Elsebeth Frederiksen skriver på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” om, at mange beboere i Gellerup ikke ønsker at lade sig interviewe af journalister. “Det er et stort problem, at ingen vil udtale sig”, skriver hun. “Jeg har spurgt nogle kvinder, som har været i medierne før, som har sagt nej. De orker ikke medierne mere.”
”Hvordan kan en kvinde, der lever i et samfund med frihed for kvinder, søge foretræde for byens kulturspidser for at tigge om, at borgerne fortsat skal finansiere fundamentalistiske muslimers krav om ufrihed for kvinder?”
Dette citat er fra internetmediet Den Korte Avis. Det er fra dengang sagen om kvindesvømningen i Gellerupbadet var øverst på dagsordenen i mange medier. Og kvinder, der bliver nævnt i denne sætning er mig. Det er snart nogle år siden, jeg blev både citeret og nævnt i Den Korte Avis. Jeg formastede mig nemlig til at forsvare de kvinder, som brugte tilbuddet om kvindesvømning om lørdagen. Der var også en, der kommenterede en artikel jeg havde skrevet i Skræppebladet med at jeg skulle fyres, fordi jeg var sharia-tilhænger, der skulle have en enkeltbillet til Mellemøsten.
Når man stikker næsen frem, forsøger mange at bide den af. De forsøger udstille en og prøver at forklare, at den person har uret. Men det bliver næsten aldrig gjort med gode argumenter. Oftere er det med skældsord, usande udsagn og generaliseringer.
