En god tradition er godt i gang med at blive grundlagt, når Brabrand IF lørdag d. 16. marts igen inviterer til skoleturnering i fodbold for piger. Sidste år deltog 17 hold med op mod 80 piger fra 0. til og med 2. klasse, og i år forventer arrangørerne endnu flere deltagere til stævnet i Brabrandhallen.
Brabrand Fodbold
Projekt Brabrand IF Kunstgræs løb med Karmaprisen
Projekt Brabrand IF Kunstgræs blev den første modtager af Karmaprisen – en ny initiativpris stiftet af Brabrand-Årslev Fællesråd. Der var tæt opløb om førstepladsen, da det hele tirsdag aften blev afgjort i den tidligere konservesfabrik på Høiriisgaardsvej, der nu i folkemunde er døbt ”Jaka Borgen”.
Blogindlæg: Fra Brabrand Fodbold til fuldtidsprof på Færøerne
Den tidligere anfører for Brabrands fodboldhold i 2. division, Jesper Brinck, rejste i januar på eventyr til Færøerne, hvor han har skrevet kontrakt med klubben KI Klaksvik. Han skriver på Brincks Blog om sine oplevelser i den lille færøske by. Her fortæller han om sine første indtryk fra Færøerne: En rar oplevelse og et kæmpe kulturchok!
Slut med 1. divisionsfodbold på Brabrand Stadion
Når de bedste hold i fodboldens 2. division i foråret skal spille om oprykning til 1. division, er Brabrand IF sandsynligvis igen med i kampen. Men en ny oprykning til 1. division vil betyde, at holdet sandsynligvis ikke længere kan spille hjemmekampe på Brabrand Stadion.
Aarhus Kommune hjælper Brabrand IF ud af moms-klemme
Brabrand IF var sidste år havnet i en ubehagelig moms-klemme med udsigt til at skulle betale cirka en halv million kroner mere end ventet for den nye kunstgræsbane ved Brabrandhallen. Men Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune har nu besluttet at ”lukke hullet” med et ekstra tilskud på 445.000 kr. til den nye fodboldbane i Brabrand.
Ung Brabrand-spiller snuser til superligaen i Tyrkiet
Fredag morgen vinkede 18-årige Anton Søjberg farvel til den danske vinter-kulde, da han sammen med Hobros superliga-trup gik ombord i flyveren til det tyrkiske Antalya. Her står den ikke på fed ferie, men skarp træning flere gange om dagen.
Fra Real Madrid til u14-holdet i Brabrand
For 10 år siden var Luis Lorente Carreras en talentfuld målmand i Real Madrid sammen med nuværende stjerner som Nacho og Dani Parejo. Men skader tvang ham til at stoppe fodboldkarrieren som 20-årig. Nu er han blevet træner for u14-drengene i Brabrand IF.
Nye fodboldben i Brabrand med masser af divisionskampe
Når Brabrands divisionshold i fodbold søndag kl. 13.15 tager hul på træningskampene, er det med adskillige spændende nye navne i truppen. Med tilgang af blandt andre den arbejdsomme midtbanespiller Jesper Henriksen får Brabrand tilført erfaring fra over 100 kampe for Skive i 1. Og 2. division.
Jesper Brinck sætter kursen mod Færøerne
Torsdag rejste tidligere anfører på Brabrands divisionshold i fodbold, Jesper Brinck, ud på nye eventyr. Forude venter et ophold i den lille færøske by Klaksvik, hvor Jesper Brinck skal spille for den lokale fodbold-stolthed KI Klaksvik og samtidig arbejde i en lokal virksomhed.
AGF kommer på besøg til træningskamp mod Brabrand
Der er efterhånden tradition for, at AGF og Brabrand jævnligt spiller træningskamp mod hinanden, og det gør de igen på onsdag d. 23. januar. Men det særlige denne gang er, at kampen foregår i Brabrand. Den nye kunstgræsbane gør det muligt, at man nu kan invitere superligaspillerne på besøg.