Et omfattende sparekatalog fra Børn og Unge har de seneste uger fået i tusindvis af forældre op af stolene. Det mest kritiserede, sammenlægning af skoledistrikterne i Aarhus, blev hurtigt taget af bordet igen. Men ifølge formand for skolebestyrelsen på Engdalskolen i Brabrand, Frank Juul Agerholm, er der en mere grundlæggende kamp om folkeskolen i gang.
”Det her er ikke bare et spørgsmål, der handler om Engdalskolen, og hvad vi vil have for en skole her i Brabrand. Det handler om, hvad vi vil have for en folkeskole i Danmark.”
Frank Juul Agerholm kigger insisterende på en måde, der ikke efterlader tvivl om, at her er et område han brænder for og har tænkt meget over.
De seneste uger har debatten raset om Aarhus Kommunes sparekatalog og forslaget om større skoledistrikter. Facebookgruppen ”Bevar skolerne i Aarhus” har samlet flere end 10.000 medlemmer. På Facebook og i avisernes debatspalter har en række skarpe stemmer argumenteret skarpt imod forslaget.
En af de mest passionerede har været formand for skolebestyrelsen på Engdalskolen, Frank Juul Agerholm. Han er forholdsvis ny i den sammenhæng – men har med en baggrund som Ph.d. og cand. pæd. i pædagogisk filosofi den faglig baggrund på plads.
Administrativ centralisering fjerner selvbestemmelsen
I spareforslaget fra Børn og Unge har diskussionen om skoledistrikterne fyldt mediefladen, men Frank Juul Agerholm ser nogle meget gennemgribende elementer i den resterende del. Først og fremmest ser han et klart mål om at skabe en mere centraliseret folkeskole, hvor lederne rykker endnu længere væk fra klasselokalerne.
”Godt nok er de store skoledistrikter ude af forslaget. Men man fastholder centralisering af administrationen i store administrative fællesskaber, der også får større kontrol over skolernes økonomi. Det er med til at fjerne de lokale skolelederes selvbestemmelse. Og det samme med skolebestyrelserne”.
Han henviser til, at man ikke kan lede en organisation uden også at kunne disponere økonomisk. Derfor bør skolerne fortsat have økonomisk selvstyre, mener han, men det er ved at forsvinde med det nye forslag.
”Pædagogikken vil blive styret af økonomien, men det bør da være omvendt. Konsekvensen er, at de enkelte skoler ikke får noget økonomisk råderum til at træffe selvstændige beslutninger.”
Den lokalt forankrede folkeskole i fare
Frank Juul Agerholm fremhæver, at man i bydelen har tradition for en stærk lokalt forankret folkeskole, der i tre-enigheden ”skolen, hallen og kirken” er med til at præge lokalområdet. Men skolens lokale forankring er i fare, mener han.
”Man mødes med dem, man kender på p-pladsen foran skolen, i Brabrandhallen, til julegudstjeneste i kirken eller til koncert på Gasværket. Det hele hænger uløseligt sammen. Det er vigtigt for lokalsamfundet, at vi kan bevare den lokalt forankrede folkeskole, hvor man også har selvbestemmelsen til at drive den form for skole, der passer bedst til det pågældende lokalområde”, siger han.
Fordybelsen er et mål i sig selv
Han ser det samlede spareforslag fra Børn og Unge som udtryk for en bestemt ideologi, der præger store dele af kommunernes forvaltninger og baglandet i Kommunernes Landsforening. Et mål om at skabe synlig og målbar læring i Folkeskolen.
”Data er det nye sort i kommunerne. Alt skal dataficeres, så man kan måle, om man lever op til kravene. Der bliver flere og flere mål for, hvad børnene præcis skal lære. Men det betyder også, at alles blik bliver rettet mod de faglige mål – og så glemmer man let alt det andet…”
Med ”alt det andet” mener Frank Juul Agerholm alt det, der også foregår inde i hovedet på børn og unge, der er engageret i noget. Der ligger en stor værdi i selve fordybelsen, mener han.
”For mig betyder ægte dannelse netop, at fordybelsen er et mål i sig selv. Nysgerrigheden vil så også føre andre former for læring med sig, end lige præcis den, vi på forhånd har defineret. Det er et mål i sig selv at skabe nysgerrige børn og unge. Det bør vi prioritere højere end bare at fokusere på at hælde viden på dem.”
Han nævner gentagne gange Folkeskolelovens formål, der på få linjer klart beskriver netop det:
”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.
”I virkeligheden er Folkeskolelovens formål et af de eneste steder, hvor vi som samfund beskriver, hvilken type mennesker vi gerne vil have.”
En ekstrem ensretning
Frank Juul Agerholm oplever fokuseringen på målbar læring som en samfundstendens, der blæser gennem kommunernes forvaltninger og skaber en meget ensartet udvikling af Folkeskolen overalt, blandt andet via den fælles lederuddannelse.
”Det er en ekstrem ensretning, der næsten kan minde om noget totalitært. Og det er stik imod, hvad vore børn har brug for.”
Han oplever en stemning af modvillighed på skolerne og blandt lærere generelt. Modvillighed over at blive presset ind i talrige centralt styrede udviklingsprojekter, hvor man samtidig mister stadig mere selvstændighed til fagligt at vurdere, hvad der pædagogisk og fagligt skal til i den givne klasse.
”Jeg må tage hatten af for de mange dygtige lærere, der lykkes på trods af det pres, der lægges på dem. Jeg var til forældremøde i går og oplevede, at der er fuldstændig styr på det. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der på skolen er en lærerstab, der ved, hvad den vil.”
”Det stopper ikke her”
Frank Juul Agerholm vurderer, at den fælles kamp mod forslaget om de store skoledistrikter har vækket mange borgere og forældre til modstandskamp mod de nævnte tendenser til ensretning og centralisering
”Jeg regner ikke med, at det stopper her. Forvaltningen er i den grad ude af kontakt med deres medarbejdere og befolkningen som sådan, og det virker, som om det her forløb har betydet, at mange nu har fået luft for deres frustrationer. Jeg tror, der kommer til at ske noget mere. Vi vil få en langt stærkere værdidebat om den danske folkeskole, end vi har set indtil nu.”
Filosof med et velfungerende bullshit-filter
Han peger på, at selvstændighed, kreativitet og medborgerskab fortsat nævnes som områder, hvor de danske unge scorer højt, når de sammenlignes med andre landes unge.
”Det er underligt, at der ikke er større fokus på, at her er der noget, vi lykkes med. I stedet bliver det mere og mere afmonteret. Jeg ønsker, at mine børn også skal udvikle sig til selvstændigt tænkende individer. De skal ikke have et fælles ”mindset” trukket ned over hovedet, som en Børn og Unge-forvaltning har bestemt.”
Som filosof har Frank Juul Agerholm udviklet en stærk form for kritisk tænkning, der i forhold til den pædagogiske faglighed slår igennem i hans fokus på de fundamentale værdier i forskellige strømninger. Det præger også hans bidrag i den aktuelle debat, hvor han forsøger at fastholde fokus på, hvad folkeskolen skal leve op til ifølge Folkeskolelovens formålsparagraf.
”Som filosof har man ofte tænkt mange ting grundigt igennem. Og ikke mindst har man tænkt sit værdisæt godt igennem. Og så tror jeg, man udvikler et velfungerende bullshit-filter.”
