
Forleden kunne Vores Brabrand fortælle, at Aarhus Kommune ikke længere vil afgræsse naturen i Skjoldhøjkilen via græssende kreaturer. Men det er ikke afgræsningen, der er noget i vejen med, siger landmand Morten Laursen, som har masser af firbenede naturplejere i gang omkring Brabrand Sø.
Gentagne tilfælde af hærværk på indhegninger har fået Aarhus Kommunes Grønne Områder til at miste modet i Skjoldhøjkilen. Men den slags kender den 79-årige landmand Morten Laursen ikke til på engene ved Brabrand Sø.
“Jeg møder kun positive folk herude. Om foråret byder de mig og mine kreaturer velkommen. Og om efteråret siger de, “Kom igen til næste år”,” siger Morten Laursen.
Han har sin gård ved Assedrup syd for Aarhus, men er næsten dagligt en tur rundt på Brabrandstien for at se til kreaturerne. Og undervejs møder han kun glade folk, som nyder naturen, og de græssende køer, som sultent kaster sig over den spirende vegetation på engene.
“Kreaturerne har rigeligt at æde. Og hvis de ikke er i stand til at holde vegetationen nede, kommer kommunen og slår arealerne. Vi har et glimrende samarbejde,” understreger Morten Laursen.
Han har i alt 70 hektar til afgræsning, og her går cirka 80 kreaturer hele sommerhalvåret – heraf går de 17 på engene syd for Hougårdsvej. Om vinteren er de hjemme på gården i Assedrup. Hvert år må nogle af dem dog lade sig slagte.
“Jeg møder af og til folk, som siger, at det er synd for kreaturerne. Men jeg har desværre ikke råd til at ha´ så mange kæledyr, så de må på et tidspunkt betale for livets ophold med slagtning,” siger Morten Laursen.
Han understreger, at det på ingen måde er en gylden forretning at sætte kreaturer på græs på arealerne. Han får et tilskud fra EU for at sikre afgræsningen, men det kan ikke dække udgifterne og kompensere for besværet med ordningen.
Alligevel har han tænkt sig at fortsætte, så længe han kan.
Foreslår mindre indhegninger
Morten Laursen har fulgt udviklingen i Skjoldhøjkilen, hvor der i en kortere årrække har været græssende kreaturer. Han er uforstående for, at Aarhus Kommune nu stopper afgræsningen af arealerne.
“Det er så smukt et område, og det egner sig rigtig godt til afgrænsning. Måske kunne man ændre på indhegningen, så man i stedet fik nogle mindre indhegninger,” siger Morten Laursen.
Han oplever det som en overreaktion helt at stoppe med græsning, som han vurderer er uhyre effektivt til at holde bevoksningen nede i området.
“Skjoldhøjkilen har så unik en natur med Voldbækken, der starter ved Skjoldhøjskolen og løber ned gennem området. Og så er det et overdrev, der er en naturtype, man ellers ikke har ret meget af i Aarhus Kommune,” siger han.

“En rigtig lækkerbidsken”
Morten Laursen husker 17 år tilbage, da han fik en henvendelse fra lokalområdet, om han vil være interesseret i at sætte kreaturer ud på engene ved Brabrand Sø. De var dengang groet helt til i pil, krat og høje siv.
Han var forinden begyndt med udsætning af kreaturer ved Alrø, ved Amstrup Enge og hjemme omkring gården i Assedrup. Men han sagde ja til også at komme til Brabrand, hvor han selv har rødder, og fik lavet en aftale med Aarhus Kommune.
Og han vurderer, at kreaturerne gør en stor forskel med at holde bevoksningen nede og sikre, at arealerne forbliver åbne.
“Dyrene går bare i gang med at æde. For eksempel er de friske skud af pil en rigtig lækkerbidsken for dem.”
Han oplever, at kreaturerne ud over at sikre udsigten over søen også er med til at sørge for en mere varieret plantevækst, hvor blomster og urter også får lys og luft til at vokse frem. Om dyre- og fuglelivet også har gavn af afgræsningen, kan han ikke vurdere.
“Der sker hele tiden forandringer med den natur og kultur, vi har. Måske er der nogle fuglene, der ikke har det så godt, men så er der andre, der har det bedre.”
Kommunen skærer rørskoven ned
I de seneste uger har Aarhus Kommune skåret rørskoven ned flere steder ved Brabrand Sø. Det giver bedre levevilkår for fugle som rørdrum og rørhøg og forhindrer også, at omgivelserne omkring søen gror til, så området fortsat kan være levested for mange arter, skriver Teknik og Miljø på Facebook-siden Natur og Miljø.
“Det kan godt se lidt bart ud i starten, men rørskoven vokser hurtigt frem igen. Vi arbejder uden for fuglenes yngletid og i tæt samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.”
Aarhus Kommunes biologer holder løbende øje med, hvordan arealernes flora og fauna udvikler sig. Blandt andet på engene ved Hougårdsvej har kommunens entreprenørenhed etableret nogle såkaldte biologcirkler på 10 meter i diameter, hvor man løbende følger udviklingen i plantevækst.
Læs også:
Morten og kvierne: Hans kreaturer sørger for naturplejen ved Brabrand Sø



