Dannebrog blafrede i vinden, og der blev sunget fra Højskolesangbogen, da socialdemokraterne i Lyngby-Borum søndag holdt Danmarks måske mindste folkemøde i naturområdet Kringlen ned til Lyngbygårds Å.
Folkemødet på Bornholm har inspireret til en del lignende aktiviteter rundt om i landet, og tanken om at samles udendørs om både politik og hyggeligt samvær fængede også i Lyngby-Borum. Her var der dog ikke helt så meget fest og fadøl som på Bornholm. I stedet hyggede de cirka 50 fremmødte sig med kaffe, hjemmebagt kage og kolde vand.
”Vi kan ikke li´, at man bruger begrebet udkant, men vil hellere kalde det opland”, sagde byrådsmedlem Lone Hindø, som sammen med byrådskollega Camilla Fabricius arbejder for lokalområdets vé og vel, blandt andet når det gælder kulturpolitikken og trafikspørgsmål.
”Vi er i et område af Aarhus med meget vanskelige forhold, når det gælder kollektiv trafik. Bussen kører ikke længere, og nu er de begyndt at tage skiltene ned, så busserne kommer nok ikke igen. Og der bliver heller ikke givet mange kroner til kulturaktiviteter herude i oplandet. Der er ikke lige muligheder for alle her i kommunen”, sagde hun.
Lone Hindø trak paralleller til socialdemokraternes oldefar, Louis Pio, som tilbage i 1870´erne beskrev, hvordan landet var opdelt i over- og under-Danmark, og som lagde grunden til kampen for lige muligheder for alle.
Før og efter fællessange som ”Jylland mellem tvende have” talte også 1. Viceborgmester Camilla Fabricius og regionsrådsmedlemmerne Annette Roed og Flemming Knudsen.
Emnerne spredte sig fra uddannelsespolitik over situationen på sundheds- og psykiatriområdet til den regionale udviklingspolitik, og der var undervejs mange kommentarer og spørgsmål, der gjorde betegnelsen Folkemøde relevant.
Folkemødet foregik i det, man i lokalområdet kalder Kringlen: En åben plads syd for Borum ned til Lyngbygårds Å, der før man i 1970´erne begyndte at rette åerne ud, snoede sig, så man nærmest kunne betegne det som kringleformede slyngninger.
Biolog Vagn Juhl-Larsen fortalte om, hvordan det meget bakkede område havde udviklet sig helt tilbage fra istiden, og hvordan landsbyer som Borum, Framlev og Labing var blevet dannet langs Lyngbygårds Å, Borum med rødder flere tusinde år tilbage.
