Efter tre års pause vender Julestævnet i Brabrandhallen tilbage. To år i træk lykkedes det corona-virussen at få skovlen under fodboldstævnet. Men d. 17.-18. december går det løs igen. Meget tyder dog på, at kunstgræsbanerne er ved at gøre fodbold til en udendørs sport hele året.
Brabrand IF Fodbold
Brabrand ved en skillevej: Kontrakter eller amatørfodbold?
Selskabet Brabrand Divisions Fodbold, der driver fodboldholdet i 2. division for mænd, nærmer sig en skillevej, hvor man skal vælge mellem kontraktfodbold eller at fortsætte som rendyrkede amatører. Kontrakter med spillerne vil kræve, at selskabet kan øge indtægterne betydeligt.
Forløsende Brabrand-sejr giver tro på overlevelse i danmarksserien
Brabrands IF´s to bedste fodboldhold har begge været gennem et udfordrende efterår, Mens 2. divisionsholdet gik på vinterferie for en uge siden, sluttede danmarksserie-holdet lørdag af med en imponerende 3-1-sejr i Odense, og træner Thomas Otkjær tror, holdet kan klare sig i rækken.
Kulturmøde i Brabrand: B93 snuppede sejren over hårdtarbejdende Brabrand
Vi er nøjsomme folk i Brabrand. Vi ved godt, at der skal kæmpes for hvert et point i den stærke 2. division i fodbold. Og det blev der i sandhed gjort mod topholdet B93. Desværre manglede der lige en knivspids finesse i lørdagens kamp, og det betød, at topholdet snuppede en 2-1-sejr i efterårets sidste kamp.
Brabrand betalte nye lærepenge i 2. division med 1-5-nederlag i Esbjerg
Brabrand IF betalte søndag flere lærepenge i 2. Division i fodbold. 1-5 blev det mod Esbjerg fB på Blue Water Arena. Brabrand var dog med til at skabe en fin fodboldkamp og scorede blandt andet et af de flotteste mål længe. Men topholdet straffede ubarmhjertigt alle Brabrands fejl.
Endnu en uafgjort hjalp ikke Brabrands andethold væk fra bunden
Brabrand IF´s danmarksseriehold kunne lørdag have skaffet sig tre kærkomne points mod de fynske gæster, B1913. Det så lovende ud, da Brabrand fem minutter før tid kom foran 1-0 – men kort før lukketid lykkedes det alligevel gæsterne at udligne til slutresultatet 1-1.
Smæk til Brabrand: Akademikere vandt sikkert 3-0 i 2. division
Efter to succesoplevelser fik Brabrands bedste fodboldhold lørdag decideret smæk i 2. division, da Akademisk Boldklub gæstede anlægget på Engdalsvej. Allerede i første halvleg scorede gæsterne tre gange, og så kunne AB gå på cruise control resten af kampen og vinde sikkert 3-0.
Pokalchok: Brabrand-talenter sendte AGF´s ligaspillere ud af pokalen
Onsdag blev en festaften for Brabrands fodboldtalenter på u19-holdet, da de i pokalturneringen besejrede storfavoritterne fra AGF. Trods en mareridts-start kom Brabrand-talenterne tilbage i kampen og endte med at sejre i den afsluttende straffesparks-konkurrence.
Tre på stribe for Brabrand IF: Sled sig til 1-0-sejr i Thisted
Det var ikke kønt, men det var i dén grad effektivt, da Brabrand IF lørdag eftermiddag igen sled sig til en 1-0-sejr og tre kærkomne points på en svær udebane i Thisted. Endnu en gang var det Christoffer Maul, der med stort overblik og flot teknik blev matchvinder for Brabrand.
Brabrand har nu fundet niveauet i danmarksserien
Det blev lidt blandet pose bolsjer for Brabrands fodboldhold i weekenden. Brabrand IF´s danmarksseriehold tilkæmpede sig et point efter 1-1 mod Hedensted, mens kvinder i 2. division strøg op på andenpladsen med en 6-2-sejr i Thisted. Til gengæld ser det nu sort ud for Vatanspor i jyllandsserien.