
For tredje gang skabte kulturfestivalen VinterStemmer lørdag en skiftevis pulserende og andægtig stemning på Gasværket. Der var dagen igennem magiske øjeblikke afbrudt af en næsten løssluppen folkelig stemning. Og publikum tog godt imod begge dele.
”Der er noget helt særligt i at komme tilbage til et sted, hvor man har sine rødder.”
Forfatteren Gerd Laugesen kiggede op fra bogen og ud over en ganske tæt pakket førstesal på Gasværket. Hun var kommet hjem til Brabrand, hvor hun voksede op.
For første gang skulle hun læse op på sin hjemegn – og hun lagde ikke skjul på, at hun følte sig genert og nervøs i mødet med publikum i det lokale kulturhus.
Både hun og tilhørerne glemte dog tilsyneladende hurtigt den særlige baggrund. Så snart Gerd Laugesen begyndte at læse op og kommentere forskellige passager i bogen ”Et øjebliks lykke”, opstod en helt særlig intens stemning, hvor ordene fik en særlig betydning, idet de blev læst op.
En stemning der opstod lige dér. I det øjeblik.
”Et øjebliks lykke” handler om en yngre kvinde, der efter veninden Nilis død rejser ud i verden for at løse gåden og fortælle om Nilis liv. Men i virkeligheden handler bogen måske helt særligt om, hvordan forfatteren ender med at finde sig selv.
Bogen er en lang rejse og glider fra 1934 til nu, mellem Istanbul, København, Rom og Paris, til fods, med fly og tog gennem Europa, styret af en nysgerrighed og kærlighed og familiehistorier, der ikke uden videre lader sig afdække.
”Det var lang, lang rejse, som jeg altid fór vild i. Det var meningen, at det skulle være et portræt af en kvinde, som hed Nili. Men sådan blev det bare ikke, for sådan er livet ikke. Og sådan bliver det heller ikke, når jeg læser op fra bogen, for jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men jeg kan jo starte på side 1.”
Og i løbet af få minutter havde Gerd Laugesen skabt et særligt rum, hvor alle tilstedeværende sammen med hende var opslugt af de mange karakterer, som dukkede op de forskellige steder gennem den 542 sider tykke bog, hvor hun valgte at slå ned.
Vi er allesammen fremmede
Hun tog os med til Rom, Paris – og ikke mindst Istanbul. En by hvor hun både følte sig fremmed og så alligevel oplevede at føle sig mest hjemme i.
”Du er en fremmed, men det er vi alle sammen. Det er det, vi har til fælles.”
Sådan lød et citat fra en af de mange mennesker, hun mødte i kæmpebyen med 22 millioner indbyggere, og som igen fik nyt liv denne lørdag under taget på Gasværket.
”Jeg tror, at jeg altid vil føle mig fremmed, ligegyldigt hvor jeg er. Det tror jeg er en følelse, der ligger i os alle.”
Det var nok på den måde, Gerd Laugesen formåede at skabe forbindelser til publikum den lørdag middag. Ved at fortælle små historier som alle kunne genkende elementer af, og ved at bringe sig selv i spil i sine refleksioner over teksterne.
Lidt ligesom at bage
Den intense stemning fortsatte i en samtale med afsæt i spørgsmål fra publikum – og Gerd Laugesen fortalte blandt andet om sin arbejdsproces. De mange små fortællinger om mennesker, hun mødte på sin vej, stammer fra hurtigt nedskrevne notater, der til sidst fyldte hele 34 notesbøger.
”Og så er der ellers flyttet rundt, bearbejdet og masseret. Det er nok lidt ligesom at bage,” tilføjede hun med et skævt smil.
”Hvis du udkommer som lydbog, skal du selv læse den ind,” lød en af kommentarerne fra salen, mens den dunkende lyd af baslinjen til Bob Dylans ”The times they are a-changing” lød fra salen nedenunder.
Det var tid til et stemningsskift, hvor fællessang og genkendelsens glæde tog over og efterlod tankerne om at rejse og aldrig stoppe med at lede efter livets mening blev tilbage i rummet under Gasværkets loft.
Og sådan fortsatte VinterStemmer med både at berige og beruse.



