“Nej til nedrivninger” står der på bannere på altaner i Gellerup som en stille men synlig protest. “Men nogle gange føles det som om vi bare står og råber i vinden”, skriver Elsebeth Frederiksen i et blogindlæg. Hun minder om, at den endelige beslutning om nedrivninger ikke er truffet af Aarhus Byråd endnu.
Elsebeth fra Gellerup
Blogindlæg: Svarene fra boligministeren blæser i vinden
Elsebeth Frederiksen alias Elsebeth fra Gellerup er en af de beboere i Gellerup, som ikke kan få en anden lejlighed i Gellerup eller i et af de andre udsatte boligområder i Aarhus. Hun bliver regnet for at være uden for arbejdsmarkedet, selvom hun har 20 timers arbejde om ugen. Hun har været i dialog med den nye boligminister Kaare Dybvad i forbindelse med hans besøg i Skovgårdsparken. Her skriver hun om resultatet.
Blogindlæg: Brætspil kan forene mennesker
Elsebeth fra Gellerup, som i virkeligheden hedder Elsebeth Frederiksen, har skrevet et blogindlæg om en oplevelse for nylig i Gellerup Museum. Over et spil Pandemic ender to deltagere i samtale om det at bære niqab. ”Det kan brætspil gøre og det sker i Gellerup. Modsætninger mødes, man snakker og bliver klogere”, skriver hun.
Blogindlæg: “Skal dit værd vurderes ud fra hvor mange timer, du arbejder?”
Elsebeth fra Gellerup, alias Elsebeth Frederiksen, fortæller her om kampen for en bolig i det nyrenoverede Gellerup. Selvom hun er i arbejde, er hun havnet som nummer 47 på listen over ansøgere. Hun har nemlig kun 20 timer om ugen, og det er ikke nok til at komme foran på listen. ”Der er forskel på folk på mange måder og jeg er i den kasse, der befinder sig på bunden”, skriver hun i dette blogindlæg.
Blogindlæg: “Hvorfor bliver beboerne i Gellerup ikke hørt i medierne?”
Elsebeth Frederiksen skriver på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” om, at mange beboere i Gellerup ikke ønsker at lade sig interviewe af journalister. “Det er et stort problem, at ingen vil udtale sig”, skriver hun. “Jeg har spurgt nogle kvinder, som har været i medierne før, som har sagt nej. De orker ikke medierne mere.”
“Kære alle mine venner, medborgere og naboer, som er født et andet sted”
“Selvom det godt kan se ud som om verden er imod jer, så passer det ikke. Vi er mange, der kæmper for jer. For jeres mulighed for at leve i Danmark, for at være en del af dette land, for at I skal blive betragtet som ligeværdige borgere,” skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” i en kommentar til flygtninge og indvandrere i Danmark.
“Jeg kan da også udtale mig om integration!”
“Kære Elsebeth! Jeg kommer fra Debatten, DR2. Jeg har læst nogle af dine tweets på Twitter samt nogle af dine opslag på Facebook, hvor jeg kan se, du har ytret dig omkring ”Ghettoplanen”. Sådan startede en henvendelse til Elsebeth Frederiksen om at medvirke i torsdag aftens udgave af Debatten. Men DR aflyste senere hendes deltagelse i debatten med politikerne Martin Henriksen, Matias Tesfaye og Pernille Vermund.
“Hvor længe ville du finde dig i at leve i den larm?”
“Nogle dage går jeg rundt som en zombie på grund af manglende søvn. Jeg går på arbejde og sidder og stirrer på skærmen uden at kunne koncentrere mig”, skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” om at leve i byggelarm og -rod i Gellerup i årevis. Og får man som beboer mulighed for at nyde et dejligt omdannet område, når alt er færdigt, spørger hun.
“Vi lever i en tid, hvor ikke alle er lige for loven!”
I fredags havde Krystalnatten 80-års jubilæum. Det blev markeret i flere byer, blandt andet i Aarhus. Elsebeth fra Gellerup”, alias Elsebeth Frederiksen, holdt tale på vegne af Almen Modstand, der organiserer beboere i almene boliger til modstand mod regeringens ghettopakke. Læs talen her i blogindlægget
“Ironi er ikke altid nok til at skærme mig fra virkeligheden”
“Fordi de formulerer noget på en anden måde, bliver det ikke mere sandt. Det bliver bare mere falsk og utroværdigt”, skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” efter at have fulgt Folketingets debat om den såkaldte ghettopakke på tv.