Forsvarets Dag kommer til Aarhus. I 2026 etablerer Forsvaret et nyt rekrutteringscenter i Gellerup som en del af indsatsen for at håndtere den øgede tilgang af sessionssøgende på Forsvarets Dag, den obligatoriske session for kommende værnepligtige.
Jacob Futterup Sørensen
“Godt nyt for Gellerup”: A. Enggaard kan nu gå i gang med Karen Blixen Kvarteret
En række kommende retssager står i vejen for nedrivning af to boligblokke mellem Dortesvej og Lottesvej. Men Brabrand Boligforening og A. Enggaard har nu tilpasset aftalen for udvikling af Karen Blixen Kvarteret, så virksomheden inden længe alligevel kan gå i gang med arbejdet.
På guidet tur i et Gellerup under forandring: ”Det er ret vildt!”
Kan man bygge sig ud af problemerne i Gellerup? Både lokale og gæster var i sidste uge med på rundtur i et Gellerup under forandring. Men i virkeligheden er det ikke de nye bygninger, der udgør den største forandring, fortalte direktør i Brabrand Boligforening, Kristian Würtz.
Lokalplan baner vej for Karen Blixen Kvarteret i Gellerup
Tirsdag aften vedtog et næsten enstemmigt byråd i Aarhus en lokalplan for et område med 578 nye boliger og 3.000 kvadratmeter erhverv i Gellerup. Lokalplanen er endnu en milepæl i den store transformation af bydelen.
A. Enggaard opfører 141 nye boliger på toppen af Brabrand
A. Enggaard fortsætter byggeriet af nye boliger i Gellerup. Virksomheden har netop sat spaden i jorden til en kommende ny boligkarré med 141 lejligheder i hjørnet mellem Edwin Rahrs vej og Åby Ringvej. Hele området har fået navnet Abildhøj og ligger med en imponerende udsigt over Aarhus og ådalen.
A. Enggaard søger virksomheder til ny blandet bydel i Gellerup
I den østlige kant af Brabrand er en ny bydel begyndt at tage form. Helheden er navnet. Målet er at skabe en blandet bydel med boliger, indkøbsmuligheder og let erhverv. Næste skridt er at finde virksomheder, som vil være med i transformationen af Gellerup.
Netto-butik og 80 lejligheder skyder op i ny Gellerup-bydel
De første byggerier skyder op i den nye bydel øst for Gellerupparken, som entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S kalder for Helheden. En Netto-butik, en boligblok med 80 lejligheder og et friplejehjem er de første synlige byggerier i det 70.000 kvadratmeter store område ud mod Åby Ringvej.







