For 50 år siden fik Gellerup sin egen kirke. Efter en periode med kirkesal i City Vest blev kirken indviet 6. juni 1976. Initiativet blev taget af menighedsrådet ved Brabrand Kirke – men siden blev Gellerup Kirke helt sin egen. Kirken er i konstant dialog med lokalområdet om at være mødested, fristed og samtalested.
“Kirken i det multietniske sogn er mere end et forkyndelsens sted. Det er et sted, der går én i blodet!”
Sådan sagde den tidligere og nu afdøde biskop Kjeld Holm om Gellerup Kirke.
I Aarhus Stift gik Gellerup Kirke under tilnavnet “det tredje fakultet”, fortalte den tidligere biskop. Når der var ansøgere til præste-stillinger i stiftets kirker med baggrund i Gellerup Kirke kom de ofte med en ganske særlig tilgang til kirkens rolle i lokalsamfundet.
Og nu runder Gellerup Kirke så et skarpt hjørne som 50-årig. Pinsedag d. 6. juni 1976 var den store festdag, hvor kirken blev indviet, og 50-års jubilæet bliver søndag d. 7. juni fejret med en festgudstjeneste.
Helt i kirkens ånd inddrages også lokalsamfundet med en fest på Fredspladsen foran kirken, hvor der vil være optræden af Cirkus Tværs og koncert med et af de helt aktuelle navne i dansk populærmusik, Knægt.
Debat om kirkens arkitektur og berettigelse
Allerede i 1970 overvejede medlemmerne af Brabrand menighedsråd, om det i forbindelse med det store boligbyggeri i Gellerupparken ikke også var på sin plads, at det nye boligområde fik sin egen kirke?
Arkitekt Knud Blach Petersen blev tidligt i forløbet inviteret ind i planlægningen. Han stod bag det omfattende boligbyggeri i Gellerupparken, samt Kultur- og Aktivitetscenter, svømmehal, skole og indkøbscenter. Menighedsrådet mente, at det var oplagt, at han også stod bag udformningen af bydelens kommende kirke.
Mens arkitekten arbejdede, blev det i flere år diskuteret, blandt andet i beboerbladet Skræppebladet, om Gellerup overhovedet havde brug for en kirke.
I 1972 blev der holdt et stort debatmøde om kirkens berettigelse. Meningerne var delte, men i slutningen af året kunne Blach Petersens tegninger afleveres sammen med en ansøgning til Kirkeministeriet.
Der var dog også internt i menighedsrådet diskussioner om Knud Blach Petersens oplæg til kirkebyggeriet. I et interview med Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv har et tidligere menighedsråds-medlem fortalt, at især formand Finn Ørntoft var skeptisk over udsigten til det meget moderne og utraditionelle kirkebyggeri:
“Jeg erindrer især, at Ørntoft var “oprevet” over, at kirken i sin arkitektur ikke klart adskilte sig fra det øvrige centers arkitektur, hvilket i værste fald kunne udvirke, at en beruset person kunne tage fejl af kroen og kirken,” lyder det i lokalarkivets referat fra interviewet.
Kirkerum i City Vest
Mens man i både Gellerup og menighedsrådet i Brabrand ventede på Kirkeministeriets endelige godkendelse, blev der i City Vest – der dengang hed Gellerup Centret – i 1973 indviet en kirkesal.
“Vi vurderede, at det var sent at begynde kirkebyggeriet, da området allerede var tæt på at være udbygget, hvorfor vi i 1973 lejede lokaler i Gellerup Centret til igangsætning af diverse kirkelige aktiviteter,” fortalte Finn Ørntoft i forbindelse med kirkens 25 års-jubilæum.
Det tog fem år at få godkendt det nye kirkebyggeri, og undervejs fortsatte debatten om behovet for at bygge kirke frem for daginstitutioner, som der var mangel på. Blandt andre var medlem af menighedsrådet i Brabrand, Jens Bang, kritisk:
“Jeg mener, det er unødvendigt med en kirke i området. Mine indvendinger mod det skitserede projekt er i al korthed, at det er for dyrt og for stort.. Der er ingen grund til, at kirken fører an med luksusbyggeri (4,9 mio. kr.) i disse tider, hvor man må spare ved andet institutionsbyggeri. Og jeg advarer mod, at man en gang for alle udbygger hele arealet og opfører en så monumental kirkebygning,” skrev han i kirkebladet.
Elementære symboler
Men lang fortælling kort: D. 24. april 1975 blev grundstenen lagt ned, og byggeriet kunne gå i gang. Knud Blach Petersen beskrev selv resultatet således:
“Den høje kvadratiske kirkebygning – opført i rustikt mørkerødt murværk med de 12 store betonbæresøjler – lukker kulturtorvet, der med hensyn til form og proportioner er inspireret af pladser i Rom og Assisi.”
“Kirken er et kvadratisk, meget enkelt, lukket, rum. Der er højt til loftet – 10 m. Dagslyset kommer ind gennem ovenlysvinduer langs alle siderne, hvor det af tre gennemgående, hængende træskærme kastes ned over de mørkerøde, rustikke mustensvægge, hvis karakter således veksler i takt med dagens skiftende lys.”
I et særtryk af tidsskriftet Arkitektur blev kirken med det 20 meter høje, fritstående kirketårn i 1977 ligeledes grundigt omtalt:
“Kirkens ydre fremtræden som et tungt, rødt murstenselement i en ramme af spinkle betonsøjler og dragere er godt tilpasset dette bygningsmiljø (Fredspladsen). Kirken har sit eget udtryk men er ikke fremmedartet.”
“Man kan om denne kirke sige, at der i mindre grad er arbejdet med raffinerede, kunstneriske virkninger og i højere grad med elementære symboler.”
“Det var bare så berigende”
Efter den festlige åbnings-højtidelighed var hverdagen allerede godt i gang for de mange ansatte og frivillige, som alle kastede sig over opgaverne med stor entusiasme. Den første formand for menighedsrådet, Jørgen Andsbjerg, skrev blandt andet i forbindelse med 25 års-jubilæet:
“Menighedsråds-møderne var stedet, hvor nye projekter om konfirmand-klubber, juleaften for hjemløse, indvandrer-arrangementer, koncerter, børnefester og meget andet ikke var uoverstigelige opgaver, men udfordringer som ALLE følte sig forpligtet til at løse.
Og det var bare så berigende… At se mennesker af meget forskellig observans knokle for det ene at skabe en god platform for menighedslivet i Gellerup.”
Kristendom der tager vejret fra én
Den særlige ånd og kultur i Gellerup Kirke var skabt fra starten. Den er senere blevet gengivet på talrige måder – blandt andet af Ulrich Piltoft, som flyttede til Gellerup i 1975 og var menighedsrådsmedlem i perioden 1979-1996 og formand i årene 1990-1998:
En søndag var der en meddelelse fra prædikestolen: Næste søndag efter gudstjenesten ville Gellerup Kirke stille op til fodboldkamp mod Håndbryggerlauget:
“Vi mangler stadig nogle på holdet, for i år skal vi kunne stille med et helt hold. Kampen finder sted på banen bag Tousgaardsladen. Dem der ikke kan spille, kan heppe. Efter kampen er håndbryggerne vært ved en forfriskning i Laden,” lød beskeden.
Næste søndag stillede kirken op med fuldt hold, og der blev kæmpet, så kirke-t-shirten var drivvåd efter kampen. Langs sidelinjen stod folk fra menighedsrådet, kirkegængere, boligforening og familier. Og på altanerne rundt omkring stod folk og kiggede undrende til.
“Prøv at tænke det nærmere igennem: “Du starter inde på søndag. Vi har brug for dig”. Det er jo kristendom, der tager vejret fra én – levet og foldet ud – kristendom i praksis, der giver én lyst til at komme om søndagen og høre, hvad der ligger bag,” skrev Ulrich Piltoft om sin oplevelse omkring fodboldkampen i Gellerup.
Samarbejdet med Fredens Moské
Gellerup kirke har gennem alle årene været mødested, fristed og samtalested. De tre ord er udvalgt af kirken selv som beskrivelse af kirkens rolle i lokalsamfundet.
De er bl.a. formuleret i forbindelse med opstart af det såkaldte Fredsplads-projekt, hvor kirken sædvanen tro gik helhjertet ind i arbejdet på lige fod med andre lokale aktører.
“Vi har erfaret, at også i arbejdet med Fredspladsen kan ønsket om at være mødested, fristed og samtalested være et godt fælles udgangspunkt for alle på pladsen,” lød det fra kirken, da samarbejdet med især Aarhus Kommune ledte frem til planerne om at skabe en klassisk folkehøjskole i Gellerup opstod i 2018.
Og det passede fint med visionen for Gellerup Kirke, der vil være “medskaber af rummelige og stabile fællesskaber”, ønsker at skabe “et rum hvor enhver, der er klar til at rumme de andre, kan være med”, og trives fint “i samtalen mellem mennesker af forskellig tro og livssyn”.
Eksempelvis har Fredens Moské og Gellerup Kirke i masser af år arbejdet sammen i mange sammenhænge. Blandt andet har moskeen og kirken stået side om side i temamøder om børn og unges vilkår, radikalisering og ekstremisme og om mediernes rolle i integrations-debatten.
”Dialog handler også om det, man kunne kalde ”det fælles tredje”. Vi skal jo bygge det her samfund op sammen”, har sognepræst Niels Hviid blandt andet sagt. Imam i Fredens Moské, Khaled Edwin, har formuleret det på denne måde:
“Vores mål er ikke at blive ens, men at leve godt sammen med vores forskelligheder og uenigheder. Dialogens formål er, at vi lærer hinanden at kende ved direkte kontakt i stedet for, at vi læser og hører om hinanden i medierne og får en masse fordomme om hinanden.”
De grundtanker førte i 2022 til stiftelsen af Fredens Hus, hvor Danmission er den tredje part. Fredens Hus er i dag et kraftcenter i Gellerup for dialog og fælles handling mellem mennesker af forskellig tro og livssyn. Håbet er, at centret vil kunne få hjemsted i en af bygningerne omkring Fredspladsen.
I anledning af 50 års-jubilæet for Gellerup Kirke har nuværende menighedsråds-forperson Karen Swartz skrevet om kirken i et fællesskab og med fremtidshåb. Hun skriver blandt andet:
“Gennem fem årtier har bydelen omkring os skiftet ansigt mange gange. Nye mennesker er kommet til, nye fællesskaber er opstået, og nye spørgsmål er blevet stillet. Midt i det hele har kirken haft sin opgave: at være et sted, hvor der er rum for livet, som det er, og håb for livet, som det kan blive.”
Op mod Gellerup Kirkes 50 års-dag markeres jubilæet med en række aktiviteter, kulminerende med jubilæumsfesten d. 7. juni. Du kan få et overblik over aktiviteterne her.
I arbejdet med denne artikel har Vores Brabrand fået betydelig hjælp af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv. Desuden er der hentet en del informationer og citater fra Gellerup Kirkes 25 års jubilæumsskrift.
