Da alle i Brabrand i slutningen af 2025 kunne stemme om, hvem der fortjente en mindeplade i lokalområdet, fik modstandskvinde og tidligere kommunaldirektør Magda Baes Hansen sammen med arkitekt Knud Blach Petersen flest stemmer. Her kan du læse om hendes indflydelse på udviklingen af det moderne Brabrand.
Magda Baes Hansen. Indtil for få år siden ville navnet ikke have sagt ret mange Brabrand-borgere noget. Alligevel har hun nu fået en mindeplade, der er lagt ned i fliserne foran Aarhus Kommunes kontorhus på Silkeborgvej 622.
Bygningen var fra 1969 kortvarigt kommunalt administrationskontor. Og det var i den daværende Brabrand-Sdr. Årslev Kommune, at Magda Baes Hansen gennem hele sit arbejdsliv havde sit virke.
Hun fik stor betydning under 2. Verdenskrig, hvor hun var en afgørende hjælp for den lokale modstandsbevægelse. Og efter krigens afslutning blev hun en central person i udviklingen af det Brabrand, vi kender i dag.
Hun kom i 1917 som 11-årig til Brabrand sammen med sin familie og voksede op i det nuværende Hovedgaden 40. Efter sin eksamen på byens realskole, fik hun en kombineret bogholder og ekspeditrice-plads hos manufakturhandler Leth Pedersen i Brabrand.
Derefter blev hun ansat på kommune-kontoret, der dengang lå på Truevej. Magda Baes Hansen, som boede alene, havde efterfølgende i mange år sin lejlighed oven på kommunekontoret, indtil hun flyttede i lejlighed på Louisevej.
En af kun tre kvindelige kæmnere i hele Danmark
Gennem årene blev hun en meget værdifuld arbejdskraft. Hun kendte alt og alle i kommunen, var hurtig og akkurat i sit arbejde og dertil imødekommende, venlig og tjenstvillig overfor borgerne og det sogneråd, hun arbejdede for.
Hun gjorde det så godt, at hun i 1940 blev ansat som kæmner. Kæmneren var i datidens kommuner den øverste administrative embedsmand – i praksis kommunens daglige leder.
Som en af kun tre kommuner i Danmark havde Brabrand-Sdr. Årslev Kommune hermed en kvindelig daglig chef.
Hun førte tilsyn med kommunens regnskaber, budgetter og skatteopkrævning, udarbejdede sager til sognerådet og stod for meget af den daglige administration, bl.a. udstedelse af forskellige former for attester og legitimationskort.
Krævede en fast ledelse
Her blev grunden lagt til den position, hun fik i den lille Brabrand-Sdr. Årslev Kommune. Da hun 1952 kunne fejre 25 års jubilæum i kommunens tjeneste, lød det:
”Fru Hansens ubestridelige dygtighed gjorde, at sognerådet ansatte hende som kæmner. Det blev nogle besværlige arbejdsår, der indledte den nye kæmners virksomhed. Krigstiden med besættelsen, rationering mm. stillede store krav. Magda Baes Hansen forstod imidlertid at lægge arbejdet således til rette, at de mange nye opgaver løstes som de skulle.”
“Det krævede en fast ledelse, idet mange af de ting, som kommunerne fik til opgave at føre ud i livet, absolut ikke kunne have publikums sympati,” søde det.
Som sognerådets sekretær forstod Magda Baes Hansen den svære kunst at være teknisk rådgiver i administrative spørgsmål, uden at blande sig i deres afgørelse.
“Alligevel har hendes udprægede økonomiske sans bidraget ikke lidt til, at kommunens status i dag er så god som den er. Personligt er kæmneren et forstående og elskværdigt menneske,” lød det i 1952.
Da hun i 1965 kunne fejre 25 års jubilæum som kæmner fortsatte de positive ord:
Selvom kommunekontoret efterhånden var blevet en stor arbejdsplads, var det kendetegnende, at det personlige ved kæmneren aldrig forsvandt:
“Altid venlig og hjælpsom, når man skal have besked og aldrig bange for ulejlighed, når hun derved kan hjælpe sine bysbørn.”
Tysker spillede bold med to håndgranater
Under den tyske besættelse af Danmark i 1940-45 blev Magda Baes Hansens kontor et afgørende sted for den lokale modstandsbevægelse. I kraft af sin stilling havde hun adgang til blanketter, stempler og de officielle dokumenter, der udgjorde fundamentet for danskernes identitet under krigen, skriver Aarhus Wiki:
“Med stor personlig risiko hjalp hun med at skaffe falske legitimationskort og dermed en ny identitet. For mange betød det forskellen mellem liv og død. Arbejdet blev udført i dyb hemmelighed – og der var ikke mange på kontoret, der havde kendskab til, hvad der foregik.”
Blandt andet lod Magda Baes Hansen sig ikke anfægte af HIPO-korpsets mange parader udenfor kommunekontorets genbo, det tidligere missionshus, der tjente som som HIPO-kaserne.
“Trods tyske og danske kommandoråb, lod kæmneren sig ikke forstyrre, men fortsatte ufortrødent med at skrive ”falske” legitimationskort, og mange kan takke hende for, at det blev dem muligt at skifte identitet, så de undgik tyskernes eftersøgninger,” fortæller historiker Lars Nikolajsen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.
I 1974 blev hun interviewet til Brabrand og Omegns Avis. Her fortæller hun blandt andet om et møde med en tysker, formentlig i 1943:
”Jeg var en smule nervøs, da jeg en dag sad og talte med en tysker, mens min næstkommanderende stod nede i kælderen og lavede falske legitimationskort. Og det blev ikke bedre af, at tyskeren morede sig med at spille bold med to håndgranater, mens han ventede. Hvor var jeg lettet, da sognerådsformanden endelig kom.”
Mod og handlekraft i en mørk tid
Magda Baes Hansen fortsatte som kæmner frem til kommunalreformen i 1970, hvor de mange små sognekommuner blev sammenlagt til større enheder.
I den forbindelse blev Brabrand-Sdr. Årslev Kommune indlemmet i Aarhus Kommune. Reformen blev afslutningen på en epoke, hvor lokale embedsmænd som Magda Baes Hansen havde haft en tæt, personlig kontakt til borgerne.
I årene forinden havde hun været en central person i udarbejdelsen af Brabrand-Sdr. Årslev Kommunes ambitiøse planer for en udvikling af kommunen med mange nye arbejdspladser og boliger.
Blandt resultaterne var, at man forærede en stor grund til opførelsen af konservesfabrikken JAKA, og til byggeriet af boligområder som Søvangen og Skovgårdsparken – og senere Gellerupparken, Toveshøj og Holmstrup.
Efter kommunalreformen i 1970 gik Magda Baes Hansen på pension efter 43 års tro tjeneste i kommunens administration.
“Hendes liv og virke er et vidnesbyrd om den generation af kommunale embedsmænd, der var med til at bygge fundamentet for det moderne velfærdssamfund – og som i Magda Baes Hansens tilfælde også viste mod og handlekraft i en mørk tid af Danmarks historie,” skriver Aarhus Wiki om hende.
Magda Baes Hansen døde den 23. marts 1975.
En stor tak til Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv og særligt Lars Nikolajsen for at levere viden om og fotos af Magda Baes Hansen.
Læs også:
