• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to footer
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

  • Brabrand
    • Byudvikling
    • børneliv
    • Hverdagsliv
    • integration
    • Job
    • Kultur
    • Politik
    • Sport
    • Trafik
    • Uddannelse
    • Ungdomsliv
  • Mennesker
  • Fællesskaber
  • Vores historie
  • Debat
  • Tæt på
    • Kommunalvalget
    • Brabrand på skinner
  • Kalender
  • Blogs
    • Naturoplevelser i Brabrand
    • Vores Bøger
    • Lokale Fortællinger
    • Elsebeth fra Gellerup
    • Chrestens Valg
    • Brincks Blog
    • Ny Journalistik

Vores Brabrand – nyheder fra dit lokalsamfund

Brabrands filmklub klar til at byde nye medlemmer velkomne

Peter From Jacobsen 12. juni 2026

Brabrands filmklub, FilmVærket, er klar til en ny sæson med gode filmoplevelser på Gasværkets førstesal, der har fået navnet Kulturloftet. Du kan nu tegne et medlemskab for sæsonen 2026/27 – men du skal nok skynde dig, for bestyrelsen har besluttet at lukke for tilmeldinger, når man har nået 110 medlemmer.

Læs mere »

I dag, lørdag d. 13. juni

Historien om “den blå gavl”, der indtil for få år siden prydede en af de høje blokke på Gudrunsvej, bliver mere og mere mystisk. Gavlen blev malet af kunstner Thomas Kruse i 1985, men blev taget ned og opmagasineret på Brabrand Boligforenings lager, så den kunne komme op at hænge igen efter renoveringen. Men pludselig var kassen med gavlmaleriet forsvundet fra lageret. Beboergruppen Gellerups Glade Gavlmalere har efterhånden opgivet håbet om at få den tilbage og planlægger nu at male den op igen, siger en af gavlmalerne, Helle Hansen. Gavlmalerne havde for få dage siden det første planlægningsmøde om maling af en ny gavl i røde farver.

I dag kl. 10-18 byder Gellerup Kirke på sommerudflugt til Saksild, hvor der først er minigolf og derefter fælles gåtur til stranden. Der rundes af på Eriksminde Efterskole. Pris 125 kr. for voksne og 75 kr. for børn. Tilmelding til gk@gellerupkirke.dk. Læs mere om turen her.

Traditionen tro arrangerer beboerne på Emmasvej et sommer-loppemarked – og det afholdes i dag i tidsrummet kl. 10-14. Alle er velkomne til at komme og sætte en bod op, skriver de i et opslag.

I dag kl. 12-13 byder Gellerup Bibliotek på et arrangement under litteratur-festivalen LiteratureXchange. Bibliotekets formidlere læser højt i bibliotekshaven med uddrag af festivalens aktuelle forfattere. Alle er velkomne.

I eftermiddag kl. 14.00 kan du opleve Brabrands fodboldkvinder i C-Liga i sæsonens sidste fodboldkamp, hvor Randers Q kommer på besøg. Der er stadig en spinkel mulighed for, at Brabrand kan rykke en række ned. Holdet skal dog tabe med mere end seks mål, for at holdet dumper ned under Dalum/Næsby på nedrykningspladsen.

I eftermiddag kl. 15.30 tager Vatanspor hjemme på anlægget ved Sødalskolen i fodboldens serie 1 imod Christiansbjerg IF. Vatanspor fører rækken og kan med en sejr komme tættere på oprykning til jyllandsserien. Sportschef Osman Eroglu opfordrer holdets fans til at dukke op i stort tal: “Når tribunen lever, når sangene runger, og når støtten mærkes i hver eneste duel, giver det spillerne ekstra energi, ekstra mod og ekstra kræfter til at kæmpe til det sidste. En stærk hjemmebane er ikke kun græsset, vi spiller på, det er jer, der skaber den,” skriver han på Facebook.

Scandic Aarhus Vest forlænger samarbejdet med Brabrand Divisions Fodbold for yderligere to år. General manager på hotellet, Cato Birger Sieg Algerøy, er glad for samarbejdet: “For mig handler det ikke kun om et sponsorat – det handler om at bakke op om noget, der betyder noget lokalt. Brabrand IF gør et fantastisk stykke arbejde med at samle mennesker, udvikle talenter og skabe stærke fællesskaber, og det er præcis den slags initiativer, vi gerne vil være en del af. Vi er stolte af at kunne støtte klubben og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i den kommende periode.”

I dag kl. 10-12 inviterer afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken beboerne til morgenmad i Samlingshusets Lille Sal. Du kan høre, hvad der rører sig i afdelingen og få svar på spørgsmål som: Hvordan går det med retssagen, renoveringen og genhusningen? Hvad sker der i sommerferien?
Til efterårets beboermøde den 23. september skal der desuden vælges et nyt bestyrelsesmedlem og flere suppleanter. I løbet af formiddagen kan du høre om arbejdet i bestyrelsen.

Fredag d. 12. juni

I eftermiddag kl. 16-19 er der igen fredagsbar på Gasværket. Værterne står klar med fadøl og vinbar. Denne gang byder fredagsbaren ligeledes på live-musik med Erics Jazztrio, og du kan være med, når der også afvikles Brabrand Quiz. Alle er velkomne.

For få uger siden var den 40-årige fodboldtræner Morten Mølkjær gæstetræner hos fodboldpigerne i Brabrand IF Fodbold – og nu tyder alt på, at han er på vej til Grækenland som assistenttræner for den græske storklub Panathinaikos FC, hvor han skal være assistent for den tidligere F.C. København-træner Jacob Neestrup. Morten Mølkjær har hidtil været træner for det danske u18-landshold og bor i Brabrand.

En del af medlemmerne af Brabrands fødevarefællesskab var torsdag eftermiddag på besøg hos virksomheden Sommergrønt, der hver uge leverer friske grøntsager til de ca. 20 medlemmer. Sommergrønt har siden 1990 været drevet af Vigge Sommer, som har fire hektar marker, 2.000 kvadratmeter drivhuse og dyrker 80-100 forskellige afgrøder: Grøntsager, bær, frugt og spiselige blomster. Sommergrønt leverer til ca. 20 restauranter i Aarhus samt et par fødevarefællesskaber som det i Brabrand. Desuden har han et gårdbutik på adressen Ravngårdsvej 27 i Hadsten.

I aften kl. 19.00 byder Brabrand Whiskyklub på whiskysmagning på Gasværket. På programmet er smagninger og fortællinger fra en veloverstået studietur til Speyside i Skotland. Turens deltagere præsenterer whiskyer indkøbt på besøgsstederne. Info om tilmelding og betaling m.m. på foreningens hjemmeside.

I eftermiddag kl. 16-19 byder kunstplatformen Andromeda 8220 i lokalerne på på Gudrunsvej 78 på fernisering af nyt værk “How do Artists Survive?” af Ánitá Beikpour og Dina El Kaisy Friemuth, herunder en samtale om hvordan man overlever som kunstner og kunstplatform i bydele under transformation. Læs mere om arrangementet her.

I flere år har byvandrer og formidler Pernille Helberg Stentoft stået i spidsen for projektet Mødesteder for lokale skoleklasser. Torsdag eftermiddag var der fernisering på den udstilling, hvor deltagernes værker bliver vist frem af de deltagende børn fra Kløverskolen, Sødalskolen og Stensagerskolen. I år var sidste gang i den nuværende form, men projektet genopstår så vidt vides i en ny udgave og på en ny adresse et andet sted i Aarhus.

Torsdag d. 11. juni

Den kommende boligejendom Lysvæld på hjørnet af Inger Christensens Gade og Gudrunsvej nærmer sig færdiggørelse. I går denne uge er de røde altaner blevet sat op på den ene af de to karréer. Efter planen står boligerne klar med 2- og 3-værelses lejeboliger til indflytning i 2027.

Det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem Camilla Fabricius indtager to centrale ordførerskaber i Socialdemokratiet og Folketinget. Hun er udpeget som partiets socialordfører og bliver samtidig Socialdemokratiets og Folketingets første officielle ordfører for kvindesundhed nogensinde. “Det er ikke begyndelsen på arbejdet, det er en anerkendelse af, at arbejdet er vigtigt, og at vi skal videre. Alt for mange kvinder oplever stadig lange ventetider på diagnoser, manglende viden og ulighed i sundhed,” siger hun.

Der er karneval-stemning i Gellerup her til formiddag. Fra kl. 9.15 fejrer daginstitutionerne under Brabrand Dagtilbud foråret med et optog i hele Gellerup. Alle samles på Jettesvej inden afgang.

Forårets fodboldturneringer nærmer sig afslutningen, og Brabrands fodboldpiger og drenge er i gang med de afgørende kampe. For BIF´s u14-drenges 8:8-hold blev det en herlig aften i Hammel, da holdet vandt den sidste kamp 3-0 over hjemmeholdet. Det betyder, at holdet nu er klar til slutspillet.

I eftermiddag kl. 15.30 byder Brabrand Erhvervsforening medlemmerne på netværks- og sommerhygge hos Circle Company på Rætebølvej, hvor der bl.a. er petanque og køling hvidvin. Tilmelding via hjemmesiden her.

I eftermiddag kl. 16.00 tager Fødevarefællesskabet i Brabrand på udflugt til Sommergrønt i Hadsten, der hver uge leverer grøntsager til fællesskabet. Tilmelding via fællesskabets Facebook-gruppe.

Litteratur-festivalen LiteratureXchange kommer i år kun sporadisk til 8220 Brabrand. Men Gellerup Bibliotek byder dog ind med et arrangement lørdag kl. 12-13, hvor bibliotekets formidlere læser højt i bibliotekshaven med uddrag af festivalens aktuelle forfattere. Alle er velkomne.

Læs flere Korte Nyheder

Brabrand

Kultursted Brabrand deltager i litteraturfestival med foredrag af Jørn Bork

12. juni 2026

Røde Kors Aarhus indviede nye netværkslokaler i Gellerup

11. juni 2026

Gasværkets økonomi reddet af donation: Søger flere medlemmer og øget udlejning

11. juni 2026

Nyt bydelscenter i City Vest trækker ud: A. Enggaard håber på indflytning om to år

10. juni 2026

Mennesker

Farvel til Michael K. Pedersen: “Du har altid været en spiller, der gik forrest!

8. juni 2026

“En daglig stolthed”: Charlotte og Lars fejrer 25 år med skæve arbejdstider og lange arbejdsdage

29. maj 2026

Bliv medlem af Vores Brabrand
Vil du støtte Vores Brabrand med 39,- om måneden – og være med til at sikre udgivelsen af et lokalmedie i 8220 Brabrand? KLIK HER

Fagfolk i Brabrand

Din guide til Brabrands erhvervsliv

Fællesskaber

“Vi er frie og glade”: Vaskeriet opsagde aftalen med kommunen og håber nu på flere opgaver fra virksomheder og private

12. juni 2026

Hos bydelsmødrene i Gellerup er der kamp om pladserne i bestyrelsen

12. juni 2026

Vores historie

50 år med Gellerup Kirke som mødested, fristed og samtalested

22. maj 2026

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

  • Min Konto
Visa
Dankort
Mastercard

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved