Foråret er på vej, og vandstanden i Brabrand Sø er ved at være tilbage i normal størrelse. Men vi kommer til at vænne os til tanken om, at vi skal leve med meget mere vand end tidligere. Det siger arkitekt Kristine Holten-Andersen, Brabrand, som netop har skrevet Ph.D. om vand som aktør i byplanlægning.
Det er kun få måneder siden, at Hejredalsvej blev omdannet til noget, der mindede om en større norsk elv. Vandet brusede ned gennem Brabrand og gjorde undervejs asfalten ubrugelig.
Hejredalsvej var bare ét eksempel på, at de store mængder vand har påvirket Brabrand i stor stil denne vinter. Brabrand Sø og Brabrandstien er to andre eksempler. Men måske var det bare begyndelsen på en ny tid, hvor vandet kommer til at fylde en del mere i bydelen.
Arkitekt Kristine C.V. Holten-Andersen, som bor i Brabrand og arbejder hos det naturbaserede design studio, SLA, er en af de fagfolk, som har brugt en stor del af tiden på at forstå, hvad vandet kommer til at betyde for byudviklingen fremover. Det er en fremtid, der er svær helt at begribe:
”Vi ved jo faktisk ikke, hvad vi skal dimensionere fremtidens byrum efter. Usikkerheden omkring fremtidens vandbalancer, og hvilken betydning det får for vores byer, er meget stor,” siger Kristine Holten-Andersen, som sidste år færdiggjorde sin Ph.D. “Med vand og landskab som aktører i byplanlægning”.
Hun har i sin afhandling brugt Aarhus Ådal som case i sin beskrivelse af, hvordan man fremover bør indtænke vandet og landskabet i byudviklingen.
”Vand er begyndt at fylde meget mere i byudvikling og byggeri. Vi skal i langt højere grad arbejde med landskabsbaseret planlægning. Det betyder også, at vi skal genforstå den eksisterende by,” siger hun.
Kommunerne har senest været i gang med en kortlægning af såkaldte risikozoner, hvor vandet sandsynligvis vil give udfordringer i fremtiden. I en del af zonerne er der allerede bygget i stor stil.
“Risikokortlægning er efter min mening ikke nok. Vi skal se landskabets og vandets forandringsprocesser som grundlæggende kræfter som vi bør formgive fremtidens by efter.”
“I mit phd-projekt bidrog jeg med data og idéer, til en ganske særlig plan, som Aarhus Kommune har vedtaget og nu kæmper med at få implementeret. I planen forsøger man at gøre vandets netværker og dets forandringer af byen til et strategisk udgangspunkt for byens udvikling – både af hensyn til vand og natur og for at skabe en mere robust by.
Jeg så gerne at dén tankegang blev endnu mere udbredt.”
Der er ikke noget ”væk”
Og så er der alle de grundejere, som nu oplever, at vandet udgør en stadig større trussel mod deres ejendom. Her i Brabrand har du i vinter blandt andet kunnet læse om Lisette Gonges og Christian Heine, som bor i et idyllisk bindingsværkshus tæt på Brabrand Sø, og som har måttet bruge masser af penge på at beskytte sig mod søvandets indtrængen med volde og pumper, der i perioder har kørt i døgndrift.
Også Brabrand Rostadion har i lange perioder været oversvømmet denne vinter.
Hvad stiller vi egentlig op med Brabrand Sø og de efterhånden evindelige oversvømmelser af Søskovvej/Byleddet og Brabrandstien, lyder et centralt spørgsmål i vores lokalområde.
Mange venter på, at Aarhus Kommune handler. Der har været forslag om, at man hæver Søskovvej/Byleddet og etablerer Brabrandstien på pæle. Eller grundlæggende sørger for at vandet langt hurtigere kan komme videre fra Brabrand Sø og ud i Aarhusbugten.
”Det er en naturlig reaktion at ønske, at kommunen kommer og får vandet væk. Men der er ikke noget ”væk”. Måske kunne man grave Aarhus Å dybere, men det rummer nogle andre udfordringer. Vi må lære at leve med det vand. Politisk kan det så være et fælles ansvar at hjælpe de mennesker, der nu bliver ramt af det,” siger Kristine Holten-Andersen.
”Når vi i fremtiden bygger nyt, så lad os bygge meget mere fleksibelt. Så kan man flytte eller hæve huset, når vandstanden ændrer sig. For eksempel kan man overveje i højere grad at bygge på søjler.”
Godsbanen ligger i vådområde
Hun understreger, at vi er nødt til at kigge på landskabet på en anden måde. Det er igen blevet tydeligt, at det sætter vilkårene for, hvordan vi kan udvikle vores by.
”Landskabet har altid stillet betingelser for, hvordan vi bygger og bor. Oprindelig handlede bosætning om at finde de gode steder i landskabet, hvor man kunne bo i ly for vind og vejr og med adgang til vand.”
Sådan var det, inden den ingeniør-tekniske revolution, hvor man begyndte at ændre landskabet, så det kunne opfylde vores behov. Blandt andet fik vi i langt højere grad kontrol over vandets veje.
I Danmark pressede Dalgas efter 1864 på for at få drænet de områder, der før var ubrugelige som landbrugsjord. Hvad udad tabes… Det gav Hedeselskabet masser af opgaver – blandt andet vest for Brabrand Sø, hvor man dog i 2003 lukkede drænene igen og lod Årslev Engsø etablere.
Til gengæld har de drænede landbrugsjorde givet et kolossalt pres på vandløbene. Det kunne man senest opleve i vinter, hvor vandet strømmede til Brabrand Sø og Årslev Engsø via Lyngbygård Å og Aarhus Å.
Som følge af dræning og anden ingeniør-kunst har vi fået byudvikling i områder, man i tidligere tider ville være gået i en bue uden om. Kristine Holten-Andersen nævner Godsbane-området i Aarhus, der ligger i et tidligere vådområde, som var en del af den historiske Mølleeng.
”Det er de samme risikoområder, som man tidligere vidste ville give problemer. Men vi har bygget løs i vores tro på, at vi bare kunne bygge, som vi ville.”
Vandets veje i Årslev
Et eksempel på, hvordan vandets veje kan komme til at påvirke byudviklingen i fremtiden, kan man se i Årslev, hvor planlægningen af en ny bydel, Årslev Fælled, i årevis har været i gang.
Her har arkitektfirmaet SLETH sammen med grundejerne fået kortlagt, hvordan vandet i tidligere tider har bevæget sig ned gennem landskabet. I oplægget til Årslev Fælled lægger man op til at vandets veje skal være med til at definere udviklingen af området.
Kristine Holten-Andersen betegner oplægget som en fin tanke. Hun er bare bekymret for, at de indtænkte vandløb slet ikke vil kunne klare fremtidens vandmængder.
Vil mindske risiko for oversvømmelser
Vores Brabrand har tidligere skrevet om Teknik og Miljøs planer om at udnytte lavtliggende arealer nordvest for Brabrand til midlertidig “parkering” af regnvand. Projektet er en del af kommunens såkaldte blå-grønne plan.
Projektet skal mindske risikoen for alvorlige oversvømmelser omkring Brabrand Sø og dele af midtbyen.
”Der skal virkelig meget til for at øge kapaciteten til midlertidig opbevaring af vand. Der er tale om rigtig store mængder vand, der strømmer til fra et kæmpe område. Men når det er sagt, er det en virkelig god idé. Jo større forsinkelser, vi kan skabe undervejs, vil hjælpe på udfordringerne i og omkring Brabrand Sø,” siger hun.
Hun nævner den tyske flod Rhinen som eksempel. Den løber gennem flere lande og har skabt store udfordringer mange steder. Her har man i årevis arbejdet med tværgående regionale strategier omkring å-systemet, hvor man arbejder med tiltag der kan reducere de største skadelige effekter og i stedet skaber positive synergi-effekter, hvor vandet eksempelvis udnyttes rekreativt, og der kan genskabes flere og rigere naturområder.
Læs også:
Efter oversvømmelser: Det er det værste jeg nogensinde har oplevet
Når det øser ned, stiger bekymringerne i huset ved Brabrand Sø
Nyt projekt skal beskytte Brabrand og midtbyen mod store oversvømmelser
