19-årige Oliver Kaihøj har i løbet af det seneste års tid formået at samle mange ungdomsspillere om kreative aktiviteter i Brabrandhallen – alle med hygge og fællesskab i højsædet. Bl.a. deltog flere end 60 børn og voksne i et generations-stævne i juni.
Sport
To-hjulede friluftsfolk fejrede nyt MTB-spor i True Skov
True Skov har fået sit mountainbike-spor. Fem kilometer langt tilbyder sporet fine naturoplevelser til alle tohjulede friluftsfolk. Søndag formiddag inviterede foreningen Aarhus Vestspor til officiel åbning af sporet – og flere hundrede MTB-folk i alle aldre strømmede til fra alle sider.
Brabrand drillede det ubesejrede tophold – men havde ikke kræfterne til at fuldende missionen
Brabrand IF spillede som en drøm og var bedre end topholdet Nykøbing FC i halvdelen af lørdagens opgør. Men da kampen skulle afgøres i anden halvleg, manglede “de blå brasilianere” kræfterne. Derfor blev resultatet “kun” 1-1. Men holdet viste igen stort potentiale til at begå sig på landets tredje-fineste hylde.
Brabrand mistede grebet om Thisted – der fik sæsonens første sejr
Med bare fire dages mellemrum har Brabrands 2. divisionshold i fodbold vist sig frem i vidt forskellige udgaver. Onsdag var de helte i den flotte pokalsejr over Viborg FF. Men søndag ramte holdet bunden med en forfærdelig afslutning i Thisted. Også Brabrands kvinder tabte igen i C-Liga.
Se billederne fra en stor fodbold-aften i Brabrand
Der var fest på AURA Park efter pokal-triumfen onsdag aften, hvor Brabrand IF slog superliga-holdet Viborg FF 2-1. For Brabrand-træner Michéle Demontis var det en særlig triumf, da holdet i 2024 over to kampe blev slået af netop Viborg. Her får du højdepunkter fra en herlig fodbold-dag.
Vatanspor tabte til overmagten – men gik fra banen med æren i behold
Der var ikke flere pokalchok i Vatanspor efter den vilde triumf for nogle uger siden, hvor Brabrand-holdet slog AaB fra 1. division ud af pokalturneringen. Onsdag aften vandt superligaholdet FC Nordsjælland sikkert 3-0 på banen ved Sødalskolen. Men endnu en gang havde Vatanspor stor ære af kampen.
Pokaldræberne er tilbage: Brabrand fik revanche mod superliga-holdet Viborg FF
Brabrand IF gjorde det igen. Pokal-dræberne som i efteråret 2024 var dem, fodbold-Danmark snakkede om efter sejre over flere superliga-hold, er tilbage. Onsdag aften fik Brabrand revanche over Viborg FF, der stoppede Brabrand for to år siden. 2-1 lød sejrscifrene. Nu håber sportschefen på at trække AGF i næste runde.
Superliga-klubber på besøg: To pokalbrag på samme tid i 8220 Brabrand
Onsdag eftermiddag kl. 16.30 står 8220 Brabrand i pokalfodboldens tegn. På præcis samme tidspunkt skal de to superliga-klubber Viborg FF og FC Nordsjælland begge i kamp i bydelen – førstnævnte mod Brabrand IF på AURA Park og FC Nordsjælland mod Vatanspor på det mere ydmyge fodboldanlæg ved Sødalskolen.
» Read more about: Superliga-klubber på besøg: To pokalbrag på samme tid i 8220 Brabrand »
Brabrand har fået en ny målscorer: “En forløsning af score i 2. division”
Brabrand har igen fået en ung talentfulde angriber, som kommer til at sætte sit præg på 2. division i fodbold. Efter 12 mål i sidste sæson var Nemo Thomsen klar til en fuldtidskontrakt i FC Fredericia – og hvem skulle så score målene? I søndagens 1-1-kamp mod FC Roskilde viste 22-årige Elias Astola, at han kan blive lige så værdifuld for Brabrand.
Brabrands kvinder fik en fodbold-lektion: Tabte 0-7 til FC Midtjylland
Der er langt fra Brabrand til toppen af dansk fodbold. Selvom Brabrand-kvinderne fra C-Ligaen kæmpede med alt, hvad de havde, og FC Midtjylland stillede med et hold fyldt med reservespillere, var forskellen stadig mere end rigelig til, at storholdet fra heden kunne vinde 7-0 i onsdag aftens pokalkamp.













