Den store sal i Brabrands kulturhus Gasværket var fyldt med engagement, da cirka 60 lokale borgere tirsdag aften mødte op for at høre, hvad politikerne mener om byudvikling ned mod Årslev Engsø. Et stort flertal af kandidaterne afviste byggeri ned mod engsøen.