Præcis 10 år efter at de to socialpædagoger Katrine Knudsen og Pia Stabell Hjort startede Vaskeriet i beskedne rammer i Søvangen, har de opsagt samarbejdet med Aarhus Kommune og skal nu forsøge selv at skabe en økonomisk bæredygtig vaske-butik. De håber, at hele Brabrand nu vil bakke dem op og indlevere en masse beskidt vasketøj.
Det er igen blevet hverdag i Vaskeriet på Louisevej. Efter en hård periode i foråret med sparekatalog, høringssvar og svære overvejelser traf Vaskeriets medarbejdere sammen den svære beslutning at afbryde samarbejdet med Aarhus Kommune.
Det var midt i april – umiddelbart før politikerne i Aarhus Byråd besluttede at afvikle det årlige tilskud på 244.100 kr. – at de selv traf beslutningen og opsagde samarbejdet med Aarhus Kommunes forvaltning, Sociale Forhold og Beskæftigelse.
“Nu tager vi magten tilbage. Det har været en svær beslutning, men vi giver køb på vores værdier, hvis vi skal fortsætte samarbejdet, og det går jo ikke,” skrev Vaskeriet i forbindelse med opsigelsen.
Beslutningen blev begrundet med, at samarbejdet med forvaltningen alt for længe havde været præget af manglende dialog, manglende faglighed, ydmyghed og manglende vilje til at lytte.
I 10 år har Vaskeriet været et forbillede, når det gælder nye former for socialpædagogisk arbejde, der ikke bare har skabt øvebane og arbejdspladser for udviklingshæmmede, men også i stor stil har bidraget til lokale fællesskaber i Søvangen, hvor Vaskeriet ligger.
I 2018 modtog Vaskeriet Muskelsvindsfondens Fællesskabspris, og for få år siden mødte topfolk fra kommunen sammen med andre kommuners socialchefer op i de trange lokaler på Louisevej for at høre om de utraditionelle tilgange, man her havde valgt.
Ikke et ord om planlagte besparelser
Men pludselig, en vinterdag i januar, offentliggjorde Aarhus Kommune det såkaldte omstillingskatalog. “Dødslisten” er kataloget blevet kaldt i Vaskeriet.
Tilskuddet til øvebanerne i Vaskeriet skulle afvikles. Det kom som lyn fra en klar himmel. Cirka en måned forinden havde de haft besøg af kommunens driftschef og leder for faglig service til det årlige dialogmøde.
“De var glade og positive og roste os for vores arbejde. De spurgte, om der var noget, der var behov for at ændre. Ikke et eneste ord sagde de om sparekataloget, selvom det jo har ligget klar til udsendelse få uger efter,” siger Pia Stabell Hjort.
Ikke et ord hørte de, før dagen hvor sparekataloget fra Sociale Forhold og Beskæftigelse blev udsendt. Da tikkede der om formiddagen en mail ind, om at Vaskeriet ville være at finde i kataloget.
“De kunne ikke en gang få sig selv til at ringe, selvom vi har samarbejdet tæt i 8 år. Det går lige i hjertet på en hverdagsaktivist. Det var virkelig svært at rumme,” siger Pia Stabell Hjort, og Katrine Knudsen tilføjer:
“Man føler sig virkelig som en lille brik i et stort puslespil.”
Fejlagtig beskrivelse i sparekatalog
Det var dog ikke det værste. Da de fik læst omstillingskataloget kunne de se, at beskrivelsen af Vaskeriet var fyldt med fejl.
“Vi så på hinanden og tænkte: De aner jo ikke, hvem vi er,” siger Pia Stabell Hjort.
Blandt andet mente de to socialpædagoger, at det var direkte forkert, når der i sparekataloget stod om Vaskeriet, at stedet “ikke i særlig stort omfang lykkes med at hjælpe borgerne nærmere ordinær beskæftigelse”.
Pårørende og venner af Vaskeriet kunne bekræfte, at ca. halvdelen af de udviklingshæmmede, som havde været en del af Vaskeriet nu var videre i skånejobs.
Desuden skrev forvaltningen, at “udgiften pr. plads vurderes som relativt høj sammenlignet med kommunens interne tilbud.”
Også den formulering frustrerede medarbejderne i Vaskeriet dybt:
“Vi aftalte i sin tid, at prisen skulle svare præcis til, hvad der blev aftalt med kommunens andre tilbud. Og vi bad udtrykkeligt om, at det var kommunens folk selv, der regnede prisen ud,” siger de.
“Ikke et civilsamfund værdigt”
Men så gik lokalsamfundet og venner af Vaskeriet i hele Aarhus i aktion. Utallige høringssvar og læserbreve fortalte om den store forskel, Vaskeriet gør i de tilknyttede udviklingshæmmedes liv.
Alligevel gik det som frygtet. Tilskuddet til Vaskeriet var på den lange liste af udgifter, der skulle lukkes ned for at leve op til sparekravet. Men da havde Vaskeriet selv forinden opsagt aftalen.
“Forløbet var ikke et civilsamfund værdigt. Det ville være for svært at komme tilbage og få samarbejdet til at fungere igen. Vi kunne ikke gå på kompromis med vores værdier. Det handler om lydhørhed, faglighed og om at være i øjenhøjde. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med det,” siger Pia Stabell Hjort.
“Og nu har vi det godt. Vi er frie og glade.”
Et tilflugtssted for beboere i Søvangen
Det er dog ikke sådan, at hverdagen nu er den rene idyl. Dels er Vaskeriet stadig midt i orkanens øje som en del af renoveringen i Søvangen.
Før det gik løs, fik de tilbudt genhusning i en container. Men det var for trangt til, at der var plads til vaskemaskiner og tørretumblere. De valgte at blive.
Gennem mange svære måneder er Vaskeriet blevet et tilflugtssted for mange beboere, som havde brug for støtte og en snak, når tilværelsen i en lejlighed under renovering blev for svær.
Folkene i Vaskeriet har selv haft deres at slås med. For eksempel da de blev ramt af en oversvømmelse, og mudder og vand væltede ind. Det klarede de også og forblev, hvor de var.
“Beboerne i Søvangen er bare udfordrede under den her renovering, og dem der har overskuddet må bidrage. Lige nu er det os,” siger Pia Stabell Hjort med et skuldertræk.
“Den her renovering er jo lidt som en influenza. Den går jo over igen på et tidspunkt,” tilføjer Katrine Knudsen.
Håber på flere nye kunder
Der er altid kaffe på kanden, og folk møder ofte op med en kage. Så bliver der delt kram og snakket om mulige løsninger.
“Vi møder virkelig meget opbakning fra lokalområdet. Folk kommer forbi og gi´r kram, kommer med gode ideer og afleverer vasketøj. Det giver rigtig meget håb,” siger de.
“Men det er jo ikke sådan, at vi vælter os i nye kunder!”
Flere lokale organisationer er dog kommet til gennem de seneste år. Blandt andre afleveret Brabrand Sognegård duge, viskestykker og meget andet på Louisevej. Også organisationen Det Kærlige Måltid er en flittig kunde hos Vaskeriet, og det samme er en række mindre virksomheder og private.
“For mange af vores kunder betyder det noget, at vi vasker i regnvand. Det betyder, at tøjet bliver blødt og lækkert. Men det er jo også en bæredygtig løsning.”
De håber, at endnu flere vil begynde at bruge Vaskeriet. Man ringer bare og træffer en aftale – og smutter forbi med vasketøjet tirsdag og torsdag, hvor medarbejderne er i fuld gang. De store vaskemaskiner gør det for eksempel muligt at få vasket dyner, soveposer og andre store ting.
“Vi er hurtige som en ninja og har som regel tøjet vasket og klart over middag. Vi har forskellige styrker, men hjælper hinanden,” siger Pia Stabell Hjort.
“Priserne er fuldt på linje med andre vaskeriers. Det skal ikke hedde sig, at det er billigere, fordi det er udført af mennesker med handicap. Men det ligger snorlige, når vi afleverer det.”
“Kom også gerne forbi og drik en kop kaffe. Det vil vi rigtig gerne!”
Hvor det hele ender for Vaskeriet, ved ingen. Katrine Knudsen og Pia Stabell Hjort tager en gang imellem en vikar-vagt på en institution for at få det til at hænge sammen i privaten. Men sådan var det også, før samarbejdet med kommunen stoppede.
“Vi har altid taget en dag ad gangen,” siger de.
Ring på tlf. 4264 1906, hvis du har vasketøj, du ønsker at Vaskeriet skal tage sig af. Her træffes en konkret aftale om aflevering og hentning.
Læs også:
Frustration i Vaskeriet på Louisevej: “Vi beder om en korrekt fremstilling og en fair vurdering”
Omstillingsplan: Forligspartier indgår aftale om besparelser på socialområdet
