Brabrands kulturhus Gasværket klarede sig igennem den lange corona-nedlukning, men den manglende udlejning resulterede i et stort underskud. På sidste uges generalforsamling præsenterede bestyrelsen et underskud på knap 50.000 kr.
Gasværket
Jens Jensen modtog Karma-Prisen for stor indsats i Brabrand IF
Den netop afgåede hovedformand for Brabrand Idrætsforening, Jens Jensen, modtog tirsdag aften Brabrand-Årslev Fællesråds initiativpris, Karma-Prisen. I afstemningen på Facebook fik han over dobbelt så mange stemmer som nogen af de øvrige kandidater til prisen.
Stilsikker jazz og politisk kvinderock på plakaten i Brabrand
Brabrand er i gang med for alvor at blive et lokalområde, hvor du jævnligt kan opleve interessante koncerter. I de kommende dage kan du overveje Vestbo Trio med Bjørn Fjæstad på Gasværket og Sonjas Søstre hos Kultursted Brabrand på J.P. Larsens Vej.
Naturen flytter ind: Syv kunstnere præsenterer deres værker på Gasværket
Naturen er flyttet ind på Gasværket. Strand, vand, skov og grøftekanter. Fortolkninger af naturen og oplevelser i den formidlet gennem akvarel, maleri, glaskunst, grafik, tegning, foto og installation. Kunstudstillingen ”Over Havet – Under Havet” kan ses hver dag i påsken kl. 12-16.
Påskeudstilling på Gasværket med elementer fra livet på land og i havet
Som altid byder påsken på kunstudstilling på Gasværket i Brabrand. Men i år er de syv kunstnere særligt udvalgt af publikum. Kunstnerne er blevet enige om temaet “Over Havet – Under Havet”, hvor kunstværkerne er kommentarer til klimaudviklingen på vores klode.
VinterStemmer med magiske øjeblikke og løssluppen folkelighed
For tredje gang skabte kulturfestivalen VinterStemmer lørdag en skiftevis pulserende og andægtig stemning på Gasværket. Der var dagen igennem magiske øjeblikke afbrudt af en næsten løssluppen folkelig stemning. Og publikum tog godt imod begge dele.
Jazzværket nåede et lavpunkt i 2021 – men tror på hurtig bedring
Brabrands musikklub Jazzværket havde som så mange andre kulturaktører et svært 2021. Selvom corona-virussen lettede, var det gennemsnitlige antal tilhørere til koncerterne det laveste i foreningens historie. Men bestyrelsen tror, at 2022 bliver meget bedre.
Borgmester Bundsgaard tog imod på parkeringspladsen i Brabrand
Naturen ved Årslev Engsø, en forsømt Jaka-fabrik, et trinbræt mange venter på – og et idrætsanlæg der er alt for lille. Borgmester Jacob Bundsgaard besøgte mandag eftermiddag Brabrand og fik et godt indblik i, hvad der for mange Brabrand-borgere kan gøre bydelen til et bedre sted at bo.
Restriktioner driller stadig: VinterStemmer må udsættes
Arrangørerne af Brabrands kulturfestival VinterStemmer må udsætte årets udgave af festivalen til lørdag d. 26. marts. Årsagen er, at forsamlingshuse fortsat er omfattet af corona-restriktionerne, selvom regeringen for få dage siden lempede restriktionerne på kulturområdet.
Humørfyldt kor optræder på Gasværket torsdag aften
På torsdag d. 2. december kan du på Gasværket komme i godt selskab med det energiske, ambitiøse og humørfyldte kor, vokalgruppen Harperne. Koret kommer vidt omkring fra klassisk til rytmisk musik med et touch af jazz, swing, pop, evergreens og rockballader – og med et udvalg af julens melodier.