Op til kommunalvalget d. 16. november taler Vores Brabrand med lokale kandidater og politikere med et særligt tilhørsforhold til 8220 Brabrand. Her kan du møde rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, som kommenterer på trinbræt, byudvikling, lokale folkeskoler og andre lokale emner.
Bestyrelsen for Venstre i Aarhus besluttede for et år siden, at man ville satse på en anden spidskandidat end Bünyamin Simsek ved næste kommunalvalg. Efter 10 år som rådmand skal han derfor efter al sandsynlighed vænne sig til en ny rolle i århusiansk politik.
”Jeg er fuldstændig afklaret i forhold til min rolle, og jeg befinder mig rigtig godt med det. Med den baggrund jeg har – med 10 år som rådmand – føler jeg, at jeg har masser at byde på. Jeg er ikke drevet af titlen men af indflydelsen. Med de arbejdstimer og med min erfaring og ideer vil jeg fortsat være med til at sætte aftryk på kommunens udvikling.”
Han hæfter sig ved, at han i år kan fejre et bemærkelsesværdigt 100 års jubilæum: Han fylder 51 år, og det er samtidig 49 år siden, han kom til Danmark. Han blev en del af Aarhus Byråd i 2001 og blev første gang rådmand i 2012 – først for Teknik og Miljø, som han i 2017 vendte tilbage til.
Bünyamin Simsek har boet over halvldelen af sit liv i Skovgårdsparken og har som rådmand for Teknik og Miljø været chef for en lang række beslutninger, der i stort omfang har påvirket 8220 Brabrand. Med sine skarpe udtalelser har han ofte skabt både tilhængere og modstandere.
Her kommenterer han en række af de mest markante udviklingsforløb i Brabrand-området.
Trinbræt på vej – men ikke før 2024
Bünyamin Simsek er overbevist om, at Brabrand vil få et trinbræt eller anden form for togstop i løbet af de kommende år – også uafhængigt af om der bliver etableret en letbane eller ej. Der er afsat 100 mio. kr. til projektet i den langsigtede trafikplan, Folketinget har vedtaget.
”Jeg tror, vi får det igennem. Det er et stort lokalt ønske, og vi har i Aarhus Kommune løbende henvendt os til skiftende ministre om det. Og pengene er nu afsat.”
I trafikplanen er en togstation i Brabrand dog først tænkt etableret i 2031.
”Hvis vi i Aarhus Kommune kunne bestemme, så fik vi lavet det trinbræt med det samme. Men det gør vi ikke. Jeg tror, det bliver før 2031 – men det bliver ikke inden for de næste to år. Det er komplekst, men det skal ikke ændre på, at vi skal være utålmodige.”
Som eksempel på langvarige trafikprojekter nævner han Bering-Beder-vejen, der nu er ved at blive bygget. Ideen til den vej blev fostret helt tilbage i 1960.
Urealistisk med spor til Årslev
I øjeblikket er VVM-undersøgelsen af letbanens etape 2 i fuld gang. Men hvis det står til Bünyamin Simsek, får vi ikke mere letbane i Aarhus:
”Jeg kommer ikke til at stemme for en ny letbanestrækning i Aarhus. Den vil være for dyr og ufleksibel, og vi får ikke nok for pengene. Det gør vi i stedet med BRT-teknologien,” siger Simsek.
Han mener som tidligere, at ruten ikke bør gå ind gennem de snævre gader i Aarhus, men i stedet burde gå via godsbanen og Søren Frichs Vej ud til Brabrand.
”Her ødelægger man mindre i forhold til omgivelserne, og der bor efterhånden også flere mennesker, end på den rute der hidtil har været skitseret.”
Han vurderer, at det er økonomisk urealistisk at lægge spor helt ud til Årslev, da han mener, at finansieringen af en mulig Silkeborgbane endnu er for usikker.
”Men hvis vi lægger økonomien til side, synes jeg da, at visionen om en sammenkobling af en Silkeborg-bane med letbanen i Brabrand er spændende,” siger han.
Kommuneplanen bestemmer
Udviklingen af en helhedsplan for Årslev har fyldt meget i Vores Brabrands spalter de sidste par år. Især har der lokalt været stor utilfredshed med, at Teknik og Miljø arbejder med planer om at tillade bebyggelse på engene syd for Skibbyvej.
Lokale lodsejere har med hjælp fra arkitektfirmaer fået udarbejdet forslag om byggerier i op til fem etager, men Bünyamin Simsek besluttede i foråret 2021 at ændre afgrænsningen af området, og at der højst må bygges i op til tre etager.
Der har dog især lokalt i Årslev været stor utilfredshed med, at Aarhus Kommune overhovedet vil tillade byggeri ned mod engsøen, og at borgerne ikke er blevet inddraget mere gennem forløbet.
Bünyamin Simsek henviser til, at der i Kommuneplan 2017 står, at der kan byudvikles på engene ned mod Årslev Engsø. Det er kommuneplanen, der helt overordnet beskriver rammerne for udvikling i kommunen.
”Kommuneplanen giver mulighed for, at det område kan udvikles. Derfor kan vi ikke uden videre afvise en udvikler, der kommer med et projekt, der ligger inden for Kommuneplanens rammer.”
Han lover dog, at der i forbindelse med offentlige fremlæggelse af helhedsplanen kommer en ekstra inddragelse i form af borgermøder og møder med fællesrådet, og at der her vil blive lyttet til de lokale synspunkter.
”Men jeg er nødt til at understrege, at der er forskel på borgerinddragelse og indflydelse. Der er ingen garanti for, at borgernes synspunkter pr. automatik vil veje tungest,” siger han.
Argumenterne tæller
Han er principielt med på at tage det lokale fællesråd med på råd tidligere i udviklingsforløbene. Men han understreger, at forvaltningen som udgangspunkt ikke bare kan afvise en udvikler med et byggeprojekt, hvis ellers det ligger inden for rammerne af de kommunale planer.
”Vi skal huske, at det kan sammenlignes med, at en mand kommer og vil have ændret sin garage. Her forventer borgerne, at vi er hurtige og løsningsorienterede. Vi kan ikke bare sige, at han skal vente. Sådan er det jo. Vi skal have respekt for borgeren, også når det er en med penge.”
Han tilføjer, at argumenterne altid er afgørende – ikke antallet af borgere, som står bag et bestemt ønske.
Bro over jernbanen må vente
Siden 2019 har Per Bredgaard Falk, som bor i Laskedalen, arbejdet for at få bygget en cykel- og gangbro over jernbanen ved Årslev Skov. En række fremtrædende politikere, blandt andre Bünyamin Simsek, var tidligere på året enige om at anbefale projektet, og de fremlagde et konkret forslag til de seneste budgetforhandlinger.
Politikerne fra partierne Socialdemokratiet, Venstre, de konservative og de radikale repræsenterer et klart flertal i byrådet. Og alligevel kom broen ikke med i Aarhus Kommunes budget for 2021.
”Jeg må erkende, at jeg blev lidt skuffet, da jeg så, at broen ikke kom med i budgettet. Det var trods alt fire store partier, som var enige om at indstille forslaget,” siger Bünyamin Simsek.
”Nu må forslaget nok vente, til vi skal fastlægge det næste budget for 2023. Jeg kan ikke finde de penge (ca. 15 mio. kr., red.) på Teknik og Miljøs budget.
Men jeg mener stadig, at det er et godt og nødvendigt projekt, og jeg tror også, vi kommer i mål med det. Der er trods alt en bred politisk opbakning til det.”
Han udelukker ikke, at der kan opstå en mulighed tidligere, hvis der skulle blive anlægspenge i overskud fra et kommunalt anlægsprojekt. Så vil man muligvis kunne kanalisere pengene over i bro-projektet i stedet.
Retssag udsætter ikke nedrivninger
En ny helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj med yderligere nedrivninger af syv boligblokke og renovering af yderligere ni blev i løbet af sommeren vedtaget af både Aarhus Byråd og Brabrand Boligforenings repræsentantskab.
Derefter valgte beboerne i boligforeningens afdeling 4, Gellerupparken, at anlægge en retssag mod boligforeningen, Aarhus Kommune og den danske stat. Beboernes repræsentanter håber, at det vil udsætte de planlagte nedrivninger.
Det kommer dog ikke til at ske, understreger Bünyamin Simsek:
”Den type retssager, hvor der er tale om en tvist mellem to parter, har ikke opsættende virkning. Derfor fortsætter gennemførelsen af helhedsplanen som planlagt,” siger han.
”Hvorfor skal vi bygge den skole nu?”
I den langvarige debat i byrådet om at bygge en ny skole i Gellerup var Simsek og Venstre godt nok tilhængere af byggeriet – men holdt fast i, at skolen ikke skulle bygges, før elevgrundlaget var til stede. Et stort flertal besluttede dog, at skolen skulle stå færdig allerede i 2025.
For nogle måneder siden dukkede så nye tal op, der viste, at elevgrundlaget i 2025 ikke er til en tresporet skole, men kun halvandet spor. Bünyamin Simsek mener dog ikke, at tallene var ny viden:
”Vi mener det samme, som vi har gjort hele tiden. De tal har man jo haft hele tiden. Det vi sagde dengang var, at selvfølgelig skal Gellerup have sin egen skole. Men først når der er behov for den. Andre bydele har akut behov for nye skoler. Men Sødalskolen har kørt med halv elevdækning, og det gælder også Skjoldhøjskolen – flere skoler kører med halv kapacitet. Hvorfor er det så, at vi skal bygge den skole i Gellerup nu?”
Vinkler-grunden ved Engdalsvej ”en unik mulighed”
Da der i 2017 var kommunalvalg sidste gang, var Bünyamin Simsek rådmand for Børn og Unge. Han deltog i Vores Brabrands valgmøde i Iværksætterhuset, hvor det blev foreslået at løse Engdalskolens pladsproblemer, ved at kommunen kunne overtage den såkaldte Vinkler-grund lige øst for skolen på Engdalsvej.
Intet er dog sket i sagen – men Bünyamin Simsek fortæller i dag, at han fulgte op på sagen for cirka to år siden, hvor Thomas Medom havde afløst ham på posten.
”Jeg foreslog igen, at Børn og Unge købte den grund. Jeg så og ser det stadig som en unik mulighed at kunne overtage det areal og udbygge skolen den vej. Det er Børn og Unge, der afgør det – men jeg fik den tilbagemelding, at prognoserne for børnetallet viste, at der ikke ville være brug for arealet.”
1000 nye arbejdspladser i Gellerup
Som rådmand for Teknik og Miljø er han øverste chef for de fleste af de 1000 medarbejdere, som har arbejdsplads i Aarhus Kommunes kontorhus Blixens, der åbnede i Gellerup i 2019.
”Bygningen er primært en arbejdsplads for Teknik og Miljø. Det er historisk set et sammensat forvaltningsområde, der nu for alvor skal integreres – og det giver det nye hus nu mulighed for. Vi er allerede godt i gang, men vi er ikke i mål. Det kræver tid.”
”Jeg har selv boet 31 år i Skovgårdsparken, og jeg var som politiker med til at beslutte nedrivning af de bygninger, der lå, hvor Blixens nu står. Det er fedt at se, hvordan det område nu udvikler sig.”
Tre overordnede valgtemaer
Ud over de mange lokale projekter i Brabrand er Bünyamin Simsek naturligvis engageret i udviklingen generelt i hele Aarhus. Han går overordnet til valg på følgende valgtemaer:
Grøn by:
Han ønsker at være ”mere ambitiøs end min forgænger og min sidste rådmandsperiode” og vil plante 10.000 nye bytræer inden 2025 og vil arbejde for at fordoble kommunens naturområder de kommende 10 år. Desuden har han som mål, at Aarhus skal være Nordens reneste by: ”Det er essentielt for mig, at århusianerne tager ejerskab for deres by.”
Tryg by:
Både Aarhus C og oplandsbyerne skal i langt højere grad være en by på de gåendes præmisser med plads til nedsat trafik og lavere hastigheder. Han håber, at de kommende år vil bringe byens første fodgængerstrategi.
Folkeskolen:
Endelig nævner han også kommunens folkeskoler som et centralt område: De fysiske rammer, indeklima og pædagogiske rammer skal matche de private skoler.
