Gellerup Museum er endnu en gang reddet fra lukning. I absolut sidste øjeblik blev museets økonomi onsdag sikret – foreløbig i de næste par år. Det er Landsbyggefonden, der sammen med Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune sikrer museets drift via midler fra helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj.
fpb
FilmVærket klar til endnu en sæson: Åbner for tilmelding først i juni
Brabrands nye filmklub FilmVærket kom sidste år flyvende fra start og måtte i løbet af vinteren lukke for tilmelding, da antallet af medlemmer havde passeret 100. Forleden holdt foreningen generalforsamling og er klar til endnu en sæson med otte film fra hele verden på programmet.
Grøn Geist inviterer til klima-festival på Gellerup Højskole
Ungdoms-organisationen Grøn Geist arbejder for at samle en hel generation om at gøre en indsats for klimaet. I den kommende weekend inviterer organisationen til festival på Gellerup Højskole med kreative workshops, debatter og humoristiske indslag. Du kan stadig nå at tilmelde dig.
De er med i kæmpe forestilling på Moesgaard: “Det er ét stort fællesskab!”
32-årige Pernille Pedersen og 59-årige Finn Andersen har her i foråret begge fået vendt op og ned på tilværelsen. Frem til slutningen af juni er de begge en del af Det Kgl. Teaters spektakulære udendørs forestilling Snedronningen ved Moesgaard. Her fortæller de om glæden ved at være med i et enestående fællesskab.
Hovedgadens Kaffehus stiftet – håb om åbning i august
Brabrand er godt på vej til at få et nyt kaffehus i Hovedgaden. Torsdag aften var knap 40 fremmødte i Folkehuset Brabrand med til at stifte Hovedgadens Kaffehus A.M.B.A., der skal drive det nu lukkede kaffehuse på Hovedgaden 51. Håbet er, at stedet kan genåbne til august.
Design EXPO 6. maj: Oplev konkrete løsninger til et grønnere Brabrand
150 studerende fra Informationsvidenskab og Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet har løbet af foråret arbejdet sammen med lokale borgere, organisationer og netværk i Brabrand om at finde konkrete løsninger for en grønnere fremtid i Brabrand. Onsdag d. 6. maj kan du opleve resultatet af de mange projekter.
“Vi vil gerne bidrage til at dyrelivet i højere grad bliver respekteret”
Fugle-og dyrelivet ved Brabrand Sø er presset af den øgede brug af arealerne omkring søen. En lille gruppe lokale billedkunstnere har produceret en plakat med billeder af fugle, fisk og dyr, der lever i området. De håber, at øget kendskab til naturen vil få flere til passe på den.
Generationsmøde: Brabrand Sangkor får unge gæster til forårskoncert 6. maj
Med forårets komme er Brabrand Sangkor traditionen tro også klar til at invitere til forårskoncert. Koncerten finder sted i Brabrand Kirke onsdag d. 6. maj. I år deltager også den helt unge generation i form af børnekoret ved Brabrand Aarslev Kirker.
Valhalla-spejderne forvandler kaffegrums og savsmuld til bæredygtigt brændsel
Kaffegrums, savsmuld og pap er ingredienserne, når Valhalla-spejderne i Brabrand skaber en helt ny slags brændsel til madlavning over bål. Ikke alene bygger de deres eget energisystem ved at forvandle lokalt affald til brændsel. De fjerner også skadelige metan-gasser fra kaffegrumsen under afbrænding.
Byudviklere vil købe Fredspladsen: Byder på gratis naturvin torsdag eftermiddag
Aarhus Kommune har sat det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter og Fredspladsen i Gellerup til salg. Blandt de interesserede købere er to lokale arkitekter og byudviklere, Thomas Degn Friis og Levi Dørken. På torsdag eftermiddag byder de på Fredspladsen på naturvin og en snak om lokalområdet.













