Midt i Gellerup har kunstplatformen Sigrids Stue omdannet en byggetomt til en frodig køkkenhave. Bymarken er navnet på initiativet, der skal ses som en kritisk og visuel kommentar til byudviklingen i lokalområdet, hvor nye boligbyggerier skyder op mange steder.
Kartoflerne er ved at være klar til opgravning på Bymarken, der ligger for enden af Gellerups nye hovedfærdselsåre, Karen Blixens Boulevard.
For andet år i træk har kunstplatformen Sigrids Stue sået og plantet arealet foran Nordgårdhallen til med grøntsager. Forinden lå området øde hen med byggeaffald i et stort vandfyldt hul, efter at de rødmalede containere, Information Vest, var blevet fjernet.
Lige i nærheden ligger Sigrids Stues sommer-residens, Sigrids Udestue, som lidt af en oase i et område, der ellers bærer præg af at være blevet glemt i bydelen, hvor entreprenør-virksomheder ellers er i fuld gang med at bygge mange steder.
Sigrids Stue har i forvejen en klar stemme i byudviklings-debatten, hvor man har talt for ikke at glemme Gellerups aktiver i omdannelses-processen. For eksempel genetableringen af de mange nyttehaver, som tidligere fandtes ved Dortesvej. Der var tale om et samarbejde mellem Brabrand Boligforening, Haveforeningen Grønærten og Sigrids Stue.
“Bymarken er et langsomt, involverende og sanseligt tiltag midt i en voldsom og accelererede byudvikling,” lyder det i Sigrids Stues præsentation af initiativet.
“Med Bymarken inddrager vi et jordstykke, et byggefelt, et stykke offentligt rum, som ellers lå afventende hen i bydelens forandringsprocesser. Vi skaber her et fælles produktivt byrum, som styrker tilhør og område-identitet. Vi rejser spørgsmål til jords anvendelse og værdiforhold i en byudvikling.”
Nu nærmer kartoffelhøsten sig – og i samarbejde med lokale borgere, foreninger og institutioner vil Sigrids Stue skabe et udekøkken i kanten af Bymarken. Her vil Sigrids Stues team henover en lang sommerdag forberede retter af de friske afgrøder og servere for alle.
Blev beboeligt for planterne
Det var nærmest bare et hul i jorden fyldt med vand. I sommeren 2024 sagde Aarhus Kommune ja til at læsse en solid kæmpe-skovlfuld jord i hullet – og så gik Sigrids Stues team ellers i gang.
De var nødt til først at dræne den tunge klæge masse, og derefter fortsatte gruppen med at forbedre jordkvaliteten og gøre området beboeligt for planterne ved at så nogle af de afgrøder, som binder kvælstoffet i jorden – for eksempel kløver og forskellige bælgplanter. Vinter-vikke, stauderug, cikorie og honningurt.
“Området havde set helt forfærdeligt ud – men pludselig blomstrede planterne i slutningen af august og vi begyndte at se flere insekter i området,” fortæller kunstner Grete Aagaard.
Ud over dræning og jordforbedring testede Sigrids Stues team mulighederne ved at sætte et lille parti kartofler. Den vellykkede høst blev fordelt ud til samarbejdspartnere i Gellerup.
I maj i år gjaldt forberedelserne en vifte af planter: bønner, squash, majs og solsikker. Hele spiringsprocessen blev i foråret præsenteret som et udstillingsprojekt i samarbejde med Rum 46 i Studsgade midt i Aarhus.
Også beboere i Gellerup bidrog med mængder af æggebakker og rynkede kartofler fra køleskabenes grøntskabsskuffer. Kartoflerne blev lagt til forspiring i æggebakker i udstillingslokalet. Publikum kunne følge frø, knolde og kimplanter og deres indbyggede potentialer for at gro.
Og da jorden var klar, hjalp en række frivillige hænder med at lægge “udstillings-kartoflerne” i jorden samt udplantning af bønner, majs mv.
“Vi vil godt ha´ historien med!”
Bymarken ligger helt perfekt, hvis man som Sigrids Stue gerne vil levere en produktiv og æstetisk kommentar til omdannelsen af Gellerup. Stedet ligger synligt for boulevardens trafikanter, passagererne i linje 4A, arbejderne på Kløverskolen overfor – og mange beboere og gæster i Gellerup.
“Mens vi har gået og knoklet med projektet, har vi fået virkelig mange gode udsagn fra forbipasserende. Og utrolig mange har en mening om, hvordan noget skal dyrkes,” siger Lars Henningsen fra Sigrids Stue.
Han understreger, at Bymarken blandt andet er en kommentar til politikernes ønske om at “viske tavlen ren” i Gellerup. At starte på en frisk.
“Man vil typisk gerne starte helt forfra – men når man bygger noget nyt, har der jo altid været noget før. Før Gellerup kom til, var det landbrugsjord som en del af Tousgården og andre omkringliggende bedrifter. Og senest har der før Information Vest været en beachvolley-bane som en del af kulturhovedstads-projektet i 2017,” siger han.
“Vi vil godt ha´ historien med. Vi bygger oven på det, der er her i forvejen. Det er vores måde at tale ind i den byudvikling, der er i gang.”
”Vi giver vores bud på, hvad udvikling også kan indebære” supplerer teammedlem Maja Gamstrup.
Hurtig og langsom udvikling
Lars Henningsen har arbejdet en del med den grundform, som det tidligere Information Vest efterlod. Det var meget tydeligt, hvilket hul i jorden de røde containere efterlod – og det er blevet formen på den gigantiske køkkenhave, der nu er vokset frem, og det er blevet formen på den gigantiske køkkenhave – eller bymark – der nu er vokset frem.
“Vi prøver at genskabe en del af flisearealet, der lå rundt om Information Vest. En stor del af fliseområdet var brudt op og forsvundet i sommeren 2024. Den omkreds fortsætter alligevel sit liv her. Vi udformer stier for gående, vi rammer bede ind og skaber uventede tilføjelser i denne del af Gellerups byrum.”
Nu har bladbeder, kartofler, mynte, vintervikke og alle de andre afgrøder vokset sig store, samtidig med at byggerierne er skudt endnu højere i vejret omkring Sigrids UdeStue og Bymarken. Det går hurtigt – eller langsomt, alt afhængig af øjnene der ser, siger Grete Aagaard:
“Langsomheden, der ligger i dyrkning, kan nogle ting i en tid, hvor alt ellers går så stærkt.
Sigrids Stue med egne ord
Sigrids Stue fokuserer på det offentlige byrum, og vi forholder os kritisk, undersøgende, visuelt og producerende til den omfattende byudvikling, som foregår i Gellerup. Vi arbejder ud fra en aktiv og kunstnerisk tilstedeværende praksisform i den lokale hverdag. Sigrids Stue arbejder involverende, rumligt og æstetisk med bl.a. at skabe sociale byrum, værker og projekter i det offentlige rum.
