Den store sal i Brabrands kulturhus Gasværket var fyldt med engagement, da cirka 60 lokale borgere tirsdag aften mødte op for at høre, hvad politikerne mener om byudvikling ned mod Årslev Engsø. Et stort flertal af kandidaterne afviste byggeri ned mod engsøen.
”Vi er stadig i et meget tidligt stadie af Årslev-projektet. Vi er først lige gået i gang. Hvis vi skal nå fra 1 til 100, er vi på 8-10 stykker.”
Sådan indledte rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek tirsdag aftens debatmøde, hvor repræsentanter for seks partier mødte op, lyttede og kommenterede på kritikken og forslagene fra borgerne.
De to fløje i panelet var i den ene ende repræsenteret af Rådmand Simsek, som bragte sygeplejerskerne ind i debatten om boligbyggeri på engene syd for Skibbyvej:
”Vi er nødt til at sørge for, at sygeplejersken, som får alt for lidt i løn, har råd til at bosætte sig i Aarhus Kommune. Hvis vi ikke bygger mere, får sygeplejersken aldrig råd til at bosætte sig her. Så bliver Aarhus for dem, der har pengene eller har en bolig i forvejen.
I den anden ende af skalaen var Enhedslistens Viggo Jonasen:
”Et grønt område i Aarhus er et, der ikke er bebygget endnu. Det er en visdom, jeg allerede gjorde mig i 70erne – og det er blevet værre siden. Hvis vi skal bevare det grønne, kræver det, at byrødderne er klar til at sige nej til at bygge nogle steder og ja andre steder. Sådan som det har fungeret hidtil, har man kun kunnet sige ja. Det er det store problem.”
Viggo Jonasens harske udfald udløste hidsige kommentarer mod Enhedslisten for omvendt altid at sige nej og sjældent ja.
Ja eller nej?
Et spørgsmål fra en beboer på Årslev Møllevej bragte dog politikerne tilbage på sporet:
”Hvem går konkret ind for, at der bygges syd for Skibbyvej? Kan I svare med ja eller nej?”
Det kunne byrådskandidaterne – næsten. Her får du deres forholdsvis korte svar:
Viggo Jonasen, Enhedslisten:
”Der bør ikke bygges syd for Skibbyvej. Der bør kun bygges nord for Skibbyvej, og det bør være i opadstigende højder.”
Jan Ravn Christensen, SF
”Vi siger nej til byggeri syd for Skibbyvej – måske med undtagelse af en lillebitte stribe. Dér hvor der er huse i dag, kan der måske godt bygges nyt.”
Bünyamin Simsek, Venstre:
”I forhold til området syd for Skibbyvej er svaret ja. De planer, jeg har set på mit bord i Teknik og Miljø har været inklusiv byggeri syd for Skibbyvej. Men jeg har skåret i antallet af etager og flyttet udviklingsfeltet længere væk fra søen.”
Nicolaj Bang, de konservative:
”Jeg kan ikke sige klart ja eller nej. Men hvis der skal bygges, skal det gøres nænsomt og ordentligt.”
Henrik Ræder Clausen, Nye Borgerlige:
”Jeg kan ikke sige klart ja eller nej til det spørgsmål. Det vigtige for os er, at Årslev udvikler sig som bysamfund.”
De to socialdemokrater, Steen Bording Andersen og Peter Nørskov, lå naturligvis ikke langt fra hinanden. Først Steen Bording Andersen og derefter Peter Nørskov:
”Vi skal passe på naturen, og som jeg har set det her projekt, er svaret ja. Måske kan der laves en randbebyggelse langs Skibbyvej, men det er maksimum. For vi skal passe på det her område, det er helt klart fra vores side.”
Peter Nørskov: ”Når man spørger så konkret til om der skal bygges syd for Skibbyvej, så glemmer man nok, at der jo ligger huse i området i dag. Jeg synes heller ikke, at de drivhuse ligefrem pynter i landskabet. Så kan vi ikke blive enige om, at byggeri, tæt/lav eller hvad det nu må være, i et bælte på måske 50-70 meter fra Skibbyvej og ned vil være acceptabelt. Men så absolut heller ikke mere.”
Inddragelse kræver åbenhed
Men mødet handlede ikke kun om ja eller nej. Hovedtemaet var borgerinddragelsen undervejs: Hvordan man som nabo, bruger af naturen og borger i nærområdet kan føle sig informeret og inddraget i byudviklingen.
To beboere i Årslev, Anne Strandridder og Jeppe Nikolajsen, gav på mødet deres vurdering af forløbet indtil nu og fortalte om deres forhåbninger for resten af processen.
Jeppe Nikolajsen lagde ikke skjul på, at han var skuffet over inddragelsen af projektets følgegruppe, han var medlem af.
”Vi er selvfølgelig stadig interesseret i at bidrage og engagere os. Men det kræver også, at Teknik og Miljø og kommunen som sådan har lyst. Først og fremmest kræver det åbenhed om hvad det er for projekter, der arbejdes med, og hvad de generelle tanker er. Og så kræver det løbende interaktion med beboere, følgegruppe og fællesråd,” sagde han.
”Vi har manglet klare svar og argumenter”
Anne Strandridder var endnu skarpere. Hun har været en del af den lokale bevægelse, ”Bevar naturen ved Årslev Engsø”, der i efteråret afleverede 1754 underskrifter imod byggeri syd for Skibbyvej:
”Vi står tilbage med en følelse af at være blevet ført bag lyset i en proces, som har kørt i skyggerne. Anbefalingerne fra følgegruppen er blevet ignoreret, og selv forvaltningens faglige anbefalinger om kun at bygge 70 meter fra Skibbyvej bliver også ignoreret.”
”Det er en proces, der er helt uigennemskuelig for almindelige århusianere. Det er en proces, vi har måttet søge aktindsigt i, grave i gamle planer, vi har selv tjekket lovgivning og almindelig praksis på området. Vi har manglet klare svar og argumenter. Det er et dårligt udgangspunkt for en god borgerinddragelse,” sagde hun og fortsatte.
”En god borgerinddragelse tager udgangspunkt i en åben og ærlig fremlæggelse af de perspektiver og hensyn, der skal afvejes. Der er et ønske om, at Årslev skal blive en ny bydel, og det forstår vi også godt. Men det er der masser af plads til på Årslev Fælleds areal. Det kan ikke været et legitimt hensyn, at alle investor-interesser skal tilgodeses.”
”Trist og forstemmende”
SF´s medlem af Teknisk Udvalg, Jan Ravn Christensen, var en af dem, som klarest svarede på de to oplæg:
”Det er lidt trist og forstemmende at høre Annes og Jeppes oplæg. Vi ønsker jo som politikere netop at undgå de situationer. Alt det, I peger på, at vi skal gøre bedre, er noget, jeg har en forventning om, at tiden og energien bliver brugt på i helhedsplanerne,” sagde han og fortsatte:
”Jeg tror, der er behov for en dialog i byrådet og i forvaltningen om, hvordan vi kan styrke arbejdet med helhedsplanerne. Det vil jeg tage med mig fra mødet her. Er de rammer, vi som politikere har lagt, de rigtige? Forvaltningen gør ikke noget, vi ikke beder dem om. Hvis vi ikke har været tydelige nok, i det vi har bestilt, falder ansvaret tilbage på os.”
Almaz Mengesha fra Venstre så helhedsplanen som en mulighed for at tænke skole, infrastruktur og andre ting ind i planlægningen. Men hun var ikke sikker på, hvordan arbejdet med den type planlægning i sig selv styrker borgerinddragelsen.
Krav om borgerinddragelse fra starten
Peter Nørskov fra Socialdemokratiet præsenterede et forslag om, at man i stedet inddrager borgere og investorer samtidig:
”Det er den allervigtigste lære af denne sag: Borgerne skal inddrages tidligere i processen, når vi skal have lavet de her helhedsplaner. Og først på basis af den inddragelse kan bygherren udarbejde et projektudkast. Beboerne skal have mulighed for at kommentere på begge dele og foreslå ændringer – inden der fremsættes et forslag.”
Desuden foreslog han, at det skal være muligt, at der kan fremsendes mere end én indstilling til byrådet. Så ved alle, at den endelige beslutning er en politisk beslutning.
”Det har tre klare fordele: Borgerne inddrages tidligere og mere direkte. Hele processen bliver gennemskuelig for borgerne. Og politikerne har større sikkerhed for at kende alle relevante synspunkter i en sag, før de træffer den endelige beslutning.”
Rådmand Bünyamin Simsek mente, at Peter Nørskovs forslag er urealistisk og pegede på, at først når der bliver indsendt et konkret byggeprojekt, kan kommunens arbejde gå i gang.
”Det er ikke muligt at gøre det parallelt – med mindre man som lokalsamfund har været på forkant med udviklingen og sammen med kommunen har tænkt tanker om et område, der på et tidspunkt kan komme i udvikling. Det gør vi for eksempel ved Kolt Skole. Den er ikke solgt endnu, men der kom fællesrådet til mig og spurgte: Kan vi ikke køre en proces, hvor vi som fællesråd diskuterer, hvordan vores lokalområde kan udvikle sig?”
For dyrt for sygeplejersker og sosu´er
Den konservative Nicolaj Bang sagde, at han har manglet en forventningsafstemning med borgerne:
”Man må så sige klart, at vi har en bunden opgave her. Vi skal finde nogle boliger. Så kan alle fokusere på at være løsningsorienterede, når man ved, hvad man kan mene noget om.”
Nye Borgerliges Henrik Ræder Clausen fulgte op:
”Vi har haft en fantastisk diskussion om byudvikling i den her valgkamp. Jeg mærker en vis konsensus om, at det er gået for stærkt de senere år. Vi har haft en byudvikling uden hensyn til byens sjæl – og med større hensyn til bygherrerne end til bysamfundet.”
Til sidst i debatmødet dukkede sygeplejerskerne igen op på debatmødet. Det var rådmand Bünyamin Simsek, som bragte i starten af mødet fremhævede behovet for at bygge boliger, som sygeplejersker og andre ikke-højtlønnede har råd til at betale. Men det mente mangeårig beboer i Årslev, Henning Kjeldsen, ikke bliver muligt syd for Skibbyvej:
”En mursten er ikke lige meget værd, om den er muret i et hus syd for Skibbyvej eller nord for Silkeborgvej. Derfor flokkes alle arkitekter og projektmagere om det område syd for Skibbyvej – for det er dér pengene er. De boliger bliver så dyre dernede, at der ingen sygeplejersker kommer til at bo dér. Og slet ingen sosu-assistenter.”
