Der har natten til tirsdag været en række brandstiftelser i Gellerup-området. Blandt andet blev Mustafa Faours madvogn antændt, da den stod parkeret ved Gudrunsvej. En 16-årig dreng er anholdt, men politiet søger flere vidner til brandene. Artiklen er opdateret onsdag.
Brabrand
Gellerup-kvinder tyvstartede valgkampen
Kvinderne var i stort overtal, da der forleden blev holdt politisk debatmøde på Gellerup Bibliotek, med overskriften ”Vi vil i arbejde – så hvem vil ansætte os?” Fem lokale folketingskandidater kom med bud på, hvordan beboere i Gellerup med anden etnisk baggrund end dansk kommer i arbejde.
46 år med fodbold og regnskaber i Brabrand
I 46 år har store dele af Brabrand betroet deres pengesager til Henning Krabbe. Men nu er det så småt tid til at trappe ned for den 76-årige revisor, som i de seneste uger har ryddet kontoret på Engdalsvej. Fodboldspillerne, håndboldspillerne og svømmerne i Brabrand IF holder han dog fast i lidt endnu.
Påskeudstilling på Gasværket markerer tegnernes jubilæum
Ingen påske uden kunstudstilling på Gasværket. I år har udstillingen fokus på tegning. Det er Tegnerforbundet af 1919, der fejrer 100 års jubilæum med en udstilling, de kalder ”Tidstegn – tegn i tiden”. På onsdag d. 17. april er der fernisering på udstillingen.
Træskulpturer og fortællinger fra et langt liv
Siden han som 10 årig fik en lommekniv af sin bedstefar, har Bent Juhl været betaget af at snitte i træ. Hjemmet i Brabrand er fyldt med træ-skulpturer, der fortæller om et langt liv fyldt med nysgerrighed på livet og dets forunderligheder. På fredag fylder Bent Juhl 90 år.
”En forestilling man blev i godt humør af”
I torsdags var der igen musical på Sødalskolen. Elever fra de fleste årgange var skuespillere, dansere, sangere og musikere i ”Smukke Sally”. Vores Brabrand har bedt en af forestillingens tilhørere, Lise Andersen, om at anmelde forestillingen.
40 år sammen med Jysk og Lars Larsen
Den 2. april var det 40 år siden, Lars Larsen åbnede den første butik på Silkeborgvej i Aarhus. Jubilæet blev fejret i hovedkvarteret på Silkeborgvej i Brabrand, hvor de mange gæster også som de første kunne besøge Jysk Museum, der er indrettet i kælderen. Vores Brabrand har også besøgt museet.
Beboere frygter nybyggeri i Brabrand Bakker
Midt i de skovklædte Brabrand Bakker ønsker Brdr. Thybo Ejendomsudvikling A/S at udstykke en stor grund i fire dele og bygge yderligere tre mindre huse. Men Aarhus Kommune har to gange sagt nej. Naboerne på Lyngbakkevej og Højen frygter dog fortsat, at der vil blive bygget på grunden.
Intense fortællinger og masser af action til GAF Fest
Talentfulde artister, uforfærdede rappere og intense unge kvindelige fortællere! Det var nogle af de oplevelser, man kunne få på Gellerupscenen lørdag eftermiddag og aften, da Gellerup Art Factory holdt det første store arrangement, GAF Fest.
“Succes handler også om læring og fællesskab”
Da Brabrand Håndbold for nylig holdt generalforsamling, fortalte formand Sanne Juul Eriksen i sin beretning om en helt almindelig søndag i Brabrandhallen – og sammenlignede med en aktuel serie på TV2 Zulu. “Succes handler ikke kun om at vinde alle kampe, men ligeså meget om læring og fællesskab. Og jo mere vi styrker hinanden, jo større styrke har vi”, sagde hun blandt andet. Vores Brabrand har fået lov til at bringe hendes beretning.