Den enestående natur omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø er konstant afhængig af naturpleje. Det skal EU-projektet Urban Life Circles være med til at sikre. Siden 2022 har Aarhus Kommune som en del af projektet bl.a. høstet og fjernet organisk materiale fra nogle af engene.
De firbenede naturplejere, kreaturerne omkring Brabrand Sø, har haft en dejlig sommer på engene omkring søen. Men selvom de hver dag har spist sig mætte i græs og andre lækre bevoksninger, er det ikke altid nok.
Derfor har medarbejdere fra Aarhus Kommune igen dette efterår været i gang med at høste og fjerne – og i nogle tilfælde afbrænde – græs og andet organisk materiale på engene omkring Brabrand Sø.
Baggrunden er blandt andet, at arealerne omkring Brabrand Sø er udpeget som Natura 2000-område, ud over at hele området også er fredet.
“Alt hvad vi laver omkring Brabrand Sø skal understøtte Natura 2000-handleplanen for Brabrand Sø og de natur-typer, der er nævnt i den. Målet med naturplejen er at sikre, at områderne bliver løftet til en god naturtilstand.” siger naturmedarbejder Marianne Popp, Teknik og Miljø.
“Arealerne omkring søerne veksler mellem rørskove, pilesumpe og græssede enge og kær. Natura 2000-området indeholder stadig værdifulde rigkær med arter som maj-gøgeurt, kødfarvet-gøgeurt, smalbladet kæruld og kær-fladbælg,” skriver kommunen blandt andet i handleplanen.
Deltagelsen i EU-projektet Urban Life Circle har siden 2022 betydet, at Aarhus Kommune har fået ekstra midler til bedre at kunne udføre det nødvendige arbejde på arealerne. Blandt andet har man stort fokus på de værdifulde rigkær, der findes langs bredden af søerne.
Rigkær er et særligt urtesamfund, der opstår på steder med vandmættet jordbund og kalkrigt grundvand. I den næringsfattige jord trives visse orkideer godt, og vegetationen er i det hele taget åben og lavtvoksende med mulighed for at se efterhånden sjældne arter som gøgeurt, trævlekrone, hirse-star og blågrøn-star.
Men hvis arealerne ikke slås eller græsses, bliver de hurtigt mere tilgroede og kan udvikle sig til krat eller sumpskov.
Slåning som supplement til afgræsning
Arealerne rundt om Brabrand Sø og Årslev Engsø afgræsses på store arealer af kreaturer, som hjælper med at holde engene lysåbne, så de ikke gror til med bl.a. pilebuske og rødel. Men det er ikke altid nok til at holde bevoksningen nede, forklarer Marianne Popp.
Desuden vil Aarhus Kommune gerne sikre udsigtskiler, så det fra Brabrandstien er muligt at få et kig ud over Brabrand Sø. Derfor har man blandt andet ud for Gellerup Egekrat gennem flere år fjernet den hurtigtvoksende vegetation.
“Her er det vores erfaring, at vi er nødt til at rydde arealerne hvert år for bl.a. rødel. Ellers går der ikke lang tid, før de kan være svære at genetablere,” siger hun.
“Nogle steder slår vi også områderne, selvom der i forvejen er naturpleje af græssende dyr. De går efter bestemte planter og fravælger typisk ældre tagrør og højere græsser. Men vi slår naturligvis kun de steder, hvor det er nødvendigt.”
Det er i år sket blandt andet ud for Gellerup Egekrat og øst for Brabrand Rostadion på nordsiden af søen.
Siden 2022 har Aarhus Kommune her gennemført slåningen og fjernelse af det organiske materiale sidst på sæsonen som et forsøg, og kommunens biologer holder så skarp øje med, hvilke arter der dukker op på arealerne.
“Vi ønsker at følge de naturtilstands-ændringer der sker, hvis vi slår områderne og fjerner det høstede som supplement til afgræsning,” siger siger Marianne Popp.
Hun understreger, at Aarhus Kommune har et godt samarbejde med de landmænd, som leverer de græssende dyr til engene.
Sjældne orkideer dukkede op ved Byleddet
I løbet af efteråret har dele af Brabrand flere gange været plaget af røg fra afbrænding på arealer langs søen. Marianne Popp forklarer, at det kan være nødvendigt at brænde de høstede materialer af som en del af naturplejen.
“Det er vigtigt, at det slåede materiale bliver samlet sammen og fjernet, så urterne kan få lys og så organisk materiale ikke bliver omsat og frigiver næringsstoffer i engene. Alternativt kan det være mere relevant at brænde det af. Det er forskelligt, hvilken løsning vi vælger, afhængigt af hvor vanskeligt det er at få materialet afhentet,” siger hun.
Men har kommunens indsats omkring Brabrand Sø så den ønskede effekt?
“Vi kan ikke drage nogen konklusion på nuværende tidspunkt,” svarer Marianne Popp.
“Der er ingen tvivl om, at afgræsning generelt har en positiv effekt på urte-vegetationen. Men naturpleje i et naturområde som Brabrand Sø er derudover ret komplekst. Der er mange parametre at tage hensyn til, så derfor er det svært at sige noget generelt om effekterne.”
Hun nævner dog nogle eksempler på, at indsatsen flere steder har haft tydelige effekter:
“På engene ved Byleddet har vi både i 2023 og 2025 slået et mindre område, ud over hvad kreaturerne kunne spise, og vi har fjernet det høstede materiale. Og der kom pludselig nogle orkideer, hvor vi ikke havde set det før,” siger hun.
Klimaforandringer ser ud til at kunne påvirke sårbare rigkær
Marianne Popp peger på, at ændringerne i klimaet er på vej til at skabe ekstra udfordringer for blandt andet de stadig sjældnere rigkær.
“De store regnvejrs-perioder i årene 2023-24 har haft en betydelig indflydelse på udviklingen. De meget våde perioder har helt klart haft en negativ effekt på bl.a. tilstedeværelsen af orkideer,” siger hun.
Udsigten til flere skybrud og længerevarende perioder med vanddække med næringsrigt søvand i vækstsæsonen ser ud til at kunne påvirke rigkærs-vegetationen, der er særlig følsom over for vandmættet jord med næringsrigt vand.
Det kan føre til en acceleration af høje urter og græsser, blødere bund, tilgroning og flere næringsstoffer, “som samlet vurderes at kunne forringe naturkvaliteten omkring søerne,” skriver Aarhus Kommune i handleplanen.
Spørgsmålet er så, om de mange indsatser i handleplanen for Brabrand Sø på længere sigt er tilstrækkelige til at kunne løfte og fastholde målene om en god og alsidig naturkvalitet.
Forsøgene, der er en del af Urban Life Circle, fortsætter som minimum også i 2027. Marianne Popp kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe man har ressourcer til at fortsætte, efter at projektet slutter.
Læs også:
