Vaskeriet i Søvangen fik onsdag besøg af Kronprinsesse Mary, som skulle høre om Vaskeriets arbejde med frivillighed og medborgerskab. Vaskeriet på Louisevej er en model for, hvordan det offentlige i samspil med borgerne kan skabe nye velfærdsløsninger, mener tre forskere, der har fulgt Vaskeriets udvikling.
”Dem der siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal lade vær’ med at afbryde os, der allerede er i gang”. Sådan lyder mottoet hos de to socialpædagoger Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen, der sammen med en gruppe udviklingshæmmede driver Vaskeriet i Søvangen.
Det har siden begyndelsen af 2017 haft til huse i Brabrand Boligforenings fællesvaskeri i Søvangen, men flytter snart ind i egne nyindrettede lokaler i den tidligere butiksarkade øverst på Louisevej.
Formålet med Vaskeriet er at give mennesker med et udviklingshandicap en chance for at vise, at de også har ressourcer at bidrage med til samfundet. Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen har opfundet begrebet ”handlemod”. Det er, når man får overskud til at lave aktiviteter sammen med andre mennesker og lyst og energi til også at gøre noget, man ikke har prøvet før.
Vaskeriet er derfor ikke kun et sted, hvor der vaskes tøj, men er i lige så høj grad et konkret eksempel på nye velfærdstilbud, at der kan skabes i samspillet mellem fagfolk og borgere.
Det mener de tre forskere, aktionsforsker Annemette Digmann, antropolog Anne Meta Nielsen og studerende på DPU, Lene Sick Ejlersen, der sammen har skrevet forskningsrapporten ”Når borgere skaber inkluderende fællesskab”.
Systemet skal lytte til borgerne
En af forskerne, Annemette Digmann, forklarer, at Vaskeriet i Søvangen har været i stand til at udvikle et nyt tilbud til de udviklingshandicappede, blandt andet fordi man har været i stand til at lytte og se, hvad borgerne har brug for.
Den type nytænkning som regel opstår uden for de kommunale rammer, siger hun
”Det vigtige er, at systemet er i stand til at lytte til borgerne, og det har det kommunale system ikke hidtil i tilstrækkelig grad været i stand til”, siger Annemette Digmann.
”I eksemplet med Vaskeriet har Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen været nødt til at sige deres jobs op og gå ud af systemet, for at de kunne vise, hvordan man arbejder på den måde. Hvis de var blevet i det kommunale system, er jeg ikke sikker på, at det var lykkedes for dem”, siger hun.
Borgerne er med til at skabe deres eget liv
Forskerne har i en periode fulgt Vaskeriet og har især lagt mærke til, at de involverede udviklingshæmmede tilsyneladende lever et mere selvstændigt liv, end de ellers ville have gjort.
”Det er en stor kvalitet i velfærdsydelserne, hvis man kan hjælpe mennesker til at leve et mere selvstændigt liv. Og samtidig kan kommunen så bruge ressourcerne bedre. Der er jo ingen grund til at have folk til at køre rundt med dem eller lave mad til dem, hvis de faktisk kan selv”, siger Annemette Digmann.
Grundlaget for Vaskeriet er, at det skaber værdi, når man selv er med til at skabe sit liv. Ved at varetage meningsfulde arbejdsfunktioner på en tryg og indbydende arbejdsplads kan de udviklingshæmmede prøve sig selv af i forskellige funktioner og arbejdsroller.
Nye løsninger i ”Kommune 3.0”
Annemette Digmann mener, at kommunerne kan lære en masse af projekter som Vaskeriet.
”Udvikling af velfærdssamfundet skal jo også kunne skabes af systemet selv”, siger Annemette Digmann, som mener, at det især handler om, at man skal lære at lytte. Og så skal man prøve at slippe ud af ”vi-ved-bedre”-syndromet, mener hun.
En del kommuner har arbejdet med såkaldte gentænk-løsninger, også kaldet ”Kommune 3.0”, hvor begreber som sammenhæng og mening for den enkelte borger skal bidrage til at levere bedre ydelser – gerne ved at der anvendes færre ressourcer.
Faktorer hæmmer fornyelse
Vaskeriet er efter forskernes opfattelse et eksempel på at realisere intentionerne i de ”gentænk-tiltag”, der finder sted i mange kommuner.
”Skal det lykkes at inddrage borgere og civilsamfund i udviklingen af næste generation af velfærdssamfundet, så er ”systemerne” nødt til både at løsne behovet for styring og kontrol og at gentænke fag-fagligheden. Det er dog ikke tilstrækkeligt at gentænke. Tankerne skal følges op af handling, og efter vores vurdering er Vaskeriet et eksempel, der i enkle handlinger demonstrerer, hvordan tankerne kan føres ud i livet”, skriver de tre forskere.
De peger på en række faktorer der kan hæmme fornyelsen i kommunerne, blandt andet:
• Fag-fagligheden står i vejen: Man ved egentlig godt, hvad der skal til men glemmer at lytte til borgerne.
• Vanetænkning
• Kulturændringer er svært
• Bureaukratiet spænder ben
”Vaskeriet er også et lille oprør mod det etablerede. Et eksempel på, at man kan lave noget på en helt anden måde,” citerer forskningsrapporten en kommunal chef for at sige.
Vaskeriet arrangerer masterclass om samskabelse
Annemette Digmann oplever en stor interesse i både Aarhus Kommune og andre kommuner for at lære, hvordan man udvikler nye velfærdsløsninger.
Forskningsrapporten konkluderer, at der endnu ikke findes skalerede samskabelses-projekter på de centrale velfærdsområder, men forskerne mener, at de offentlige forvaltninger bør lære af eksempelvis Vaskeriet:
”Igangsætterne Pia og Katrine er bare gået i gang – og beder dem, der siger at samskabelse ikke kan lade sig gøre, om at forholde sig i ro og lade være med at forstyrre unødigt,” konkluderer rapporten.
Vaskeriet inviterer d. 25. februar til en masterclass om medborgerskab, velfærd og samskabelse hos Sager der samler, Vestergade 43, 8000 Aarhus C. Man kan tilmelde sig her
Du kan finde forskningsartiklen ”Når borgere skaber inkluderende fællesskab” her
Læs også:
