Det blev en højtidelig og rørende mandag eftermiddag på Fredspladsen foran Gellerup Kirke, da arkitekt Knud Blach Petersen blev mindet og hædret for sin indsats i bl.a. Gellerupparken og det øvrige Brabrand. Blach Petersens børnebørn afslørede mindepladen og udtrykte stor taknemmelighed over anerkendelsen.
Borgerne i Brabrand var ikke i tvivl, da de i november 2025 stemte om, hvilke historiske personer i Gellerup og resten af Brabrand der havde gjort sig mest fortjent til at få en mindeplade et sted i lokalområdet.
Modstandskvinde og kommunaldirektør Magda Baes Hansen og arkitekt Knud Blach Petersen løb med langt de fleste af de ca. 250 afgivne stemmer.
Mandag kunne Aarhus Stadsarkiv ved et arrangement på Fredspladsen foran Gellerup Kirke afsløre mindepladen for Knud Blach Petersen, der er placeret mellem pladsens fliser.
Også mindepladen for Magda Baes Hansen er nu kommet til syne foran indgangen til Aarhus Kommunes kontorbygning på Silkeborgvej 622, hvor den daværende Brabrand-Sdr. Årslev Kommune havde rådhus.
Det blev et højtideligt og rørende arrangement på Fredspladsen, hvor fire af Knud Blach Petersens børnebørn afslørede mindepladsen i messing.
Svært at se ham blive gammel
En af dem, Cille Blak, satte efterfølgende ord på den betydning, anerkendelsen af hendes bedstefar har for hele familien.
“Det betyder bare så meget. Det er svært at sætte ord på. Nu har han jo været væk i mange år. Men det her initiativ er bare så smukt,” sagde Cille Blak med en tåre i øjenkrogen og en klump i halsen.
“Det var utrolig hårdt at se min bedstefar nærmest blive gjort synonym med Gellerupparkens negative udvikling. Det var svært at se ham blive gammel på den måde. Han var virkelig ked af det, og det kan man også godt forstå,” sagde hun.
“Jeg var selv lille på det tidspunkt, men er efterfølgende begyndt at forstå, hvor meget han har bygget her i Brabrand og resten af Aarhus. Samtidig er det utrolig dejligt at opleve den begyndende anerkendelse af ham. Omverdenen begynder nu at forstå hans intentioner – det er bare så dejligt,” tilføjede Cille Blak.
Hun henviste især til en artikel skrevet af Lars Nikolajsen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, “Arkitekten Knud Blach Petersen – Manden der turde tænke” bragt i Vores Brabrand i juni 2025. Den artikel mener hun allerbedst opsummerer Knud Blach Petersens kvaliteter som arkitekt.
Han døde i 2008, og allerede inden sin død begyndte anerkendelsen at afløse de mange kritiske stemmer. Blandt andet nåede han at opleve en udstilling af hans arbejde i Aarhus Midtby.
Gellerups domkirkeplads
Også arkitekt Anna Mette Exner, Exner Arkitektur, mener, at Knud Blach Petersen fortjener langt større anerkendelse, end det hidtil har været tilfældet. Hun har kontor i KollektivByen i det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter, som Blach Petersen også har tegnet.
“Arkitektur er øretævernes holdeplads. Det er et fag, hvor man forsøger at tænke fremad og visualisere, hvad der vil være godt for verden i fremtiden. Men vi er jo bare mennesker, og verden udvikler sig voldsomt omkring os. Vi gør os umage – og det gjorde Knud Blach Petersen også i stor stil,” sagde Anna Mette Exner i sin tale ved mandagens afsløring af mindepladen.
“Og han havde samfundsengagement. Han ville det gode for de mennesker, der skulle bo her – og alle de andre steder, hvor han har lavet flotte byggerier.”
Hun nævnte bygningerne omkring Fredspladsen som et eksempel. For 10 år siden var det planen, at de skulle rives ned.
“Vi står på den her flotte plads med de fine lave bygninger udenom. Jeg kalder den Gellerups domkirkeplads. At ødelægge sådan noget som det her ville være som at rive hjertet ud af en krop,” sagde hun.
“Det er en arkitektur, der kan være svær at lære at kende og holde af – især når blokkene forfalder og står næsten øde tilbage. Så kan det være svært at se kvaliteterne. Men det begynder vi at kunne nu.”
Nøgleperson i en utrolig byudvikling
Knud Blach Petersen stod bag byggerier som BP-huset på Aarhus Havn, Klostervangen i Aarhus, Grøfthøjparken, Ravnsbjergkollegiet og Jyllands-Postens Bladhus i Viby, Glasalstrups administrationsbygning i Hasselager og meget mere.
Men mest kendt er han nok for sit arbejde for og med Brabrand Boligforening. Boligforeningens adm. direktør, Kristian Würtz, kaldte det i sin tale mandag for et skæbnefællesskab.
“Det er svært at nævne den ene uden også at nævne den anden. Selvom Blach Petersen var uhyre aktiv og havde fingrene i en masse andre spektakulære byggerier i og udenfor Aarhus, så var det vel især opgaverne for Brabrand Boligforening, der kom til at tegne hans profil som arkitekt for eftertiden,” sagde Kristian Würtz.
“Han var en nøgleperson i en utrolig byudvikling over omtrent 30 år fra boligforeningens stiftelse i 1948. Det var en udvikling, som jeg tror de færreste havde troet muligt. Fra de første blokke i Hans Broges Parken stod færdige i 1950, til hans engagement med boligforeningen nåede sin kulmination ved færdiggørelsen af byggeriet i Holmstrup tæt på Jernaldervej i 1976, blev der opført næsten 4000 boliger. Det var en enorm præstation.”
Selvom Blach Petersen samarbejdede med andre arkitekter, var han den ledende person som byplans-, landskabs- og og bolig-arkitekt. Desuden stod han i Gellerupparken for alt, hvad der hørte til en moderne by med bl.a. butikscenter, kulturtilbud og kirke:
“Blach Petersens indsats for boligforeningen er et klassisk eksempel på forstadsbyggeri i efterkrigstiden – men også byggerier der indebærer en fornem læsning af landskabet og en tårnhøj bo-kvalitet i de enkelte boliger. Det fik man altså ikke alle steder, hvor der var byggeboom i efterkrigstiden,” sagde Kristian Würtz.
Ændret holdning til renovering
Direktøren fremhævede bl.a. Hans Broges Parkens iøjnefaldende placering i skovbrynet ved Brabrand Bakker, Søvangens smukke placering på bakken ned mod Brabrand Sø, højhuset i Skovgårdsparken, der står og knejser, når man kommer kørende ind mod byen vestfra – og Gellerupparkens særlige boligkvalitet:
“Jeg har oplevet stoltheden over at få en bolig her med både centralvarme, velindrettet køkken, toilet, bad og adgang tril natur og lys lige uden for vinduet,” sagde han.
“Men et kompleks af byplan, betoncirkulære, skattepolitik, parcelhus-revolution og socialpolitiske ulyksaligheder førte fra slutningen af 1970´erne Brabrand Boligforening og Blach Petersens værk ud i en turbulent tid, hvor kritikken var mindst lige så unuanceret, som den begejstring der prægede de første år,” sagde Kristian Würtz.
Han pegede på den ændrede holdning til renovering af Knud Blach Petersens blokke, man har set i løbet af de seneste 10-15 år. Fra renoveringen af Skovgårdsparken, hvor den oprindelige arkitektur blev gemt godt af vejen – og til den seneste renovering af Hans Broges Parken og Søvangen, der trækker arkitekturen frem og pudser den smukt af.
“Og i de blokke i Gellerupparken, der får lov til at blive stående, er man faktisk ret tro mod den oprindelige arkitektur. Og jeg tror, at det samme kommer til at overgå højhuset på Astridsvej. Der arbejder vi lige nu på en bevarende renovering, som jeg tror kan blive enestående flot – måske samtidig med at Knud Blach Petersen får sin velfortjente rehabilitering.”
“Han har i mine øjne i mange år nærmest været definitionen på et miskendt geni. Forhåbentlig markerer dagen i dag og nedlæggelsen af den her flotte mindeplade, at han er på vej til at indtage sin retmæssige plads i vores bys arkitektoniske panteon (forsamling af guder, red.).”
Læs også:
Modstandskvinde og arkitekt får mindetavler i Brabrand
Hvilke historiske personer har gjort sig fortjent til at få en mindeplade i Brabrand?
