Oberst Hackel, bankdirektør Varnæs, grisehandler Larsen, Misse Møhge… ja, man kunne blive ved. Vi befinder os ikke midt i den hæderkronede Matator-serie – men på idrætsanlægget i Brabrand, hvor en flok frivillige er i gang med at gøre klar til opgøret mod Superligaholdet Randers FC i tredje runde af Oddset Pokalen.
Alle ved præcis, hvad der skal gøres, så det går hurtigt og effektivt – med plads til at slippe en frisk bemærkning til kollegerne undervejs.
Det hele foregår i en venskabelig atmosfære, og det indebærer blandt andet, at man vældig let kan få sig et øgenavn hentet fra Matador-serien, hvis nogen af en eller anden grund vurderer, at man har gjort sig fortjent til det.
For eksempel må sportschef Andreas Rasch-Christensen finde sig i at bære tilnavnet Oberst Hackel. Selvom han mener, at det øgenavn er ”fuldstændig urimeligt”, har han selv en anelse om, hvorfor det er dukket op:
”Det er åbenbart fordi, der ind i mellem bliver stukket nogle retningslinjer ud om, hvordan arbejdet skal udføres. Og det kan måske godt opleves som hård kost, hvis man ikke er vant til det,” siger han med et smil.
Rolig, afslappet stemning
De 12 mænd og kvinder, som har sagt ja til at hjælpe med det praktiske omkring divisionsholdets kampe, har derfor døbt deres fælles Messenger-gruppe ”Oberst Hackels Disciple”.
Navnet afspejler fuldstændig den frie og humoristiske tone, arbejdet foregår i. Og når dagens arbejdshold, efter at alt er ryddet på plads efter kampen, får en øl og en stadionplatte, kan der sagtens ryge endnu nogle bemærkninger af sted om dagens indsats eller andre vigtige emner.
”Vi har en rigtig god og sjov stemning, som alle i virkeligheden trives rigtig godt. i. Det er helt sikkert en af grundene til, at folk helt frivilligt kommer lørdag efter lørdag for at hjælpe til, ” siger tidligere hovedformand i Brabrand IF, Jens Jensen, som i en årrække har været en del af gruppen.
Han nævner flere tilbagevendende emner – som for eksempel musikken der bliver spillet før og efter kampen. Der er en stående konflikt mellem Oberst Hackel og Bankdirektør Varnæs om kvaliteten af de udvalgte musiknumre.
Jens Jensen fortæller i øvrigt om en rolig, afslappet stemning, fra alle møder ind kl. 11.30 og sammen drikker en kop kaffe, til kampen er slut, og der er ryddet op.
”Hvis vi er her alle sammen, har vi rigtig god tid, så der er sagtens mulighed for, at man kan melde afbud, hvis man skal noget andet,” fortæller han.
En ganske særlig model
Sportschef Andreas Rasch-Christensen ser kampafviklings-holdet som en del af det, han kalder ”en rigtig Brabrand-model”, som har fungeret sådan i mange år.
”Man skal jo huske på, at det her er noget, mange andre klubber betaler penge for. Selv boldhenterne omkring banen betaler man ofte for at komme. Det er efterhånden en ganske særlig model, at man kan samle en stor gruppe frivillige så mange lørdage om året. Vi sparer rigtig mange ressourcer ved at kunne køre det på denne her måde,” siger han.
”Man får selvfølgelig lidt at drikke og spise undervejs, men det er dét. Faktisk skal jeg tit minde dem om, at de skal huske at få lidt at spise og drikke, for mange af dem vil hellere selv betale for det.”
Andreas Rasch-Christensen forklarer, at behovet for frivillige hjælpere generelt er stort. Men særlig centrale er opgaverne i forbindelse med kampafviklingen, fordi der er så mange bestemte funktioner. Derfor er det en stor fordel med folk, som kender rutinerne.
Det drejer sig blandt andet om klargøring af banen, servicering af dommer-trioen, organisering af bolddrenge og –piger, billetsalg – ud over almindelig opmærksomhed på ad hoc-opgaver i løbet af kampen. Harrie Horsmans, som står for kridtstregerne på banen, er ligeledes en del af gruppen.
Giver frihed og energi
Sportschefen møder selv om lørdag efter lørdag for blandt andet at varetage speaker-tjansen.
”Min familie spørger mig jævnligt, hvorfor jeg gider at møde op hernede hver anden lørdag, når jeg i forvejen har en arbejdsuge på langt over 37 timer. Men det er jo fordi, at det er noget andet. Det er her jeg får min energi. Alt det organisatoriske, som jeg også skal sørge for, har jeg egentlig så rigeligt af hver dag på mit arbejde. Det er det her, der giver friheden og energien. Det er et frirum.”
Ind i mellem bliver det også til et fælles måltid mad i Café BIF eller nogle billetter til et kultur-arrangement inde i Aarhus. Det skaber bare endnu mere sammenhold i gruppen.
Og når der så ind i mellem for alvor er mandefald i gruppen, går sportschefen til spillertruppen for at søge afløsere hos spillere, som alligevel sidder over den lørdag.
Det er også en del af den helt særlige model i Brabrand.