Flere af kommunens 37 folkehuse står foran store forandringer. Det gælder blandt andet Folkehuset Gellerup, der har en solid brugergruppe – men folkehuset kan ikke blive på Gudrunsvej 80, der skal renoveres. Sandsynligvis bliver aktiviteterne nu splittet op på flere adresser. De lokale afdelingsbestyrelser frygter, at det reelt betyder en lukning af folkehuset.
På et velbesøgt årsmøde i Folkehuset Gellerup lykkedes det for nylig at få valgt en ny bruger-bestyrelse på otte personer, som alle med fuld energi gik i gang med at arrangere nye aktiviteter.
Fremtiden for folkehuset tegner dog særdeles usikker. De mellem 100 og 200 brugere har de nuværende lokaler på Gudrunsvej 80 på lånt tid. Sandsynligvis skal Folkehuset Gellerup flytte ud i slutningen af 2024. Og der er ikke umiddelbart tilsvarende nye lokaler at flytte ind i.
Folkehuset Gellerup har fået et mindre lokale i det nye Sports- og Kulturcampus, hvilket alle erkender ikke er tilstrækkeligt til at drive et folkehus. I en nylig analyse af kommunens folkehuse skriver Sundhed og Omsorg om Folkehuset Gellerup:
”Der er behov for at finde en anden lokation til de aktiviteter, der ikke kan fortsætte i de oprindelige lokaler. Der skal indledes en lokal dialog om, hvordan de nuværende aktiviteter og fællesskaber kan videreføres i størst muligt omfang.”
Folkehuset glemt i processen
Lokalcenter Gellerup har i mange år haft til huse på adressen Gudrunsvej 80 som genbo til Gellerup Kirke. Men Aarhus Byråd har besluttet, at det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter skal renoveres, hvis det kan lykkes at finde de 130 mio. kr., arbejdet som minimum vil koste.
I oplægget til bygningernes fremtid nævnes der intet om lokalcentret – eller Folkehuset Gellerup som det hedder nu. Afdelingsbestyrelserne i Gellerupparken og Toveshøj mener, at folkehuset er blevet glemt i processen, og at Aarhus Byråds beslutning om Fremtidens Folkehuse i realiteten vil betyde en lukning af folkehuset i Gellerup.
”Hvis man fastholder beslutningen om at lukke Folkehuset Gellerup, svigter man et lokalområde, der på alle mulige måder om nogen har brug for netop de fine tanker, som lå bag visionerne for de kommunale folkehuse,” skriver de to afdelingsbestyrelser i et høringssvar til oplægget om folkehusene.
”Derfra skal der fra Gellerupparken og Toveshøjs afdelingsbestyrelser lyde en opfordring til, at byrådets medlemmer gentænker beslutningen om, at der ikke længere skal være et folkehus i Gellerup. Alt andet vil være med til at sikre, at Gellerup ikke bliver som resten af Aarhus.”
Et langt sejt træk
Jakob Bavnshøj, som er leder af folkehusene i distrikt midt, som Folkehuset Gellerup hører under, fortæller om udfordringerne for folkehuset:
”Vi vil gå virkelig langt for at sikre aktiviteterne i Folkehuset Gellerup, sådan at de lokale fælleskaber kan fortsætte. Problemet er bare, at der, som det ser ud nu, ikke er et sted, hvor alle aktiviteterne kan være.”
Han forklarer, at man nu vil gå i gang med at se på, hvor de enkelte aktiviteter i det nuværende folkehus kan placeres i fremtiden:
”Det bliver et langt sejt træk, hvor vi vil tage fat i grupperne en ad gangen, og se om vi kan finde et passende sted til dem hver især. Vi har for eksempel en ret stor systue, hvor kravet til lokaler er meget anderledes, end de behov, mandegruppen der mødes og laver mad har brug for,” siger han.
”Der kan godt være grupper, der vil være svære at placere. Det gælder blandt andet selvtrænerne. De har i øjeblikket en lille sal, de deler med hjemmeplejen. Men det er ikke givet, at det kan lade sig gøre, når sundheds– og hjemmeplejen flytter ud af de nuværende lokaler på Gudrunsvej 80.”
Jakob Bavnshøj tør ikke love, at Gellerup i fremtiden vil kunne have et folkehus af en karakter, som Sundhed og Omsorg lægger op til i oplægget om fremtidens folkehuse, ”som bæredygtige huse med en rentabel café og et aktivt frivillig- og brugerliv i huset.”
”Det vil nok blive en mere fragmenteret løsning end den nuværende, men vi skal sikre, at vi får så mange fællesskaber som muligt videre i nye lokaler,” siger han.
