Vi må gøre os umage med at tåle hinanden både i det offentlige rum, men i særdeleshed, når vi kan gemme os bag skærmen derhjemme. Det var budskabet på Stadepladsen søndag aften, hvor Janni Kikkenborg Rossel i sin båltale talte om tolerance og opfordrede til at droppe spydigheder og hygge-mobning på nettet. Du får hele talen her.
Kære Brabrand, kære naboer,
I mere end 10 år har jeg været spejdermor og jeg er kommet her til Valhalla Gruppes fejring af Skt. Hans år efter år og hygger mig med at snakke med alle dem, jeg kender. Det er et af de arrangementer i Brabrand, som trækker allerflest til til en fælles fejring.
Det er dælme fedt, at vi kan det! Næste arrangement hvor vi kan mødes og fejre sammen i Brabrand er 7. september, hvor der er byfest i Hovedgaden og hvor Brabrand IF har stor 90-års jubilæumsfest i hallen med fællesspisning og musik.
Skt. Hans her ved Brabrand Sø er en virkelig fin aften, hvor vi samles omkring bålet, køber lodder i tombolaen og giver en økonomisk håndsrækning til spejdergruppen. Vi synger Midsommervisen og fejrer fællesskabet – med hinanden. Men midt i vores hyggelige aften vil jeg gerne tage et øjeblik til at tale om noget vigtigt for vores fællesskab: Nemlig Tolerance.
Tolerance betyder at tåle hinanden. At tåle hinanden med de forskelligheder vi har. Det at vi tåler hinanden, virker til stadig at blive sværere.
Når vi tåler hinanden, vokser vores fællesskab.
Når vi IKKE tåler hinanden, bliver vores grænser for fællesskabet mere snævre og dem, der ikke tåles, bliver holdt udenfor.
Tolerance er hjertet i ethvert fællesskab. Det er det, der gør vores samfund stærkt og får det til at hænge sammen.
Vi ser i hele verden lige nu en stigende splid, polarisering og intolerance. Der er meget at sige om tolerance og hvad det kan resultere i, men i dag vil jeg lave to nedslag på områder, som jeg beskæftiger mig med hver eneste dag.
I min egenskab af Sekretariatsleder på LGBT+HUSET i Aarhus møder jeg mennesker – homoseksuelle, aseksuelle, transpersoner, biseksuelle osv., for hvem hverdagen er fuld af hånlige og spydige kommentarer fra tilfældige forbipasserende på gaden. De møder afstandtagen fra familien. Og ind imellem også fysiske voldelige udfald.
Mennesker – det kan være en af dine kollegaer, en i din familie, en på vejen – som udseendemæssigt, kønsidentitetsmæssigt eller hvis seksuelle orientering ikke passer ned i vores – dine og mine – rammer for, hvordan vi mener, man bør se ud og hvordan vi forventer, man må føle sig og være på.
Den første dag jeg begyndte på LGBT+HUSET, lå der et håndskrevet brev fra en ældre LGBT+person fra Aarhus, som pt er indsat i Herstedvester fængsel. Vedkommende beskrev, hvordan vold fra med-indsatte var hverdag, men desværre også, hvordan psykisk og fysisk vold fra fængselsbetjente var hverdag.
Står uden for fællesskabet
Jeg arbejder for at sikre LGBT+personer bedre vilkår, adgang til arbejdsfællesskaber og andre fællesskaber og jeg arbejder for at de rettigheder, som gælder for dig og mig også i praksis gælder for dem.
Langt de fleste af dem, jeg har berøring med, har hørt folk omkring dem komme med udtryk som “det er bare en fase” eller “kan du ikke skrue ned for din påklædning, hvad vil naboerne ikke tænke” – for at tage et par i den milde ende. Disse udsagn kan virke harmløse, men de underminerer den enkeltes ret til at være sig selv og er et udtryk for
tankeløshed og sætter sig som en markør for at være uønsket og ikke-elsket for at være den, man er, ikke rigtig for fællesskabet.
LGBT+personer er udsatte og mange står udenfor fællesskabet, og desværre kan vi skifte kategorien af mennesker ud og tale om folk med indvandrerbaggrund, folk med få midler eller mennesker med fysiske eller psykiske handicap. Der er desværre samme sang.
Grunden til at vi måske slet ikke tænker over, at vores handlinger overfor og ord til mennesker, der ikke ligner os og som vi finder forkerte, er at vi fra barnsben bliver fodret med tanker og kulturelle normer af de mennesker, vi omgives. Vi påvirkes af vores forældres holdninger og handlinger. Vi påvirkes af vores søskende, venner og det vi møder i medierne.
Kan vi gøre noget ved det? JA! Det gode er, at vi kan ændre på det!
Vi – du og jeg – kan begynde at stoppe op og tænke os om i stedet for at reagere på autopilot.
Vores tanker og nedarvede normer er ikke hugget i sten. Det betyder, at vi faktisk kan ændre det, hvis vi vil! Det er dig, der bestemmer, om du i dag vil se anderledes på mennesker, der ikke er som dig, end du gjorde i går.
Intolerance på Brabrand Beboerne
Det bringer mig til det andet nedslag – nemlig de sociale medier og især vores Facebookgruppe Brabrand Beboerne, som jeg har været administrator på i de sidste par år.
Her florerer hyggemobning, hyggesexisme, hyggeracisme – og jeg kalder det hygge – for I mener det jo ikke så alvorligt, som I skriver det, når I skriver noget lettere spydigt som svar på et opslag – vel?
Desværre peger det samme sted hen, som de oplevelser LGBT+personer har. De små kommentarer og jokes, som måske er ment som harmløse, de er faktisk sårende og ekskluderende.
I vores Facebookgruppe, Brabrand Beboerne, ser jeg desværre ofte eksempler på denne form for intolerance. Kommentarer, der måske er ment som sjov, men som faktisk skaber splittelse og sårer dem, det går ud over. Som moderator prøver jeg at skabe en plads, hvor alle føler sig velkomne, men det kræver en stor indsats.
Ytringsfrihed er en grundsten i vores samfund, og det er noget, vi alle værdsætter højt. Det er retten til at udtrykke vores meninger og dele vores tanker. Men med denne frihed kommer også et stort ansvar. Et ansvar for at bruge vores ord med omtanke og respekt for andre.
Ytringsfrihed betyder ikke, at vi kan sige hvad som helst uden konsekvenser. Der er grænser for, hvad vi kan tillade os i ytringsfrihedens navn. Når vores ord skader, nedgør eller ekskluderer andre, så misbruger vi denne frihed.
Måske tænker I, at jeg da er klassisk sippet og krænkelsesparat – det er jeg nu ikke, men jeg er bannerfører for fællesskabet, – for at vi gør os umage med at tåle hinanden både i det offentlige rum, men i særdeleshed, når vi kan gemme os bag skærmen derhjemme.
Gør som Steffen Brandt
I torsdags var jeg til litteraturfestival i Aarhus og hørte Steffen Brandt fortælle om sin skriveproces og de mennesker, der ligger til grund for hans sange. Steffen Brandts univers er en lang kommentar til os alle – dem han møder, ser, læser om. Han har et princip – inden det han skriver slipper ud til verden, så læser han det grundtigt igennem og opdager han en spydighed, så bliver den slettet. Som han sagde; “der er ingen grund til at være spydig – Der er bare ingen grund til det!”
Så fra mig til jer på denne fine sommeraften – Lad os tåle hinanden lidt mere i morgen og lad os tænke over vores ord og handlinger. Lad os stille os selv spørgsmål som: “Hvordan ville jeg have det, hvis nogen sagde dette til mig?” eller “Hvad er formålet med denne joke?” Det handler ikke om at være politisk korrekt og super-woke, men om at være
et anstændigt menneske.
Gør som Steffen Brandt, når du på autopilot, bliver spydig overfor en frivillig spejderleder, hvis der ikke er mere snobrødsdej eller at der ikke er toiletter til dette arrangement.
Gør som Steffen Brandt, når du på autopilot, vil skrive en i dine øjne halvlummer kommentar til et opslag på Facebook.
Som jeg sagde i begyndelsen, tolerance er hjertet i ethvert fællesskab. Det er det, der gør vores samfund stærkt og får det til at hænge sammen.
Lad os tænde bålet – der nu er uden Heksen – for tolerance og fællesskab, og lad os arbejde sammen for at gøre Brabrand til et sted, hvor alle tåles og alle føler sig velkomne og respekterede med de forskelligheder, vi har.
Tak fordi I lytter, og tak fordi I er en del af dette fællesskab. Det er dig og mig, der skaber fremtidens normer og rammer.
God Sankt Hans til jer alle.
