I morgen, onsdag, får Vaskeriet i Søvangen besøg af Kronprinsesse Mary, som skal høre om Vaskeriets arbejde med frivillighed og medborgerskab. Vaskeriet på Louisevej er en model for, hvordan det offentlige i samspil med borgerne kan skabe nye velfærdsløsninger, mener tre forskere, der har fulgt Vaskeriets udvikling.
Brabrand
Stor interesse for nye lejligheder på Gudrunsvej
Dyngen af blå plastic-overtræk til skoene fortalte det hele: Flere hundrede besøgte lørdag eftermiddag Brabrand Boligforenings nyrenoverede lejligheder på Gudrunsvej. Over 150 har skrevet sig op til en af de såkaldte citylejligheder, der kommer til at koste mellem 8.600 og 10.400 kr. om måneden plus forbrug.
Fuldt hus til Vinterstemmer på Gasværket
Lørdagens kulturfestival Vinterstemmer på Gasværket i Brabrand blev en stor succes. I løbet af dagen bød programmet på hele 16 forskellige kulturtilbud, og til de fleste af dem var salen fyldt med et engageret lyttende publikum. Her følger en række stemningsbilleder fra dagen.
Ung Brabrand-spiller snuser til superligaen i Tyrkiet
Fredag morgen vinkede 18-årige Anton Søjberg farvel til den danske vinter-kulde, da han sammen med Hobros superliga-trup gik ombord i flyveren til det tyrkiske Antalya. Her står den ikke på fed ferie, men skarp træning flere gange om dagen.
Rema 1000 får frivillige guides i butikken efter omrokering
Enhver købmand frygter det. At skulle flytte rundt på varerne i butikken. Det giver altid frustrerede kunder. Men på mandag går Rema 1000 på Stenbækvej alligevel i gang med at rokere rundt på varerne, og købmand Mads Veirup har forberedt sig godt. Blandt andet har han søgt hjælp udefra til at hjælpe kunderne med at finde rundt i den nyindrettede butik.
Fra Real Madrid til u14-holdet i Brabrand
For 10 år siden var Luis Lorente Carreras en talentfuld målmand i Real Madrid sammen med nuværende stjerner som Nacho og Dani Parejo. Men skader tvang ham til at stoppe fodboldkarrieren som 20-årig. Nu er han blevet træner for u14-drengene i Brabrand IF.
Institutioner på Byleddet fik kunst på legepladsen
Onsdag blev et nyt kunstværk indviet på legepladsen hos børneinstitutionerne Solskin og Søstjernen, Byleddet 22. Kunstneren Cecilie Bendixen har skabt tre små slotte. Og børnene gik straks i gang med at tage det nye kunstværk i brug.
Ny uddannelse bliver en frisk start for unge i Gellerup
En ny uddannelse som servicepilot i Gellerup bringer 10 unge fra lokalområdet tilbage i uddannelsessystemet. De var ellers langt fra en ungdomsuddannelse, men har nu meldt sig til uddannelsen som servicepilot. Den er udviklet af Gøglerskolen og Bazar Vest i samarbejde med Det boligsociale Hus.
Store planer: True Skov kan blive mere attraktiv end Marselisborgskoven
Lige rundt om hjørnet, i forlængelse af Skjoldhøjkilen og Langdalen, ligger True Skov. Ganske få kender den, og endnu færre bruger den. Men det vil der blive ændret på, hvis det står til bl.a. Naturstyrelsen og Aarhus Kommune. Mandag offentliggjorde en forskergruppe resultatet af udviklingsprojektet ”True Skov for alle”.
Ungt Brabrand-band debuterer på Gasværket
Når de tre venner i The Brand New er sammen, så kommer der ofte musik ud af det. Lørdag d. 26. januar går de på scenen for første gang, når de er en del af programmet for Vinterstemmer på Gasværket i Brabrand.