25-årige Ahmad Mansour fra Karensvej har gået rundt med det store smil på hele weekenden. Fredag aften blev han kåret til Årets Maler ved et stort awardshow, der blev sendt online. Hans firma Plusmaleren har fået de bedste anmeldelser af alle små malerfirmaer i hele Danmark – og det går så godt, at han nu kan ansætte sine første medarbejdere.