500 mennesker deltog lørdag i demonstrationen på Rådhuspladsen i Aarhus mod nedrivning af flere boligblokke i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. På bloggen “Elsebeth Fra Gellerup” skriver Elsebeth Frederiksen om arrangementet, som de fleste medier valgte at ignorere.
“I Århus havde ca. 500 mennesker, fra over hele byen, fundet vej til Rådhuspladsen. Det var folk fra de såkaldte ghettoer, fra andre almene boliger, fra fagforeninger, fra villakvarterer. Alle var der for at kæmpe imod, at den almene sektor bliver nedlagt af hjerteløse politikere, som tænker på profit fremfor mennesker og som ikke ser på dem, der bor i områderne på ghettolisten som mennesker, men et problem, der skal flyttes.”