I et naturskønt område ved Rætebølvej i den sydlige kant af True Skov ønsker Kredsløb at opføre et luft-til-vand varmepumpe-anlæg, der skal give fjernvarme til tusindvis af husstande. Lokale beboere frygter, at det kan blive ødelæggende for natur og dyreliv i True Skov-området.
Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Flere elbusser og cykler på vejene, mere klimavenligt byggeri – og mere grøn strøm og varme i byens stikkontakter og radiatorer. Det er nogle af de mange indsatser i Aarhus Kommunes Klimaplan 2025 – 2030.
Blandt dem er en satsning på et mere grønt fjernvarmesystem. Her spiller luft-til-vand-varmepumper en central rolle.
For få uger siden – d. 27. maj – blev kommunens klimaplan vedtaget i Aarhus Byråd. Og samme aften var beboerne på og omkring Rætebølvej inviteret til informationsmøde.
Det er nemlig i det idylliske og naturskønne område i kanten af True Skov, at Kredsløb har tænkt sig at placere det første af en række luft-til-vand varmepumpeanlæg, der – drevet af vind- og solenergi – skal producere fjernvarme til tusindvis af århusianske boliger.
“Det er i bund og grund en supergod vej at gå. Det er vigtigt at satse på grøn energi og komme væk fra kul og olie og skære ned på CO2-udledningen. Men placeringen i kanten af True Skov synes vi er meget mærkelig,” siger Mette Moesgaard Thers, som bor på Rætebølvej 12.
På nabomarken planlægger Kredsløb at etablere flere varmepumpe-anlæg, fik hun at vide på informationsmødet i maj.
Ifølge Kredsløbs hjemmeside består et anlæg af en energioptager på 200×26 meter i en bygning på ca. 40×40 meter, der kan producere 40 MW fjernvarme. Det er nok til at forsyne mere end 7.000 husstande på en kold vinterdag.
Det lyder måske ikke så faretruende. Men desuden skal der etableres akkumuleringstanke/siloer som er 40-45 meter høje.
“Tankene fungerer som fleksible batterier. Tankene indeholder varmt fjernvarmevand, som kan bruges i stedet for varmepumperne, når strømmen er dyr. På den måde sikrer vi, at strømmen ikke bliver brugt i de timer, hvor elprisen er højest,” forklares det hos Kredsløb, der forsyner Aarhus med fjernvarme.
“Bør friholdes for byudvikling”
I området i den sydlige udkant af True Skov har udviklingen stået stille i årtier – bortset fra at Naturstyrelsen og Aarhus Kommune har brugt store ressourcer på udvikling af naturområdet, der skal tiltrække i tusindvis af århusianere til mange forskellige former for friluftsliv.
En luft-til-vand-varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab. Først trækker den luft ind. Og så bruger den strøm til at omdanne energien fra luften til at opvarme fjernvarmevandet, som sendes hjem til dig. Når du har brugt varmen i vandet, bliver det kolde vand sendt retur til Kredsløb. (Hentet fra Kredsløbs hjemmeside)
I kanten af True Skov er der fortsat landbrugsdrift på markerne, men arealet, hvor Kredsløb har tænkt sig at placere luft-til-vand-anlægget, har kommunen tidligere udlagt til “potentielt friluftsområde”:
“De potentielle friluftsområder bør friholdes for byudvikling, herunder også større idrætsanlæg med væsentlig terrænregulering og større tekniske anlæg. Undtaget herfra er anlæg til regnvandshåndtering, der bearbejdes til at højne områdets rekreative, biologiske og æstetiske værdi,” skriver kommunen her.
Desuden har Aarhus Kommune tidligere udpeget området til yderligere “ønsket skovrejsning”.
“Vi mener, at et stort område med luft-til-vand-varmepumpeanlæg beliggende helt op til True Skov modarbejder dette og forringer skoven, samt den rekreative oplevelse for borgerne,” siger Mette Moesgaard Thers.
Betinget købsaftale med Lyngbygård
Hun fortæller, at Kredsløb på informationsmødet oplyste, at man allerede har indgået en betinget købsaftale af den 22 ha store mark der ligger tæt på Espenhøjvej, Selkærvej og Rætebølvej. Arealer er ejet af Lyngbygård.
Hele matriklen ligger mindre end 300 meter fra True Skov – og hermed inden for skovbyggelinjen. Det betyder, at Kredsløb formentlig skal have dispensation for at kunne opføre anlæggene.
“Vi synes, at placeringen nærmest i skovbrynet er rigtig ærgerlig. Og hvad kan der så ske, hvis Kredsløb får lov til at bygge? Vi er bekymrede for, om det kan give grundlag for endnu flere dispensationer og dermed øget bebyggelse ved skoven,” siger hun.
“Søen midt på marken er markeret som et areal med særlig naturbeskyttelses-interesse. Og ingen ved, hvad den placering kan gøre ved dyrelivet. Vi synes faktisk, at der er mange ting, der taler imod, at man placerer et anlæg nærmest i skovbrynet.
I Viborg, Skanderborg og Silkeborg ligger tilsvarende fjernvarmeanlæg placeret i industri-områder. Mette Moesgaard Thers undrer sig derfor over, hvorfor Kredsløb ønsker at placere det første århusianske anlæg så tæt på et attraktivt naturområde.
“Ændring af et skønt naturområde”
“Vores bekymring går først og fremmest på skoven og naturområdet – at planerne er starten på en ændring af området. Det er trist at tænke på, at noget så naturskønt kan være ved at forsvinde. Ud over det vil det naturligvis påvirke os privat, da vores grund ligger lige op til marken, hvor byggeriet er tiltænkt,” siger hun.
Vores Brabrand har ad flere omgange kontaktet Kredsløb for blandt andet at få svar på spørgsmål om, hvorfor man har udset sig placeringen i det naturskønne område i kanten af Rætebølvej. Men Kredsløb er ikke vendte tilbage på forespørgslerne.
Men på organisationens hjemmeside oplyses det, at man er i gang med at afdække flere potentielle lokationer:
“I den forbindelse tager vi højde for en række faktorer, såsom tekniske muligheder, miljøpåvirkning, tilgængelighed osv. Derfor er det fortsat for tidligt at beslutte, hvor anlæggene skal ligge,” skriver Kredsløb.
På informationsmødet oplyste Kredsløb, at man håber at kunne gå i gang med at opføre anlægget i 2027, sådan at det kan sættes i drift i 2029 – og hermed begynde at bidrage til, at målet om CO2-neutralitet kan opfyldes i 2030.
Kredsløb oplyste i øvrigt, at man regner med at indlede høringsprocessen i efteråret 2025.
