Forleden kunne Vores Brabrand fortælle, at Aarhus Kommune ikke længere vil afgræsse naturen i Skjoldhøjkilen via græssende kreaturer. Men det er ikke afgræsningen, der er noget i vejen med, siger landmand Morten Laursen, som har masser af firbenede naturplejere i gang omkring Brabrand Sø.
Morten Laursen
Morten og kvierne: Hans kreaturer sørger for naturplejen ved Brabrand Sø
78-årige Morten Laursen er en af Aarhus Kommunes bedste naturplejere. Omkring 50 af hans kvier går hele sommerhalvåret og hygger sig på engene omkring Brabrand Sø. Samtidig sørger de for, at arealerne ikke vokser fuldstændig til i græs, siv og tagrør.





