Aarhus Kommune gør nu klar til byggeriet af et nyt Sports- og Kulturcampus langs Karen Blixens Boulevard i Gellerup og har netop udsendt forslag til en ny lokalplan for området. Lige syd for kunstgræsbanen skal fritids- og ungdomsklubben i Gellerup også have nye lokaler til 16,2 mio. kr.
Gellerup
Dansk Center for Mindfulness rykker ind i Gellerup
Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet flytter de fysiske rammer til KollektivByen i Gellerup. Flytningen er et håb om at få Aarhus’ fællesskaber til at vokse på tværs af forskelligheder. Blandt andet tilbyder centret fem gratis kursuspladser til beboere i Gellerup.
”Tidligere så vi kun tørklædet – nu ser vi også ansigtet”
52-årige Mine Rasmussen og 55-årige Jørgen Højgaard mødte hinanden for foden af Himalaya, blev kærester, da de vendte hjem til Ikast – og nu er de flyttet sammen i en lejlighed på Janesvej i Toveshøj, hvor de er med i den kommende DR-serie ”180 dage i Gellerup”.
”Når jeg fylder 90, vil jeg til at fiske igen”
På tirsdag d. 12. marts fylder Arne Mølgaard 90 og får huset fuldt af gæster til spisning. Allerhelst ville han servere ål for sine gæster, som han har gjort gennem mange år. Han var en af de mange ålefiskere, som helt op til slutningen af 1990´erne fangede massevis af ål i Brabrand Sø.
Kulturforeninger hylder kvinders betydning i samfundet
I anledning af kvindernes internationale kampdag fredag arrangerer Arabisk Dansk KulturHus og flere andre foreninger med rødder i Gellerup en konference om kvinders betydning i udviklingen af samfundet. Konferencen finder sted på mandag d. 11. marts i den store sal på Dokk1.
Politikere vil inddrage lokale skolers erfaringer
Byrådspolitikerne i Aarhus går nu i gang med at diskutere, hvordan man kan skabe det bedst mulige skoletilbud i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. I løbet af april vil de lokale skoler blive involveret, lover borgmester Jacob Bundsgaard og skolerådmand Thomas Medom.
På vej mod aftenliv og kaffe á la Gellerup
I løbet af få uger vil duften af frisk-ristet kaffe brede sig i den øverste del af Gellerup. Café Europa venter blot på den endelige godkendelse til at starte et kaffe-risteri i caféen i Aarhus Kommunes nye kontorbygning, Blixens. Desuden åbner Café Europa snart en ny familierestaurant i bygningen på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Karen Blixens Boulevard.
Fælles brev fra vestby-skolerne: ”Bevar og styrk den lokale folkeskole”
På en konference d. 25. marts går politikerne i Aarhus i gang med at diskutere fremtidens skolestruktur i Aarhus Vest. Inden det går løs, har skolebestyrelserne på alle vestbyens skoler skrevet et fælles brev til borgmester Jacob Bundsgaard og skolerådmand Thomas Medom. Du kan læse hele brevet her.
Erhvervskonference på toppen af Brabrand
Du har sikkert hørt om Aarhus Kommunes nye kontorhus i Gellerup, der har fået navnet Blixens. Torsdag d. 21. marts kan du komme med Brabrand Erhvervsforening helt til tops i bygningen – og høre om hvad Blixens kan komme til at betyde for udviklingen i Brabrand.
Blogindlæg: “Skal dit værd vurderes ud fra hvor mange timer, du arbejder?”
Elsebeth fra Gellerup, alias Elsebeth Frederiksen, fortæller her om kampen for en bolig i det nyrenoverede Gellerup. Selvom hun er i arbejde, er hun havnet som nummer 47 på listen over ansøgere. Hun har nemlig kun 20 timer om ugen, og det er ikke nok til at komme foran på listen. ”Der er forskel på folk på mange måder og jeg er i den kasse, der befinder sig på bunden”, skriver hun i dette blogindlæg.