De seneste 30 år har spejderne i Valhalla Gruppe drømt om en ny spejderhytte, og nu ser det endelig ud til at være ved at lykkes. Aarhus Kommune har sagt ja til at yde et tilskud på 1,7 mio. kr., og nu håber bestyrelsen på at hente yderligere tilskud fra diverse fonde.
Fællesskaber
Indpisker og god kammerat takker af i Brabrand
Sammen med træner Tom Søjberg har han de sidste fire år drevet Brabrand frem til imponerende resultater i fodboldens 1. og 2. division. 26-årige Marc Højland Jepsen har siden 2014 givet al sin fritid til Brabrand IF, men takker af, når Brabrand spiller sæsonens sidste kamp på udebane mod HIK.
Genåbning af Aarhus Å langs engsøen skal hjælpe havørreder
De østjyske lystfiskere kæmper for igen at få masser af havørreder i Aarhus Å og Lyngbygård Å. Men problemet er, at de unge havørreder mister orienteringen og dør i Årslev Engsø på deres vej fra fødestederne ud mod Aarhusbugten. Lystfiskere har nu fået Aarhus Byråds opbakning til at få genetableret Aarhus Å langs Årslev Engsø.
I sadlen på Brabrandstien for syge børn
I næste weekend, d. 15.-16. juni, er Brabrandstien igen ramme om sponsor-cykelløbet Giv 24 Timer til Syge Børn i gang. Det er 9. gang, 73-årige Allan Søndergaard arrangerer løbet, der i alt har givet godt 418.000 kroner til Akut Børnemodtagelse på Aarhus Universitetshospital.
Boldspil, bålmad og fællesspisning i den nye bypark
Byparken i Gellerup har fået masser af regn dette forår og står i sin funklende grønne sommerdragt, klar til for alvor at blive taget i brug. Grundlovsfesten i onsdags var det første store arrangement, og i den kommende uge går det for alvor løs med aktiviteter i parken.
Muslimer til fællesbøn blev opfordret til at stemme onsdag
Omkring 3000 muslimer fra hele Aarhus var tirsdag morgen samlet til fælles bøn, inden de spredtes til dagens mange gøremål. Via højttalerne blev de samtidig på både dansk og arabisk opfordret til at stemme ved onsdagens folketingsvalg.
Vaskeriet i Søvangen rykker fællesskabet udendørs
En småkedelig græsplæne i Søvangen bliver inden længe forvandlet til have fuld af bærbuske, frugttræer, insekthoteller og regnvandskanaler. Vaskeriet i Søvangen har visionerne, og for de handlekraftige hovedkræfter Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen er der ikke langt fra tanke til handling.
Grundloven fejres dobbelt i Brabrand-området
På onsdag d. 5. juni venter demokratiets festdag, Grundlovsdag, og dagen vil blive fejret i stor stil i Brabrand-området. Både i byparken i Gellerup og i Brabrand Søpark vil Grundloven blive fejret med hygge, underholdning og plads til eftertænksomhed. Og så er det samtidig dagen, hvor vi skal stemme til det danske Folketing.
Brabrand tog alle tre points i topkampen mod Kolding
Der skulle helst en sejr på bordet i udekampen mod Kolding, hvis Brabrand skulle holde liv i drømmen om oprykning til 1. division. Derfor var det mere end tilfredsstillende at se et topdisciplineret Brabrand-hold tage sydpå og hente en 2-0-sejr med hjem til Aarhus.
Drømmen led et knæk: Pres på Brabrand før lørdagens topkamp
Skuffelsen stod malet i ansigterne. Det her var en stor mulighed, der var blevet spildt. Drømmen om at vende tilbage til 1. division i fodbold led et knæk onsdag aften på Brabrand Stadion. 1-3-nederlaget til Vanløse satte Brabrand IF i en svær situation før topopgøret i Kolding lørdag eftermiddag.