Sammen med træner Tom Søjberg har han de sidste fire år drevet Brabrand frem til imponerende resultater i fodboldens 1. og 2. division. 26-årige Marc Højland Jepsen har siden 2014 givet al sin fritid til Brabrand IF, men takker af, når Brabrand spiller sæsonens sidste kamp på udebane mod HIK.
Ikke ret mange af spillerne på Brabrands divisionshold i fodbold glæder sig til turen til København i dag, hvor Brabrand i dag møder HIK. Men assistenttræner Marc Højland Jepsen gør. Han glæder sig til samværet med spillerne og alle omkring holdet i bussen frem tilbage fra hovedstaden.
Det er ”sidste tur med kliken”, inden Marc Højland Jepsen takker af i Brabrand IF. Han bestod torsdag sin sidste eksamen på Tandlægehøjskolen og har fået job i Kolding. En ny tid venter, hvor fodbolden i en periode kommer til at fylde mindre, end i de år, hvor han har givet alle sine ledige timer til fodboldklubben i Brabrand.
”Den her fodboldklub er som en stor familie. Det gælder ikke kun i seniorafdelingen, men hele klubben. Her er så mange mennesker, jeg rigtig godt kan li´. Det er det, der generer mig mest ved at skulle stoppe”, fortæller Marc Højland Jepsen.
”Det jeg har sammen med de her gutter er exceptionelt”
Han lægger ikke skjul på, at det er svært at skulle tage afsked med holdet og klubben. Siden 2014 været fast makkerpar med træner Tom Søjberg og har dermed en stor del af æren for fire sæsoner med flotte resultater og et unikt socialt samvær uden for banen.
I 2015 var Brabrand meget tæt på at rykke op i 1. division. I 2016 lykkedes det. 2017-18 var sæsonen, hvor ”trabanten” fra Brabrand imponerede alle i 1. division og var meget tæt på at redde en sæson mere i rækken. Og i år var holdet så igen meget tæt på oprykning til landets næstfineste række.
”Det har været fire fantastiske år rent resultatmæssigt. Men det er egentlig mere omklædningsrummet, jeg kommer til at tænke tilbage på. Det, jeg har sammen med de her gutter, er exceptionelt. Det er fantastisk behagelige folk, og jeg nægter at tro, at man kan finde et federe fodboldmiljø, end det der er herude.”
Spasmager og indpisker
Fortællingen om Marc Højland Jepsen har netop været, at han har forstået at kunne være den gode kammerat og spasmager i omklædningsrummet, og når spillerne så kom ud på banen være i stand til at tage rollen som den indpiskeren, som ikke tålte nogen slinger.
På banen er han kendt for at være den, der ude på kanten af træner-feltet med gennemtrængende røst giver spillerne klar besked, mens træner Tom Søjberg roligt bliver siddende i havestolen.
”Det er rigtigt, at vi har haft den rollefordeling i et stykke tid. Men vi er rigtig gode venner og har let ved at skifte roller, når der er brug for det. Tom har været fantastisk som læremester, og det er i det hele taget et perfekt miljø, som jeg kun kan give de bedste anbefalinger,” siger han rettet mod mulige kandidater til den ledige plads som trænerassistent.
Bunke-jubel i Ringkøbing
Trods de fire sæsoner med masser af sejre er det en helt anden oplevelse, Marc Højland Jepsen husker bedst fra tiden i Brabrand: I juni 2015 var holdet på nippet til at rykke ud af 2. division, men et mål af Lukas Enevoldsen i overtiden i den sidste kamp i Ringkøbing reddede holdet en ny sæson i rækken.
”Det var helt vildt. Vi lå jo oven på hinanden, så de nederste knap kunne få vejret. Og i omklædningsrummet – og turen hjem… Det var verdens korteste tur… Fodboldmæssigt slår det alt. Det var kæmpe stort. Ikke meget kan overgå sådan en oplevelse.”
Professionel som 16-årig
Da Brabrand i sidste sæson spillede i 1. division, var han med sine 24 år den yngste med træner-titel i 1. division. Og Marc Højland Jepsen har i det hele taget ofte været tidligt ude.
Allerede som 16-årig skrev han som talentfuld målmand under på en semi-professionel kontrakt med Randers FC og fløj fra reden i Holstebro for at klare sig på egen hånd i en fremmed by.
Han fik en masse superligakampe på bænken for Randers som reservemålmand for Kevin Stuhr Ellegaard og Nathan Coe, inden han som 21-årig valgte at skifte til Brabrand i 2. division.
Det blev dog en kort fornøjelse, for tre måneder efter blev han skadet, og lægen gjorde ham opmærksom på, at tiden som målmand var slut. Kroppen kunne ikke holde til det.
Forinden havde træner Tom Søjberg luftet tanken om, at han kunne tage rollen som assistenttræner. Og da det nu var udelukket at spille, var sagen klar.
Divisionsholdet en større del af klubben
Det er vigtigt for Marc Højland Jepsen, at han får sagt tak til alle omkring holdet – også alle de frivillige som hjemmekamp efter hjemmekamp står klar og sikrer, at alt er som det skal være. Da holdet sidste lørdag spillede hjemme mod Jammerbugt FC var han for rørt til, at han kunne nå rundt til alle.
”Den her klub betyder noget helt særligt for mig. At så mange mennesker leverer den indsats, de gør, har gjort et stort indtryk på mig, og jeg har selv givet alt, hvad jeg havde at give herude.”
Han glæder sig over, at divisionsholdet nu er blevet en langt større del af hele foreningen, end da han startede i klubben. Og han oplever, at mange af de nuværende spillere gerne vil bidrage til, at det kan fortsætte.
Også varmt farvel til Simon Riis
Han har fortsat ambitioner som fodboldtræner og regner med senere at tage imod nye udfordringer, hvis de viser sig. Foreløbig gælder det dog det nye job i Kolding og privatlivet i Vejle, hvor han og kæresten har lejet et rækkehus.
”Jeg glæder mig også til at have lidt fri i weekenden. Jeg regner dog med, at jeg skal spille lidt fodbold dernede og få nogle bekendtskaber.”
Også en anden veteran i Brabrand-trøjen, Simon Riis, spiller i dag afskedskamp for Brabrand. Familien har købt hus i Randers, og han stopper hermed i den blå kampdragt, når kampen mod HIK er slut.
