
Du skal skynde dig, hvis dit barn skal have plads på DBU Fodboldskolen i Brabrand. Interessen er stor, og fodboldskolen i uge 32 har allerede 220 tilmeldte deltagere. Det er igen i år ny rekord, og fodboldskolen kan nu melde om få ledige pladser.
Hele 35 ledere, trænere og assistenttrænere står i begyndelsen af august klar til at give en masse forventningsfulde børn en fantastisk uge med fokus på fællesskab, det gode kammeratskab, hygge og naturligvis masser af sjov og udviklende fodboldtræning.
Idrætsanlægget på Engdalsvej bliver fyldt helt op i år, hvor hele 220 børn allerede har tilmeldt sig. Det er endnu flere end sidste år, hvor 215 deltog.
Som noget nyt tilbyder fodboldskolen i år også målmandstræning med kompetente trænere, som selv har erfaring som målmænd på højt niveau. Det giver de unge keepere en ekstra mulighed for at udvikle deres færdigheder.
Som altid står Café BIF hver dag klar med lækker og sund mad til frokost til de børn, der ønsker at benytte sig af madordningen.
“Vi glæder os til endnu en fantastisk uge med masser af smil, nye venskaber og gode fodboldoplevelser på Brabrand IF’s anlæg,” lyder det fra trænerleder for fodboldskolen, Peter Jakobsen.
Læs også:
Divisionsspillere besøgte Brabrands fodboldskole: “Vi vil gerne give lidt tilbage”




