Antallet af nye private boliger i Gellerup vokser i disse år, og mandag kører flyttebilerne igen ind i bydelen. Nærmere bestemt til hjørnet mellem Gudrunsvej og Kirsten Holsts Gade. Her er de fleste af lejlighederne i A. Enggaard og PKAs nye boligkarré Solhverv klar til at tage imod deres nye beboere.
Solhverv
Nyt boligbyggeri med plads til fællesskaber og en fantastisk udsigt fra toppen af Brabrand
Fællesskaber og nye former for byliv skal sammen med en fantastisk beliggenhed på toppen af Brabrand være med til at tiltrække især unge beboere til lejlighedsbyggeriet Solhverv. Onsdag kunne A. Enggaard og pensionskassen PKA invitere til rejsegilde på de 141 kommende nye boliger.


