De østjyske lystfiskere kæmper for igen at få masser af havørreder i Aarhus Å og Lyngbygård Å. Men problemet er, at de unge havørreder mister orienteringen og dør i Årslev Engsø på deres vej fra fødestederne ud mod Aarhusbugten. Lystfiskere har nu fået Aarhus Byråds opbakning til at få genetableret Aarhus Å langs Årslev Engsø.
Aarhus Å og Lyngbygård Å er bredt anerkendt for deres fine vandkvalitet og for at danne ramme om en bred variation af både planter og dyr. Alligevel mangler der noget: En god fiskebestand i de mange kilometer vandløb!
Med deres gode vandkvalitet og fine gydesteder er Aarhus Å og Lyngbygård Å perfekte gydesteder, og håbet hos både myndigheder og lystfiskere er, at bestanden af havørreder i de to åer kan blive langt større og selv-reproducerende.
Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere gør en stor indsats for at etablere gode gydesteder, hvor ørrederne har lyst til at lægge deres æg. I de seneste år har lystfiskerne i samarbejde med Aarhus Kommune, skoleklasser og lokale borgere lagt store mængder grus og sten ud i å-løbene, heraf ca. 500 tons alene i Lyngbygård Å ved Kringlen syd for Borum.
Men det store problem er, at en meget stor del de unge havørreder aldrig når frem til Aarhusbugten, men dør undervejs. Undersøgelser har vist, at det især er Årslev Engsø, der er problemet.
Derfor ønsker Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF) en genåbning af den del af Aarhus Å, der blev tørlagt ved etableringen af engsøen i 2003.
I slutningen af maj vedtog Aarhus Byråd et forslag, der støtter lystfiskernes ønske, og Teknik og Miljø skal nu undersøge, hvad en genetablering vil koste.
Årslev Engsø skaber naturglæde
”Det er vigtigt for os at understrege, at vi er meget glade for både Årslev Engsø og Brabrand Sø. Engsøen er noget af det bedste, der er sket for de rekreative muligheder her i det vestlige Aarhus. Den har skabt meget glæde ved naturen for rigtig mange mennesker”, siger Niels Åge Skovbo, som sammen med ØLF´s formand Arne Bager har været hovedkræfter bag forslaget.
”Vi er bare lidt ærgerlige over, at det har vist sig, at engsøen påvirker fiskebestanden i de to vandløb så negativt”.
Ved udformningen af det kommende projekt forudsætter lystfiskerne derfor, at der ikke sker negative virkninger for engsøen, dens natur og rekreative værdi. Og heller ikke for dens betydning i relation til klimatilpasning. Lystfiskerne anerkender også, at engsøen fortsat har stor betydning for reduktion af kvælstof til Aarhus Bugt.
Stille vand i engsøen forvirrer fiskene
Når de unge ørreder mærker en indre drift, der driver dem i retning af havet, lader de strømmen lede dem, forklarer Niels Åge Skovbo.
”Der skal være en klart defineret strøm, der leder dem mod havet. Når de så kommer ud i en lavvandet sø som Årslev Engsø, hvor vandet står mere stille, bliver de forvirrede. Hvor er udløbet? Mange af dem går til grunde i engsøen eller bliver lette ofre for fiskeædende fugle og rovfisk.”
Med en gennemsnitlig vanddybde på en halv meter i engsøen, varmes vandet i varmt vejr hurtigt op til over 20 grader, og det er med til at gøre betingelserne endnu vanskeligere for fiskene.
Niels Åge Skovbo og Arne Bager henviser til en rapport fra 2013, der viste, at samlet 80-90 % af ungfiskene forsvandt i Årslev Engsø eller i Brabrand Sø og aldrig nåede ud i Aarhusbugten.
God vandkvalitet i vandløbene
De peger på, at Aarhus Å og Lyngbygård Å begge har de bedste betingelser for, at havørreder bør kunne trives. Det bakkede morænelandskab giver vandløbene et stort fald og gør, at grundvandet nærmest presses ud. Det giver rigtig god vandkvalitet.
”Når så havørrederne skal op for at gyde, kan de på lang afstand dufte åens vand. På den måde søger de tilbage til det vandløb, hvor de er vokset op. Det er som storken, der vender tilbage til sit fødested.”
Ifølge forslaget skal en del af vandet fra de to åer fremover føres ad det tidligere kanalløb langs diget. Det vil sikre en strøm, der er stærk nok til at lede en langt større del af de unge ørreder sikkert ud mod Aarhusbugten.
Ikke kun egeninteresse
Tidligere var Brabrand Lystfiskerforening – én af ØLFs medlemsforeninger – en livskraftig forening med omkring 500 medlemmer, men nu er der kun cirka 150 tilbage. Det har påvirket interessen, at fiskebestanden i vandløbene er faldet.
Lystfiskerne håber igen at kunne fange nogle fleres lyst til at stå ved et vandløb og fiske. Det kræver dog, at der er nogle flere fisk at fange. Og når der er fisk, følger både fugle, oddere og øvrige dyreliv med.
”Det her er jo ikke bare et lystfiskerprojekt. Vi vil rigtig gerne have alle andre med, som også synes, at det er skønt, at vi har fisk, fugle og oddere i vores vandløb”, siger Niels Åge Skovbo.
De beskriver vandløbene som hovedpulsåren i naturen. Mange insekter har deres udgangspunkt omkring vandløb, og det fører fugle og andet dyreliv med sig. Hermed er biodiversiteten sikret. Det er åerne, der kæder det hele sammen.
”Vores mission i det her er jo at skabe en øjenåbner for, at vandløbene og deres omgivelser tilbyder så meget dejlig natur. Ådalen er noget af det fineste natur, vi har,” siger Arne Bager.
Bred opbakning bag projektet
Forslaget har allerede opbakning fra naturens øvrige interesseorganisationer. Det gælder såvel landbruget som Vandrådet og Det grønne Råd.
”Det har ganske givet styrket vores sag”, siger Arne Bager, som roser Aarhus Kommune for at lytte og engagere sig i sagen.
Inden forslaget nåede til behandling i Aarhus Byråd, havde samtlige partier udtrykt deres støtte, og derfor tog det kun få sekunder i byrådet, før det var vedtaget.
Projekt i Brabrand kan vise vejen
En foreløbig vurdering lyder, at en genetablering vil kunne realiseres for omkring syv millioner kroner, men Niels Åge Skovbo og Arne Bager håber, at projektet kan udføres for en lavere pris.
De vurderer, at det gør projektet betydelig lettere at gennemføre, at Aarhus Kommune ejer jorden på hele strækningen. Der er altså ikke en masse lodsejere, der skal afhænde jord.
De regner med, at flere fonde vil være interesseret i at yde økonomisk støtte. Projektet i Brabrand kan nemlig vise vejen for en række andre områder i Danmark, hvor man også har etableret engsøer – og har oplevet lignende ulemper, når det gælder fiskebestanden.
