“Kære Elsebeth! Jeg kommer fra Debatten, DR2. Jeg har læst nogle af dine tweets på Twitter samt nogle af dine opslag på Facebook, hvor jeg kan se, du har ytret dig omkring ”Ghettoplanen”. Sådan startede en henvendelse til Elsebeth Frederiksen om at medvirke i torsdag aftens udgave af Debatten. Men DR aflyste senere hendes deltagelse i debatten med politikerne Martin Henriksen, Matias Tesfaye og Pernille Vermund.
Toveshøj
Nedrivninger skal erstattes af 1000 nye boliger i Aarhus
Boligforeningerne i Aarhus er klar til at tage imod de familier, som bliver hjemløse, hvis deres boliger rives ned i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Boligforeningerne og Aarhus Kommune offentliggjorde tirsdag en aftale om genhusning. Brabrand Boligforening er ikke med i aftalen.
Varm afsked med politikommissær Jens Espensen
Beboere, frivillige og professionelle aktører i Gellerup og Toveshøj tog tirsdag aften varmt afsked med politikommissær Jens Espensen, som efter 11 år som chef for lokalpolitiet i Gellerup stopper om få uger. Det skete blandt andet med stående klapsalver og en hjemmeskrevet sang på melodien ”Folk og røvere i Kardemommeby”.
”I princippet er alt jo til forhandling, men…”
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) cykler i denne uge rundt i Gellerup for at mødes med beboere, organisationer og professionelle aktører for at forklare, hvad politikerne vil med bydelen. Forude venter forhandlingerne med Brabrand Boligforening om en konkret plan for næste etape af forandringen af Gellerup og Toveshøj.
Beboere slår ring om Gellerup, Toveshøj og Bispehaven
På lørdag d. 1. december træder den nye ghetto-lovgivning i kraft, der blandt andet omfatter Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Beboergruppen Almen Modstand mener, at der hermed ikke længere er lighed for loven i Danmark og samler på fredag kl. 15.00 alle interesserede til en menneskekæde fra Gellerup til Bispehaven.
“Hvor længe ville du finde dig i at leve i den larm?”
“Nogle dage går jeg rundt som en zombie på grund af manglende søvn. Jeg går på arbejde og sidder og stirrer på skærmen uden at kunne koncentrere mig”, skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” om at leve i byggelarm og -rod i Gellerup i årevis. Og får man som beboer mulighed for at nyde et dejligt omdannet område, når alt er færdigt, spørger hun.
Beboerformand i Gellerup: Vigtigt med dialog nu
Stemningen i Gellerup og Toveshøj er trykket, og mange beboere har efter de seneste politiske udmeldinger mistet troen på, at der venter dem en god fremtid i det udsatte boligområde, fortæller Abdinasir Jama, som er formand for Brabrand Boligforenings afdelingsbestyrelse i Gellerupparken. Han opfordrer politikerne i byrådet til at gå i dialog med lokalområdet.
Danske unge melder sig ind i indvandrerklubben IVF05
Fodboldklubben IVF05 i Toveshøj er drevet af en gruppe lokale fædre, og medlemmerne er hovedsagelig børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Men det har længe været ledelsens ønske også at kunne tiltrække danske medlemmer, blandt andet ved at satse på trænere med rent dansk rødder. Og nu begynder de etnisk danske fodboldspillere at dukke op i klubben.
“Kampen for vores boligområder fortsætter!”
500 mennesker deltog lørdag i demonstrationen på Rådhuspladsen i Aarhus mod nedrivning af flere boligblokke i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. På bloggen “Elsebeth Fra Gellerup” skriver Elsebeth Frederiksen om arrangementet, som de fleste medier valgte at ignorere.
Gellerup-beboere samles til demonstration mod nedrivninger
I dag, lørdag, kl. 13 protester beboere fra landets udsatte boligområder mod regeringens ghetto-planer, som betyder nedrivninger af en række boligblokke. I Aarhus foregår demonstrationen på Rådhuspladsen, hvor blandt andre rapperen Marwan vil underholde, og der vil være taler fra bl.a. formanden for Gellerupparkens bestyrelse, Abdinasir Jama.