Shukri Mahad er jublende glad. Hun er blevet ansat til at afprøve en mere klimavenlig befordringsmodel i Aarhus Kommune. I stedet for at køre specialskolebørn til Stensagerskolen i taxi kan børn i nærområdet hentes og bringes på cykel. Ordningen giver flere jobs og er samtidig en billigere løsning for kommunen.