Naturglæde, humor og kunstnerens blik for det overraskende og rammende. Årets kulturuge-udstilling rummer lidt af det hele. Men én ting har de seks udstillende kunstnere til fælles: Kærligheden til Brabrand Sø og Aarhus Ådal. I lørdags var der fernisering på udstillingen “Brabrand Sø” på Gasværket.
Jette Jaacks
”Helt fantastisk at finde noget så magisk så tæt på hvor man bor”
Som en del af Brabrand Kulturuge kan du på Gasværket opleve Brabrand Sø set gennem kunstens linse. Blandt andre udstiller fotograf Jette Jaacks sine flotte fotos fra naturen omkring Brabrand Sø. Med sin drone ser hun søen og naturen omkring den fra en helt ny vinkel.