I dag og tirsdag kl. 9.30-11.00 får Gellerup Bibliotek besøg af en naturvejleder i bibliotekshaven. De fremmødte 3-6-årige børn skal se på alle de små dyr, der lever blandt havens planter og nede i jorden. Du kan bestille billet til arrangementet her.
I dag kl. 13.15 inviterer Folkehuset Brabrand til banko. I pausen er der kaffe og lækker kage fra caféen, og der er mulighed for at deltage i amerikansk lotteri. Når du har betalt for pladerne, er kaffe og brød inkluderet.
Onsdag d. 19. juni kan du på Gellerup Bibliotek få en ny vinkel på De Store Klassikere, når Rappernes Bogklub og special guest Marwan tager livtag med antikrigsromanen Intet Nyt Fra Vestfronten. I live-udgaven af podcasten Rappernes Bogklub dykker Sean Lightfoot (Sean-Poul De Fré Gress), Marki Snøre (Søren Karim Bech) og Aalen (Chr. I Mølgaard) ned i skønlitteraturen og undersøger forholdet mellem rap- og prosatekster og høj- og lavkultur
I det dejlige forårsvejr fik Brabrands fodboldkvinder i serie 1 søndag eftermiddag endnu en sejr – denne gang 3-0 over de statskundskabs-studerende i IFSK. Det blev en kamp, der viste, at Brabrand-holdet vil være med i toppen af rækken. Sejren betød, at holdet nu er nummer tre i rækken. Foto: Henrik Andersen.
Vatanspor hænger tilsyneladende fast i bunden af jyllandsserie 2. Søndag eftermiddag måtte holdet nøjes med 2-2 på hjemmebanen ved Sødalskolen, hvor Viborg FF var på besøg. Det ene point betyder, at Vatanspor fortsat er isoleret på næstsidstepladsen i rækken.