Det var på alle måder en god dag på Brabrand Stadion lørdag eftermiddag. Ikke alene vandt Brabrand 5-3 over FC Sydvest og fik tre dejlige points i 2. division. Lokalområdet valgte også at bakke flot op om projekt Støt Brysterne, som holdleder Brit Sørensen Omwumelu havde sat på benene i forbindelse med kampen, og der blev samlet 10.640 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse.