiden kan afgøre, om denne transformation er det, der skal til for at løse de sociale problemer, der har klæbet til Gellerupparken. Men dette er næppe byggeriets skyld.
Derfor er det også forkert at hævde, at byggeriet var forfejlet lige fra starten. Og derfor må Knud Blach Petersen også stå som medlem af gruppen af førende danske arkitekter i det 20. århundredes sidste halvdel. Han turde tænke og skabte derved mange vigtige byggerier.
Kilder, bl.a. Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, Knud Blach Petersens Arkiv, Le Corbusier: Menneskenes bolig (Vintens Forlag 1965), Sidse Martens Gudmand-Høyer, Rune Christian Bach, Birgitte Geert Jensen, Kari Moseng, Tom Nielsen, Karen Olesen og Inge Vestergaard: Gellerup (Arkitektens Forlag 2021), Vibeke Andersson Møller: Dansk arkitektur i 1960erne (Forlaget Rhodos 2019) og Vibeke Harsberg: Gellerupparkens tidlige historie (Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv 2019)
Artiklen har tidligere været bragt i Historisk Årbog for Historisk Samfund for Århus Stift 2024.
