Kulturen i Gellerup bliver nu samlet i Gellerup Art Factory, og samtidig åbnes dørene igen for Gellerupscenen, der kan lånes eller lejes til kulturarrangementer. Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad og Lone Jensen fra kulturforvaltningen præsenterede tirsdag planerne og modtog samtidig skarp kritik for ikke at inddrage en betydelig del af de lokale kulturaktører i det indledende arbejde.
Politik
”8220 Brabrand hænger sammen som ét erhvervsområde”
Brabrands Erhvervsforening har rødder tilbage til begyndelsen af 1960´erne, da Silkeborgvej blev etableret, og foreningen er stadig dybt engageret i byudvikling og infrastruktur, fortæller formand Susanne Lee Jørgensen. Men foreningen vil gerne styrke det lokale og indleder nu en række af lokale netværksmøder.
Spareforslag er en del af kampen om folkeskolen
Et omfattende sparekatalog fra Børn og Unge har de seneste uger fået i tusindvis af forældre op af stolene. Det mest kritiserede, sammenlægning af skoledistrikterne i Aarhus, blev hurtigt taget af bordet igen. Men ifølge formand for skolebestyrelsen på Engdalskolen i Brabrand, Frank Juul Agerholm, er der er mere grundlæggende kamp om folkeskolen i gang.
Modstand mod byggemarked mødte forståelse hos jurister
En gruppe beboere fra området omkring J.P. Larsens Vej var torsdag inviteret til møde med embedsmænd fra Aarhus Kommunes afdeling for Byggeri for at diskutere mulighederne for at undgå et planlagt byggemarked på J.P. Larsens Vej 15. Og beboerne gik optimistiske ud fra mødet, fortæller Winnie Dollerup Valler fra initiativgruppen.
Nu inviterer politikere til dialog i Gellerup
Hen over sommeren har beboere og foreninger i Gellerup undret sig over, at ingen politikere fra Aarhus Byråd har vist sig i Gellerup til dialog om bydelens status og fremtid. Men nu kommer invitationen: Tirsdag d. 23. oktober stiller de tre rådmænd Thomas Medom, Kristian Würtz og Rabih Azad-Ahmad op til dialogmøde i Globus1 på Gudrunsvej.
Beboere til politikerne: ”I skaber angst og utryghed”
Onsdag eftermiddag fik politikerne i Aarhus Kommunes Økonomiudvalg besøg af beboere fra Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven. Beboerne bad blandt andet om, at politikerne respekterer det lokale beboerdemokrati, når nedrivning af boligblokke skal besluttes.
Hvad skal der ske når boligblokkene er revet ned?
I aften vedtager Aarhus Byråd en ny plan for Gellerup og Toveshøj, der blandt andet betyder nedrivning af yderligere ni boligblokke. Brabrand Boligforening kritiserer politikerne for ikke at have inddraget fagfolk i udviklingen af udspillet, og for blot at lade nedrivningerne diktere byudviklingen.
Kaffe, hjemmebag og politik til Danmarks mindste folkemøde
Dannebrog blafrede i vinden, og der blev sunget fra Højskolesangbogen, da socialdemokraterne i Lyngby-Borum søndag holdt Danmarks måske mindste folkemøde i naturområdet Kringlen ned til Lyngbygårds Å.
Store planer ved City Vest: Brabrand kan få det første rigtige højhus
City Vest vil bygge boliger i op til 5 etager på den nuværende parkeringsplads, hvor der også skal være plads til en biograf med fem sale og et højhus på op til 20 etager. Aarhus Kommune har udsendt et debatoplæg om udviklingen af området, og i morgen, torsdag, kan du høre mere om planerne på et møde i Gellerup Kirke kl. 17-19.
Gasværkets huslejesag i byrådet i næste uge
Aarhus Byråd skal nu tage stilling til, om Det Gamle Gasværk i Brabrand kan slippe for en årlig husleje på 137.000 og hermed blive ligestillet med Elværket i Åbyhøj. Enhedslistens Keld Hvalsø stiller nu forslag i byrådet om, at Gasværket skal fritages for huslejen. Sagen behandles på byrådsmødet næste onsdag.