Brabrands topscorer Nemo Thomsen reddede lørdag eftermiddag igen sit hold, da han i kampens overtid scorede til resultatet 1-1 mod lokalrivalerne, VSK Aarhus. Det ene point var nok til, at Brabrand med al sandsynlighed får endnu en sæson i 2. division. Sportchef Andreas Rasch-Christensen kalder præstationen den største i hans tid i klubben.




